5 Mosebok 21:19
da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.
da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
20Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker.
21Saa skulle alle Mændene i hans Stad stene ham med Stene, og han skal døe, og du skal borttage den Onde midt fra dig, at al Israel maa høre det og frygte sig.
26Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
27Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
18Og de Ældste af den samme Stad skulle tage den Mand og revse ham.
15Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
18Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
19Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
15da skal Pigens Fader og hendes Moder tage og udføre Pigens jomfruelige (Tegn) til Stadens Ældste, til Porten.
17Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
12da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.
22Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
30Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.
31Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
24Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
17Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
16Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
21da skulle de føre Pigen ud til Døren af hendes Faders Huus, og Folkene af hendes Stad skulle stene hende med Stene, og hun skal døe, fordi hun gjorde en Daarlighed i Israel, at bedrive Hor i hendes Faders Huus; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.
20Hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lygte skal udslukkes i tykt Mørke.
14Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
17Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
13Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).
14Du, du skal slaae ham med Riset og frie hans Sjæl fra Helvede:
21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
15Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
9Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
4Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
5da skal du udføre den samme Mand eller den Qvinde, som gjorde denne onde Handel, til dine Porte, den Mand eller Qvinde (siger jeg), og du skal stene dem med Steen, og de skulle døe.
4Og de Ældste af den samme Stad skulle føre Qvien ned til en skarp Dal, som ikke arbeides eller saaes udi; og der i Dalen skulle de hugge Halsen af Qvien.
13Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.
9Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret
19Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
11(Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
10Men om han avler en Søn, (som bliver) en Røver, som udøser Blod og gjør imod en Broder efter eet af disse Stykker,
3Og det skal skee, naar Nogen spaaer ydermere, da skal hans Fader og hans Moder, som avlede ham, sige til ham: Du skal ikke leve, thi du talede Løgn i Herrens Navn; og hans Fader og hans Moder, som avlede ham, skulle igjennemstikke ham, naar han spaaer.
7Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?
24da skulle I udføre dem begge til samme Stads Port og stene dem med Stene, og de skulle døe, Pigen for den Sags Skyld, at hun ikke raabte i Staden, og Manden for den Sags Skyld, at han krænkede sin Næstes Hustru; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.
41Da skal han udgaae fra at være hos dig, han og hans Børn med ham; og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Eiendom.
11Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
21Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.
8Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
14Før ud den, som haver bandet, hen udenfor Leiren, og alle de, som hørte det, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og den ganske Menighed skal stene ham.