Og det skal skee, naar Nogen spaaer ydermere, da skal hans Fader og hans Moder, som avlede ham, sige til ham: Du skal ikke leve, thi du talede Løgn i Herrens Navn; og hans Fader og hans Moder, som avlede ham, skulle igjennemstikke ham, naar han spaaer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle Propheterne beskjæmmes, hver formedelst sit Syn, naar han spaaer, og de skulle ikke føres i lodne Kapper for at lyve.
5Derfor skal du støde dig om Dagen, og en Prophet skal ogsaa støde sig med dig om Natten, og jeg vil udrydde din Moder.
14Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.
15Derfor sagde Herren saaledes om Propheterne, som spaae i mit Navn, og jeg, jeg sendte dem ikke, og de sige: Der skal ikke være Sværd eller Hunger i dette Land: De samme Propheter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.
16Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
12Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaae dem ihjel.
13ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
20Dog den Prophet, som handler hovmodeligen i at tale et Ord i mit Navn, som jeg ikke haver befalet ham at tale, eller den, som taler i andre Guders Navn, den samme Prophet skal døe.
21Og om du siger i dit Hjerte: Hvorledes kunne vi kjende det Ord, som Herren ikke haver talet?
22Naar Propheten taler i Herrens Navn, og det Ord skeer ikke, og det kommer ikke, det samme er det Ord, som Herren ikke talede; den Prophet haver talet det af Hovmodighed, du skal ikke grue for ham.
21Derfor sagde Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv, sigende: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke døe ved vor Haand,
22derfor sagde den Herre Zebaoth saaledes: See, jeg vil hjemsøge dem; deres unge Karle skulle døe ved Sværdet, deres Sønner og deres Døttre skulle døe ved Hunger.
2Og det skal skee paa den samme Tid, siger den Herre Zebaoth, da vil jeg udrydde Afgudernes Navne af Landet, at de skulle ikke ihukommes ydermere, og end Propheterne og den urene Aand vil jeg komme til at fare af Landet.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.
3Saa sagde den Herre Herre: Vee over de daarlige Propheter, som gaae efter deres (egen) Aand og see Intet!
5Men den samme Prophet eller den, som drømte den Drøm, skal dødes, fordi han haver talet om Afvigelse imod Herren eders Gud, som udførte eder af Ægypti Land, og forløste eder af Tjeneres Huus, at føre dig, bort fra den Vei, som Herren din Gud haver befalet dig at vandre paa; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.
15Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
3Thi saa sagde Herren om de Sønner og om de Døttre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:
6(De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
16(Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.
17Og du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod dit Folks Døttre, som spaae af deres eget Hjerte, og spaae imod dem.
23Men det skal skee, hver Sjæl, som ikke monne høre den Prophet, skal udryddes af Folket.
21Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.
9Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
11Og der boede en gammel Prophet i Bethel, og hans Søn kom og fortalte ham al den Gjerning, som den Guds Mand gjorde den Dag i Bethel, de Ord, som han talede til Kongen; og de fortalte deres Fader dem.
16Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
14Og jeg vil sønderslaae dem, den Ene paa den Anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ei heller spare, ei heller forbarme mig, at jeg jo fordærver dem.
5Saa sagde Herren imod Propheterne, de, som forvilde mit Folk: (Naar) de have at bide med deres Tænder, da raabe de Fred, men hvo, som Intet giver dem for deres Mund, over ham hellige de en Krig.
16Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.
17Derfor sagde Herren saaledes: Din Hustru skal bedrive Horeri i Staden, og dine Sønner og dine Døttre skulle falde ved Sværdet, og dit Land deles med Snoren, og du, du skal døe i et ureent Land, og Israel skal visseligen bortføres af sit Land.
26Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
10Derfor skulle Forældrene æde (deres) Børn midt i dig, og Børnene æde deres Forældre; og jeg vil udføre mine Domme i dig, og adsprede alt det Overblevne af dig i alle Vinde.
26Og jeg vil bortkaste dig og din Moder, som dig fødte, til et andet Land, hvor I ikke bleve fødte, og der skulle I døe.
9Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,
31See, de Dage komme, at jeg vil afhugge din Arm og din Faders Huses Arm, at der skal ikke være en Gammel i dit Huus.
15Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder.
17Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
4Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
19da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.
13Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.
10Thi de, de spaae eder Løgn, for at faae eder langt bort fra eders Land, at jeg skal udstøde eder, og I skulle omkomme.
34Og anlangende Propheten eller Præsten eller Folket, som siger: Herrens Byrde! da vil jeg hjemsøge den samme Mand og hans Huus.
9Og naar Propheten overtales og taler Noget, (da) haver jeg, Herren, jeg ladet overtale den samme Prophet, og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham midt udaf mit Folk Israel.
10Og de skulle bære deres Misgjerning; som hans Misgjerning er, der adspørger, saa skal Prophetens Misgjerning være,
11Om der er en Mand, som gaaer efter (sin egen) Aand og kan opdigte Løgn, (sigende:) Jeg vil prophetere for dig for Viin og for den stærke Drik, da skal den (rettelig) være En, som kunde prophetere (til Behag) for dette Folk.
18Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.
19Og skulle I vanhellige mig for mit Folk for en Haandfuld Byg og for Stykker Brød, til at dræbe Sjæle, som ikke skulle døe, og til at dømme Sjæle til Liv, som ikke skulle leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre Løgn?
16Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
37Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?