4 Mosebok 15:34
Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gjøres ved ham.
Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gjøres ved ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til Intet; den samme Person skal aldeles udryddes, hans Misgjerning skal være paa ham.
32 Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Træ op paa en Sabbatsdag.
33 Og de, som fandt ham sanke Træ, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.
12 Og de satte ham i Forvaring, indtil (Straffen) forklaredes (dem) efter Herrens Mund.
13 Og Herren talede til Mose og sagde:
14 Før ud den, som haver bandet, hen udenfor Leiren, og alle de, som hørte det, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og den ganske Menighed skal stene ham.
35 Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visseligen dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene, udenfor Leiren.
36 Da førte al Menigheden ham ud, udenfor Leiren, og de stenede ham med Stene, og han døde, saasom Herren havde befalet Mose.
37 Og Herren talede til Mose og sagde:
23 Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.
3 Og han satte dem i Forvaring i Krigsøverstens Huus, i Fængslets Huus, paa det Sted, hvor Joseph var bunden.
4 Og Krigsøversten beskikkede Joseph at være med dem, og han betjente dem; og de vare nogle Dage i Forvaring.
17 Og han lagde dem tilsammen i Forvaring i tre Dage.
23 Og der de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befole Stokmesteren at forvare dem nøie.
9 Men du skal visseligen slaae ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at døde ham, og tilsidst alt Folkets Haand.
10 Og du skal stene ham med Stene, og han skal døe; thi han søgte at føre dig bort fra Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus;
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
15 Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham, og de kastede ham i Fængslets Huus, i Jonathans, Skriverens, Huus; thi det havde de gjort til et Fængsels Huus.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Fængsel til den anden Dag; thi det var alt Aften.
10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
5 da skal du udføre den samme Mand eller den Qvinde, som gjorde denne onde Handel, til dine Porte, den Mand eller Qvinde (siger jeg), og du skal stene dem med Steen, og de skulle døe.
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og bragte dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27 Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:
4 Og Israels Børn gjorde saaledes, og skikkede dem ud, udenfor Leiren; saa som Herren havde sagt til Mose, saa gjorde Israels Børn.
5 Og Herren talede til Mose og sagde:
15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel.
22 Men dersom han i en Hast støder ham uden Fjendskab, eller kaster noget Tøi paa ham, uden frit Forsæt,
23 eller (det skeer) med nogen Steen, som man kan døe af, og han saae det ikke, og lod den falde paa ham, og han døer, og han var ikke hans Fjende, og søgte ikke hans Ulykke,
34 Ligesom Herren befoel Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet, at forvares.
18 og de lagde Haand paa Apostlerne og kastede dem i et offentligt Fængsel.
14 Og han sagde: Hvo haver sat dig til en Mand, (som skal være) Fyrste og Dommer over os? tænker du at slaae mig ihjel, saasom du slog den Ægypter ihjel? da frygtede Mose og sagde: Sandeligen, den Gjerning er bleven vitterlig.
15 Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:
41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
34 Da raabte den Ene det, den Anden det iblandt Folket; men der han intet Vist kunde erfare for Larmen, befoel han at føre ham til Fæstningen.
22 Og naar en Mand haver gjort en Synd, (som har fortjent) Dødsdom, og han dødes, og du hænger ham paa et Træ,
41 Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.
5 Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.
4 Da raabte Mose til Herren og sagde: Hvad skal jeg gjøre ved dette Folk? om et Lidet, saa stene de mig.
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
16 Og hvo, som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes.
28 og alligevel de fandt ingen Dødsskyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes.
15 Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?
17 Og dersom han slaaer ham med en Steen i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten?
28 Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder for at holde mine Bud og mine Love?
29 og jeg fandt da, at han blev beskyldt for nogle Spørgsmaal af deres Lov, men havde ingen Beskyldning (mod sig), som fortjener Død eller Fængsel.
20 Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus.
16 Og hvilken, som taler ilde om Herrens Navn, skal visseligen dødes, al Menigheden skal visseligen stene ham; ligesom den Fremmede, saa og den Indfødte, naar han taler ilde om det Navn, da skal han dødes.