1 Mosebok 39:19

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede, der hans Herre hørte sin Hustrues Ord, som hun talede til ham, sigende: Efter disse Ord haver din Tjener gjort mod mig, da blev han meget vred.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 4:5-6 : 5 Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede. 6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?
  • Job 29:16 : 16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.
  • Ordsp 6:34-35 : 34 Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag. 35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
  • Ordsp 18:17 : 17 Den, som er den Første i sin Trætte, (synes at være) retfærdig, (men) hans Næste kommer og randsager ham.
  • Ordsp 29:12 : 12 (Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
  • Høys 8:7 : 7 Mange Vande kunne ikke slukke Kjærligheden, ei heller Strømme overskylle den; om Nogen vilde give alt sit Huses Gods for Kjærlighed, man skulde dog aldeles foragte ham.
  • Apg 25:16 : 16 hvilke jeg svarede, at det ikke er de Romeres Skik af Gunst at overgive noget Menneske til Døden, førend den, som anklages, haver Anklagerne personlig tilstede og faaer Leilighed til at forsvare sig mod Beskyldningen.
  • 2 Tess 2:11 : 11 Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 39:1-18
    18 vers
    84%

    1Og Joseph var ført ned i Ægypten, og Potiphar, Pharaos Betjent, Krigsøversten, en ægyptisk Mand, kjøbte ham af Ismaeliterne, som havde ført ham did ned.

    2Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus.

    3Og hans Herre saae, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes formedelst hans Haand.

    4Og Joseph fandt Naade for hans Øine og tjente ham; og han satte ham over sit Huus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand.

    5Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken

    6Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende.

    7Og det hændte sig, efter dette var skeet, at hans Herres Hustru kastede sine Øine til Joseph og sagde: Lig hos mig.

    8Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: See, min Herre agter paa Intet med mig, hvad i Huset er; og Alt, hvad han haver, haver han givet i min Haand.

    9Ingen er, fornemmere i dette Huus end jeg, og han formener Intet for mig, uden dig, idet du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gjøre denne store Ondskab og synde imod Gud?

    10Og det skede, da hun talede til Joseph Dag efter Dag, lød han hende dog ikke, at ligge hos hende eller at være med hende.

    11Og det hændte sig paa en Dag, der han kom i Huset, at gjøre sin Gjerning, og der var ingen af Husets Mænd der i Huset,

    12da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han forlod sit Klædebon i hendes Haand, og flyede og gik ud, udenfor.

    13Og det skede, da hun saae, at han forlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor,

    14da kaldte hun ad hendes Huusfolk og sagde til dem, sigende: Seer, han haver ført os en ebraisk Mand paa, at gjøre os tilskamme; han kom ind til mig, at ligge hos mig, men jeg kaldte med høi Røst.

    15Og det skede, der han hørte, at jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede, og gik ud, udenfor.

    16Og hun lod ligge hans Klædebon hos sig, indtil hans Herre kom hjem.

    17Og hun talede til ham lige de samme Ord og sagde: Den ebraiske Tjener kom til mig, som du haver ført os paa, at gjøre mig tilskamme.

    18Og det skede, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor.

  • 1 Mos 39:20-23
    4 vers
    83%

    20Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus.

    21Men Herren var med Joseph, og bøiede Miskundhed til ham, og gav ham Naade hos Fængslets Huses Forstander.

    22Og Fængslets Huses Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Huus, i Josephs Haand; og alt det, som man (burde) gjøre der, det gjorde han.

    23(Thi) Forstanderen for Fængslets Huus gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham; og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.

  • 1 Mos 40:1-3
    3 vers
    74%

    1Og det hændte sig derefter, at Kongen af Ægyptens Mundskjenk og Bager syndede mod deres Herre, Kongen af Ægypten.

    2Og Pharao blev vred paa begge sine Betjente, paa den øverste Mundskjenk og den øverste Bager.

    3Og han satte dem i Forvaring i Krigsøverstens Huus, i Fængslets Huus, paa det Sted, hvor Joseph var bunden.

  • 1 Mos 41:10
    73%

    10Pharao var vred paa sine Tjenere, og lod sætte mig i Fængslet udi Krigsøverstens Huus, mig og den øverste Bager.

  • 1 Mos 44:18
    72%

    18Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao.