Salmenes bok 66:10

Original Norsk Bibel 1866

Thi, Gud! du haver prøvet os; du haver luttret os, ligesom Sølv bliver luttret.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 17:3 : 3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
  • Jes 48:10 : 10 See, jeg haver luttret dig, dog ikke som Sølv, jeg haver udvalgt dig i Elendigheds Ovn.
  • Sak 13:9 : 9 Og jeg vil føre den tredie Deel i Ilden og luttre den, som man luttrer Sølvet, og prøve den, som man prøver Guldet; den skal paakalde i mit Navn, og jeg, jeg vil bønhøre den; jeg skal sige: Det er mit Folk, og den skal sige: Herren er min Gud.
  • 1 Pet 1:6-7 : 6 hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser, 7 paa det eders prøvede Tro — som er meget dyrebarere end det forgjængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden — maa befindes til Lov og Priis og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse;
  • Ordsp 17:3 : 3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
  • 5 Mos 8:2 : 2 Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.
  • 5 Mos 8:16 : 16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
  • 5 Mos 13:3 : 3 da skal du ikke lyde den samme Prophets Ord, eller den, som drømte den Drøm; thi Herren eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske Herren eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.
  • Job 23:10 : 10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    11Du haver ført os i Garnet; du lagde en Klemme paa vore Lænder.

    12Du lod et Menneske fare over vort Hoved; vi ere komne i Ilden og Vandet, men du udførte os til at vederqvæges.

  • 10See, jeg haver luttret dig, dog ikke som Sølv, jeg haver udvalgt dig i Elendigheds Ovn.

  • 3Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

  • 2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.

  • 9(han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.

  • 3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

  • 10Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.

  • 6For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.

  • 21(Ligesom der er) Digel til at (prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, saa (prøves) en Mand efter sin priselige Gjernings Beskaffenhed.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

  • 70%

    6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,

    7paa det eders prøvede Tro — som er meget dyrebarere end det forgjængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden — maa befindes til Lov og Priis og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse;

  • 23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

  • 4Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).

  • 22Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.

  • 45Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 27Jeg haver sat dig til et Vagttaarn iblandt mit Folk, til en Befæstning, at du skal kjende og prøve deres Vei.

  • 3Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.

  • 7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 12Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,

  • 40Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.

  • 30Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren haver forkastet dem.

  • 10Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

  • 16han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —

  • 7Jeg borttog hans Skuldre fra Byrden, hans Hænder bleve befriede fra Kjedelen.

  • 1Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • 30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.

  • 12I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.

  • 18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 3Gud! du forkastede os, du sønderrev os; du var vred, vend om til os.

  • 19Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,

  • 3vidende, at eders Troes Forsøgelse virker Taalmodighed.

  • 9hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, ja de saae min Gjerning.

  • 19indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.

  • 119Du lod alle Ugudelige paa Jorden høre op som Skum; derfor elskede jeg dine Vidnesbyrd.

  • 31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

  • 33Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.

  • 43Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

  • 1Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.

  • 6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

  • 10Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

  • 9hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar.

  • 16Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.

  • 24Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.

  • 65Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.

  • 20Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 5Herren prøver en Retfærdig, men en Ugudelig og den, som elsker Vold, hader hans Sjæl.

  • 18og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?