Salmenes bok 94:12

Original Norsk Bibel 1866

Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 3:11-12 : 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf. 12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
  • Job 5:17 : 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
  • Sal 119:71 : 71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
  • 1 Kor 11:32 : 32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
  • Hebr 12:5-9 : 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham; 6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig. 7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser? 8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn. 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve? 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed. 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • Job 33:16-25 : 16 da aabenbarer han (det) for Folkenes Øre og besegler (det) ved deres Tugtelse, 17 at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand, 18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet. 19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been, 20 saa at hans Liv væmmes ved Brød, og hans Sjæl ved nydelig Mad. 21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste; 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe. 23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, Een af Tusinde, til at kundgjøre det Menneske, hvad ret er for ham, 24 saa skal han forbarme sig over ham og sige: Forløs ham, at han ikke farer ned i Fordærvelsen; jeg haver fundet en Forsoning. 25 Da skal hans Kjød blive saftigt, mere end i Barndommen, han skal komme igjen til sin Ungdoms Dage.
  • Sal 119:67 : 67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
  • 5 Mos 8:5 : 5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
  • Mika 6:9 : 9 Herrens Røst raaber til Staden, og den rette Forstand skal see dit Navn; hører Riset, og hvo der haver bestilt det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.

  • 12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

  • 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.

  • 79%

    11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

    12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.

    13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 78%

    5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

    6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig.

    7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?

    8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.

  • 77%

    10 Den, som tugter Hedningerne, skulde han ikke straffe, han, som lærer et Menneske Forstand?

    11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.

  • 5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.

  • 12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham paa den Vei, som han skal udvælge.

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.

  • 72%

    10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.

    11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.

  • 24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.

  • 68 Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.

  • 71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.

  • 8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.

  • 21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.

  • 12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.

  • 75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.

  • 70%

    64 Herre! Jorden er fuld af din Miskundhed; lær mig dine Skikke.

    65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.

    66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.

  • 4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.

  • 16 Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.

  • 1 Salige ere de, (som vandre) fuldkommeligen paa Veien, de, som vandre i Herrens Lov.

  • 14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).

  • 2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.

  • 26 Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham.

  • 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 20 Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?

  • 14 Du, du skal slaae ham med Riset og frie hans Sjæl fra Helvede:

  • 10 Thi, Gud! du haver prøvet os; du haver luttret os, ligesom Sølv bliver luttret.

  • 18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

  • 4 Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 124 Gjør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

  • 15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.

  • 33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.