Forkynneren 4:14

Original Norsk Bibel 1866

Thi der er (tilforn) En udkommen af Fangernes Huus til at regjere; thi ogsaa den, (som er) i sit Rige, er født arm.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 41:14 : 14 Da sendte Pharao hen og lod kalde Joseph, og de lode ham strax ud af Hulen; og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder, og kom til Pharao.
  • 1 Mos 41:33-44 : 33 Saa see Pharao sig nu om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægypti Land. 34 Dette gjøre Pharao, og beskikke Tilsynsmænd over Landet, og tage den femte Deel af Ægypti Land i de syv Overflødigheds Aar. 35 Og de skulle samle allehaande Spise udi disse gode tilkommende Aar, og sanke Korn ind, at være under Pharaos Haand, til Spise i Stæderne, og de skulle forvare det. 36 Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægypti Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger. 37 Og denne Tale var god forPharaos Øine og for alle hans Tjeneres Øine. 38 Og Pharao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunde finde Nogen, som denne (Mand), en Mand, i hvilken Guds Aand er? 39 Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du. 40 Du, du skal være over mit Huus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydige; alene paa Thronen vil jeg være større end du. 41 Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land. 42 Og Pharao tog sin Ring af sin Haand, og satte den paa Josephs Haand, og lod ham føre i hvide Silkeklæder, og hængte en Guldkjæde om hans Hals, 43 og lod ham kjøre i sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek! og han satte ham over ganske Ægypti Land. 44 Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land.
  • 1 Kong 14:26-27 : 26 Og han tog Liggendefæet af Herrens Huus og Liggendefæet af Kongens Huus, og tog alle de Ting bort, og tog alle de Skjolde af Guld, som Salomo lod gjøre. 27 Og Kong Rhoboam lod gjøre i deres Sted Kobberskjolde, og befoel dem under de øverste Drabanters Haand, som toge vare paa Døren for Kongens Huus.
  • 2 Kong 23:31-34 : 31 Joachas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 32 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fædre gjorde. 33 Og Pharao-Necho lod ham binde i Ribla udi Hamaths Land, at han ikke skulde regjere i Jerusalem; og han lagde en Straf paa Landet, hundrede Centner Sølv og eet Centner Guld. 34 Og Pharao-Necho gjorde Eljakim, Josias Søn, til Konge i hans Faders Josias Sted, og forandrede hans Navn (og kaldte ham) Jojakim; men Joachas tog han, og han kom til Ægypten og døde der.
  • 2 Kong 24:1-2 : 1 I hans Dage drog Nebucadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim var hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt af fra ham. 2 Og Herren sendte imod ham de Chaldæers Tropper og de Syrers Tropper og Moabiternes Tropper og Ammons Børns Tropper, og sendte dem i Juda for at fordærve ham, efter Herrens Ord, som han havde talet ved sine Tjeneres, Propheternes, Tjeneste.
  • 2 Kong 24:6 : 6 Og Jojakim laae med sine Fædre, og hans Søn Jojachin blev Konge i hans Sted.
  • 2 Kong 24:12 : 12 Men Jojachin, Kongen i Juda, gik ud til Kongen af Babel, han og hans Moder og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Kammertjenere, og Kongen af Babel tog ham (fangen) i sit Riges ottende Aar.
  • 2 Kong 25:7 : 7 Og de slagtede Zedekias Sønner for hans Øine, og man blindede Zedekias Øine og bandt ham med to Kobberlænker, og de førte ham til Babel.
  • 2 Kong 25:27-30 : 27 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Kongen af Juda, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den syv og tyvende (Dag) i Maaneden, da opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved af Fængslets Huus. 28 Og han talede gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 29 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sit Livs Dage. 30 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves ham idelig Underholdning af Kongen, hver Dags Ting paa sin Dag, alle hans Livs Dage.
  • Job 5:11 : 11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
  • Sal 113:7-8 : 7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet, 8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
  • Klag 4:20 : 20 Herrens Salvede, (som var) vor Næses Aand, blev fangen i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Hedningerne.
  • Dan 4:31 : 31 (Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 15 Jeg saae alle dem, som leve, som vandre under Solen, (at de holdt sig) til den Søn, der, som den Anden (efter Kongen), skulde staae i hans Sted.

  • 14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.

  • 71%

    14 Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.

    15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,

  • 70%

    7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,

    8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,

  • 16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 69%

    15 og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu.

    16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.

  • 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 21 Ere hans Børn i Ære, da veed han det ikke, eller om de ere ringe, da agter han ikke paa dem.

  • 68%

    16 Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.

    17 Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.

  • 7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

  • 15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.

  • 68%

    6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.

    7 Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.

  • 7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.

  • 68%

    40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

    41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?

  • 67%

    7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

    8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

  • 67%

    7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,

    8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.

  • 67%

    14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

    15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;

    16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.

  • 21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.

  • 22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,

  • 4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).

  • 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 19 Der er Liden og Stor, og Tjeneren fri for sin Herre.

  • 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,

  • 1 Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.

  • 1 Men jeg siger: Saalænge Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;

  • 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

  • 10 Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.

  • 16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.

  • 13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.

  • 2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.

  • 19 indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.

  • 28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.

  • 4 Thi det kommer med Forfængelighed og farer i Mørket, og dets Navn bliver skjult i Mørket.