Forkynneren 4:14
Thi der er (tilforn) En udkommen af Fangernes Huus til at regjere; thi ogsaa den, (som er) i sit Rige, er født arm.
Thi der er (tilforn) En udkommen af Fangernes Huus til at regjere; thi ogsaa den, (som er) i sit Rige, er født arm.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
15 Jeg saae alle dem, som leve, som vandre under Solen, (at de holdt sig) til den Søn, der, som den Anden (efter Kongen), skulde staae i hans Sted.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
14 Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.
15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
15 og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu.
16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.
4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
21 Ere hans Børn i Ære, da veed han det ikke, eller om de ere ringe, da agter han ikke paa dem.
16 Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.
17 Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
7 Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.
7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.
8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.
21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
19 Der er Liden og Stor, og Tjeneren fri for sin Herre.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,
1 Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.
1 Men jeg siger: Saalænge Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;
15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.
10 Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.
16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.
2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
19 indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.
28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
4 Thi det kommer med Forfængelighed og farer i Mørket, og dets Navn bliver skjult i Mørket.