Forkynneren 9:15
og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu.
og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.
17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
18Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.
13Jeg haver og seet denne Viisdom under Solen, og den (syntes) stor for mig:
14Der var en liden Stad, og faa Folk i den, og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Bolværker om den;
11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
14Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
15Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.
16Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!
15En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.
8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
7Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.
8En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.
10Nu dog, omvender eder alle, og kommer, Kjære! thi jeg finder ikke en Viis iblandt eder.
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
9Og ydermere, fordi at Prædikeren er (bleven) viis, lærte han endnu Folket Kundskab, og mærkede og randsagede, (ja) beskikkede mange Ordsprog.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
7En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.
8Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.
9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
21Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
9De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.
8En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.
9Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
17da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.
12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
11Jeg vendte mig og saae under Solen, at Løbet er ikke i de Lettes (Magt), og Krigen ikke i de Vældiges (Magt), og ei heller Brød i de Vises (Magt), og ei heller Rigdom i de Forstandiges (Magt), og ei heller Gunst i de Vittiges (Magt); men ved Tid og Hændelse hændes det dem alle;
3En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
1Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
15Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
8Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
12En, som fattes Forstand, foragter sin Næste, men en Mand, (som haver) Forstand, tier.
23Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;
9Og jeg blev mægtig og tog til over alle dem, som havde været før mig i Jerusalem, ja, min Viisdom stod med mig.
10at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven.
1Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.
15Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
13Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
5Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom.
23Og alle Landets Konger søgte at see Salomos Ansigt for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
16Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg.