Forkynneren 12:9

Original Norsk Bibel 1866

Og ydermere, fordi at Prædikeren er (bleven) viis, lærte han endnu Folket Kundskab, og mærkede og randsagede, (ja) beskikkede mange Ordsprog.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 4:32 : 32 Og han talede tre tusinde Ordsprog, og hans Sange vare tusinde og fem.
  • Ordsp 1:1 : 1 Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Ordsprog,
  • Ordsp 10:1 : 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
  • Ordsp 25:1 : 1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Ezechias's, Judæ Konges, Mænd have overført:
  • 1 Kong 8:12-21 : 12 Da sagde Salomo: Herren sagde, at han vilde boe i Mørket. 13 Jeg haver jo bygget dig en Boligs Huus, en fast Bolig, at du skal boe (derudi) i Evighederne. 14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod. 15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde: 16 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel. 17 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus. 18 Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi at det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte. 19 Dog skal du, du ikke bygge det Huus, men din Søn, den, som udgaaer af dine Lænder, han, han skal bygge mit Navn det Huus. 20 Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted, og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus. 21 Og jeg har beskikket der et Sted til Arken, der hvor Herrens Pagt er udi, som han gjorde med vore Fædre, der han førte dem ud af Ægypti Land.
  • 1 Kong 10:8 : 8 Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Fork 12:10-12
    3 vers
    82%

    10Prædikeren opsøgte for at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er ret, (ja) Sandheds Ord.

    11De Vises Ord ere som Braadde og som Søm, der ere dybt indslagne af Forsamlingernes Mestere; de ere givne af den ene Hyrde.

    12Og ydermere skal du, min Søn! være paamindet af dem; der er ingen Ende paa at gjøre mange Bøger, og megen Læsning er Legems Arbeide.

  • Fork 12:8
    76%

    8(Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.

  • Fork 1:12-13
    2 vers
    73%

    12Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.

    13Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.

  • Fork 1:16-18
    3 vers
    73%

    16Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.

    17Og jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og at forstaae Galenskab og Daarlighed; jeg fornam, at dette var ogsaa Aandsfortærelse.

    18Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.

  • Ordsp 9:9
    72%

    9Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.

  • Fork 7:25
    72%

    25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • Fork 9:13
    71%

    13Jeg haver og seet denne Viisdom under Solen, og den (syntes) stor for mig:

  • Fork 8:16-17
    2 vers
    71%

    16Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

    17da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • Fork 1:1-2
    2 vers
    71%

    1Prædikerens, Davids Søns, Kongen i Jerusalems, Ord:

    2(Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, idel Forfængelighed, (det er) altsammen Forfængelighed.

  • Ordsp 1:5-6
    2 vers
    71%

    5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

    6til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.

  • Fork 7:27
    71%

    27See, dette haver jeg fundet, sagde Prædikeren, det Ene efter det Andet, for at finde Fornuftighed;

  • Ordsp 8:12
    71%

    12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.

  • Ordsp 1:2
    70%

    2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

  • Fork 9:15-17
    3 vers
    70%

    15og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu.

    16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

    17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.

  • Fork 2:26
    70%

    26Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • Ordsp 18:15
    70%

    15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.

  • Fork 2:11-16
    6 vers
    70%

    11Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.

    12Derefter vendte jeg mig for at see Viisdom og Galenskab og Daarlighed; thi hvad (skal) det Menneske (gjøre), som skal komme efter Kongen? det, som hine allerede have gjort.

    13Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.

    14Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

    15Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.

    16Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!

  • Fork 2:21
    69%

    21Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

  • Fork 2:9
    69%

    9Og jeg blev mægtig og tog til over alle dem, som havde været før mig i Jerusalem, ja, min Viisdom stod med mig.

  • Fork 9:1
    69%

    1Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.

  • Fork 2:19
    69%

    19Thi hvo veed, om han skal blive Viis eller en Daare? og han skal (dog) herske i alt mit Arbeide, som jeg haver arbeidet, og som jeg haver været viis udi under Solen; dette er og Forfængelighed.

  • Ordsp 16:23
    69%

    23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • Job 28:27
    69%

    27da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.

  • Fork 2:3
    69%

    3Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal.

  • Fork 7:11
    68%

    11Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).

  • Fork 7:19
    68%

    19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.

  • Ordsp 12:23
    68%

    23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • Fork 6:8-9
    2 vers
    67%

    8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

    9Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • Fork 7:4
    67%

    4De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

  • Ordsp 8:9
    67%

    9De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.

  • 2 Krøn 9:23
    67%

    23Og alle Landets Konger søgte at see Salomos Ansigt for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.

  • Job 12:12
    67%

    12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

  • Job 28:12
    67%

    12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

  • 1 Kong 10:24
    67%

    24Og (af) alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.