1 Mosebok 41:14
Da sendte Pharao hen og lod kalde Joseph, og de lode ham strax ud af Hulen; og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder, og kom til Pharao.
Da sendte Pharao hen og lod kalde Joseph, og de lode ham strax ud af Hulen; og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder, og kom til Pharao.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Da sagde Pharao til Joseph: Jeg drømte en Drøm, og Ingen er der, som kan udtyde den; men jeg haver hørt om dig, at der siges, at naar du hører nogen Drøm, kan du udtyde den.
13 Og det skede, ligesom han udtydede os det, saa skede det; mig satte man i mit Sted igjen, og ham hængte man.
41 Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land.
42 Og Pharao tog sin Ring af sin Haand, og satte den paa Josephs Haand, og lod ham føre i hvide Silkeklæder, og hængte en Guldkjæde om hans Hals,
43 og lod ham kjøre i sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek! og han satte ham over ganske Ægypti Land.
44 Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land.
46 Og Joseph var tredive Aar gammel, der han stod for Pharao, Kongen i Ægypten; og Joseph gik ud fra Pharao og reiste igjennem ganske Ægypti Land.
13 Om tre Dage skal Pharao oplæse dit Navn og sætte dig i dit Sted igjen, at du skal give Pharaos Bæger i hans Haand, efter den forrige Viis, der du var hans Mundskjenk.
14 Men tænk paa mig hos dig, naar det gaaer dig vel, og gjør da Miskundhed mod mig, at du paaminder Pharao om mig, at han tager mig ud af dette Huus.
15 Thi jeg er hemmeligen stjaalen af de Ebræers Land; dertil haver jeg og her ikke gjort Noget, at de have sat mig ind i Hulen.
5 Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.
1 Og Joseph var ført ned i Ægypten, og Potiphar, Pharaos Betjent, Krigsøversten, en ægyptisk Mand, kjøbte ham af Ismaeliterne, som havde ført ham did ned.
2 Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus.
7 Og han spurgte Pharaos Betjente ad, som vare med ham i Forvaring i hans Herres Huus, og sagde: Hvi see I saa ilde ud idag?
8 Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han haver sat mig til en Fader for Pharao og til en Herre over alt hans Huus, og en Hersker i alt Ægypti Land.
9 Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke.
16 Og det rygtedes i Pharaos Huus, og der sagdes: Josephs Brødre ere komne; det var godt baade for Pharaos Øine og hans Tjeneres Øine.
17 Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.
20 Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus.
17 Da sagde Pharao til Joseph: Der jeg drømte, see, da stod jeg paa Bredden af Floden
1 Og Joseph kom, og forkyndte Pharao det, og sagde: Min Fader og mine Brødre, og deres Faar og deres Øxne, og alt det, de have, ere komne af Canaans Land; og see, de ere i Gosen Land.
3 Og han satte dem i Forvaring i Krigsøverstens Huus, i Fængslets Huus, paa det Sted, hvor Joseph var bunden.
10 Pharao var vred paa sine Tjenere, og lod sætte mig i Fængslet udi Krigsøverstens Huus, mig og den øverste Bager.
21 Og han satte den øverste Mundskjenk til sit Skjenke-Embede igjen, og han rakte Bægeret i Pharaos Haand.
4 Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.
55 Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre.
1 Og det skede, der to ganske Aar vare omme, drømte og Pharao, og see, han stod hos Floden.
39 Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du.
1 Og Joseph kunde ikke holde sig for alle dem, som stode hos ham, og han raabte: Lader hver Mand gaae ud fra mig; og ikke en Mand stod hos ham, der Joseph gav sig tilkjende for sine Brødre.
2 Og han udgav sin Røst i Graad, og Ægypterne hørte det, og Pharaos Huus hørte det.
17 Han sendte en Mand frem for dem, Joseph blev solgt til en Tjener.
10 Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.
17 Men Mændene frygtede, for de bleve førte i Josephs Huus, og sagde: Vi ere indførte for de Penges Skyld, som ere igjenkomne i vore Poser tilforn, at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os, og tage os til Trælle, og vore Asener.
31 Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.
7 Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
25 Og Joseph sagde til Pharao: Pharaos Drøm, den er een; Gud giver Pharao tilkjende, hvad han vil gjøre.