Ordspråkene 3:9

Original Norsk Bibel 1866

Ær Herren af dit Gods og af alt dit Indkommes første (Frugt);

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

כַּבֵּ֣ד אֶת־יְ֭הוָה מֵהוֹנֶ֑ךָ וּ֝מֵרֵאשִׁ֗ית כָּל־תְּבוּאָתֶֽךָ׃

Translitterasjon

kabbēd ʾet-YHWH from-hônekā and-from-rēʾšît all-təbûʾātekā

Grammatikkdetaljer

• *kabbēd*: verb, piel imperative masculine singular - honor
• *YHWH*: proper noun - the LORD
• *hônekā*: noun, masculine singular construct with 2nd person masculine singular suffix - your wealth
• *rēʾšît*: noun, feminine singular construct - first/beginning of
• *təbûʾātekā*: noun, feminine singular construct with 2nd person masculine singular suffix - your produce/income

Ordbetydninger

• *kabbēd*: honor/glorify/hold in high esteem
• *hônekā*: wealth/substance/riches
• *rēʾšît*: first/beginning/best
• *təbûʾātekā*: produce/income/yield/revenue

Henviste vers

• 2 Mos 23:19 : 19 Det Første, (nemlig) din Jords Førstegrøde, skal du føre til Herrens din Guds Huus; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
• Fil 4:17-18 : 17 Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som bliver overvættes stor til eders Fordeel. 18 Nu haver jeg fuldkommen nok og overflødigt; jeg fik rigeligen, der jeg annammede af Epaphroditus det fra eder, en god Lugt, et antaget Offer, velbehageligt for Gud.
• 2 Mos 22:29 : 29 Du skal ikke tøve (at give) af din (Lades) Fylde og din (Perses) Væde; du skal give mig den Førstefødte af dine Sønner.
• 1 Kor 16:2 : 2 Paa den første (Dag) i Ugen lægge Enhver af eder hos sig selv tilside og samle som Liggendefæ, hvad han faaer Lykke til, at Hjælpen ikke skal blive samlet (først) da, naar jeg kommer.
• 2 Mos 34:26 : 26 Det Første af din Jords Førstegrøde skal du bære til Herrens din Guds Huus; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
• 5 Mos 26:2-9 : 2 da skal du tage af det Første af allehaande Frugt i Landet, som du skal fremføre af din Jord, som Herren din Gud giver dig, og lægge det i en Kurv; og du skal gaae til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der. 3 Og du skal komme til Præsten, som skal være i de Dage, og sige til ham: Jeg forkynder idag for Herren din Gud, at jeg er kommen i det Land, som Herren svoer vore Fædre at give os. 4 Og Præsten skal tage Kurven af din Haand, og han skal sætte den ned for Herrens din Guds Alters Forside. 5 Da skal du svare og sige for Herrens din Guds Ansigt: Min Fader var en elendig Syrer, og han drog ned til Ægypten og var fremmed der med faa Mennesker; og han blev der til et stort, stærkt og mangfoldigt Folk. 6 Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os. 7 Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød. 8 Og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand og udrakt Arm, og med en stor Forfærdelse, og ved Tegn og ved underlige Gjerninger. 9 Og han førte os til dette Sted, og han haver givet os dette Land, et Land, som flyder med Melk og Honning. 10 Og nu, see, jeg haver ført hid det Første af Landets Frugt, som du, Herre, haver givet mig; og du skal lade det blive for Herrens din Guds Ansigt, og tilbede for Herrens din Guds Ansigt. 11 Og du skal være glad over alt det Gode, som Herren din Gud haver givet dig og dit Huus, du og Leviten og den Fremmede, som er midt iblandt dig. 12 Naar du haver fuldendt at tiende al Tienden af dit Indkomme i det tredie Aar, som er Tiendens Aar, og du haver givet Leviten, den Fremmede, den Faderløse og Enken, at de maae æde inden dine Porte og blive mætte, 13 da skal du sige for Herrens din Guds Ansigt: Jeg haver borttaget det Hellige af Huset, og givet ogsaa Leviten og den Fremmede, den Faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du haver budet mig; jeg haver ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud. 14 Jeg haver Intet ædet deraf i min Sorg, og Intet borttaget deraf til Ureenhed, og jeg haver Intet givet til en Død deraf; jeg haver været Herrens min Guds Røst lydig, jeg haver gjort efter alt det, som du haver budet mig. 15 See ned af din Helligheds Bolig, af Himmelen, og velsign dit Folk Israel og det Land, som du haver givet os, ligesom du haver svoret vore Fædre, et Land, som flyder med Melk og Honning.
• Ordsp 14:31 : 31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
• Hag 1:4-9 : 4 Mon det være eders Tid, at I skulle boe i eders panelede Huse, og dette Huus skal være øde? 5 Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie. 6 I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude. 7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie. 8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren. 9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
• Mal 3:8-9 : 8 Mon et Menneske skal berøve Gud? men I berøvede mig og sagde: Hvormed berøvede vi dig? Med Tienden og Opløftelsen. 9 I ere ved (min) Forbandelse forbandede, fordi I berøve mig; ja, det ganske Folk. 10 Fører al Tienden til (mit) Forraadshuus, og lader Spise være i mit Huus, og lader dem dog prøve mig derved, sagde den Herre Zebaoth, om jeg ikke skal aabne eder Himmelens Sluser og udgyde eder Velsignelse, indtil (I have) ikke nok (at tage udi).
• Mark 14:7-8 : 7 Thi I have altid Fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid. 8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.
• 2 Mos 35:20-29 : 20 Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn. 21 Og hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, kom og fremførte Herrens Opløftelsesoffer til Forsamlingens Pauluns Gjerning, og til al dets Tjeneste, og til de hellige Klæder. 22 Og de kom, Mændene saavelsom Qvinderne, hver, som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker, og Ringe og Brystbælter, allehaande Guldtøi, og hver Mand, som bevægede Bevægelsesoffer af Guld for Herren, (fremkom). 23 Og hver Mand, hos hvem blaat Uldent fandtes, og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gjedehaar og rødfarvede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem. 24 Hver, som opløftede Opløftelsesoffer af Sølv og Kobber, de førte Herrens Opløftelsesoffer frem, og hver, hos hvem Sithimtræ fandtes til nogen Tjenestens Gjerning, de førte det frem. 25 Og hver Qvinde, som var viis i Hjertet, spandt med sine Hænder; og de fremførte det, de havde spundet: blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned. 26 Og alle Qvinderne, hvis Hjerte bevægede dem dertil med Viisdom, spandt Gjedehaarene. 27 Men Fyrsterne bare Onyxstene og Stene til at fylde med, til Livkjortelen og til Brystspannet, 28 og Urterne og Olien til Lysning og til Salveolien og til Røgelse af (vellugtende) Urter. 29 Hver Mand og Qvinde, hvilke deres Hjerte havde gjort frivillige til at fremføre til al Gjerningen, som Herren ved Mose havde befalet at gjøre, (ja) Israels Børn fremførte et frivilligt (Offer) til Herren.
• 4 Mos 7:2-9 : 2 da offrede Israels Fyrster, som vare Hoveder i deres Fædres Huus, de, som vare Stammernes Fyrster, de, som stode hos de Talte. 3 Og de førte deres Offer frem for Herrens Ansigt, sex bedækkede Vogne og tolv Øxne, en Vogn for to Fyrster, og en Oxe for hver een, og de førte dem nær til foran Tabernaklet. 4 Og Herren talede til Mose og sagde: 5 Tag det af dem, at det kan være til at tjene ved Tjenesten i Forsamlingens Paulun, og du skal give det til Leviterne, hver efter hans Tjenestes Beskaffenhed. 6 Da tog Mose Vognene og Øxnene, og gav dem til Leviterne. 7 Han gav Gersons Børn to Vogne og fire Øxne, efter deres Tjenestes Beskaffenhed. 8 Og han gav Merari Børn fire Vogne og otte Øxne, efter deres Tjenestes Beskaffenhed, under Ithamars, Arons, Præstens, Søns, Haand. 9 Men han gav Kahaths Børn Intet, fordi Helligdommens Tjeneste (laae) paa dem, og de skulde bære (den) paa Axlerne. 10 Og Fyrsterne offrede til Alterets Indvielse paa den Dag, det blev salvet, ja Fyrsterne offrede deres Offer foran Alteret. 11 Og Herren sagde til Mose: Lad een Fyrste hver Dag, (ja) een Fyrste hver Dag offre sit Offer til Alterets Indvielse. 12 Og den, som offrede sit Offer paa den første Dag, var Nahesson, Amminadabs Søn, Judæ Stammes (Fyrste). 13 Og hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 14 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 15 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 16 een Gjedebuk til et Syndoffer, 17 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Nahessons, Amminadabs Søns, Offer. 18 Paa den anden Dag offrede Nethaneel, Zuars Søn, Isaschars Fyrste, 19 Han offrede sit Offer, eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 20 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 21 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 22 een Gjedebuk til et Syndoffer, 23 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Nethaneels, Zuars Søns, Offer. 24 Paa den tredie Dag (offrede) Sebulons Børns Fyrste, Eliab, Helons Søn. 25 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 26 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 27 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 28 een Gjedebuk til et Syndoffer, 29 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Eliabs, Helons Søns, Offer. 30 Paa den fjerde Dag (offrede) Rubens Børns Fyrste, Elizur, Schedeurs Søn. 31 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 32 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 33 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 34 een Gjedebuk til et Syndoffer, 35 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Elizurs, Schedeurs Søns, Offer. 36 Paa den femte Dag (offrede) Simeons Børns Fyrste, Schelumiel, Zurisaddai Søn. 37 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 38 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 39 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 40 een Gjedebuk til et Syndoffer, 41 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Schelumiels, Zurisaddai Søns, Offer. 42 Paa den sjette Dag (offrede) Gads Børns Fyrste, Eljasaph, Deuels Søn. 43 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 44 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 45 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 46 een Gjedebuk til et Syndoffer, 47 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Eljasaphs, Deuels Søns, Offer. 48 Paa den syvende Dag (offrede) Ephraims Børns Fyrste, Elisama, Ammihuds Søn. 49 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 50 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 51 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 52 een Gjedebuk til et Syndoffer, 53 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Elisamæ, Ammihuds Søns, Offer. 54 Paa den ottende Dag (offrede) Manasse Børns Fyrste, Gamliel, Pedazurs Søn. 55 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 56 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 57 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 58 een Gjedebuk til et Syndoffer, 59 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Gamliels, Pedazurs Søns, Offer. 60 Paa den niende Dag (offrede) Benjamins Børns Fyrste, Abidan, Gideoni Søn. 61 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 62 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 63 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 64 een Gjedebuk til et Syndoffer, 65 og to Oxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Abidans, Gideoni Søns, Offer. 66 Paa den tiende Dag (offrede) Dans Børns Fyrste, Ahieser, Ammisaddai Søn. 67 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 68 een Røgelseskaal paa ti Gylden fuld af Røgelse; 69 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 70 een Gjedebuk til et Syndoffer, 71 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Ahiesers, Ammisaddai Søns, Offer. 72 Paa den ellevte Dag (offrede) Asers Børns Fyrste, Pagiel, Ocrans Søn. 73 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 74 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 75 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 76 een Gjedebuk til et Syndoffer, 77 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Pagiels, Ocrans Søns, Offer. 78 Paa den tolvte Dag (offrede) Naphthali Børns Fyrste, Ahira, Enans Søn. 79 Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer; 80 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse; 81 een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer; 82 een Gjedebuk til et Syndoffer, 83 og to Øxne, fem Vædere, fem Bukke, fem Lam, aargamle, til et Takoffers Offer; dette var Ahiræ, Enans Søns, Offer. 84 Denne er Alterets Indvielse af Israels Fyrster, paa den Dag, det blev salvet, (nemlig) tolv Sølvfade, tolv Sølvskaaler, tolv Guld-Røgelseskaaler, 85 (saa at) eet Fad (var paa) hundrede og tredive (Sekel) Sølv, og een Skaal paa halvfjerdsindstyve Sekel; alt Sølvet af Karrene (beløb sig til) to tusinde og fire hundrede (Sekel), efter Helligdommens Sekel; 86 tolv Guld-Røgelseskaaler, fulde af Røgelse, hver Røgelseskaal paa ti Sekel, efter Helligdommens Sekel; alt Guldet af de Røgelseskaaler (beløb sig til) hundrede og tyve Sekel. 87 Alle Øxne til Brændofferet vare tolv Stude, tolv Vædere, tolv Lam, aargamle, og deres Madoffer; og tolv Gjedebukke til Syndoffer. 88 Og alle Øxne til Takofferets Offer vare fire og tyve Stude, tredsindstyve Vædere, tredsindstyve Bukke, tredsindstyve Lam, aargamle; denne er Alterets Indvielse, efterat det var salvet. 89 Og naar Mose kom til Forsamlingens Paulun, for at tale med ham, da hørte han Røsten tale til sig oven fra Naadestolen, som var paa Vidnesbyrdets Ark, fra (Stedet) imellem de to Cherubim; og han talede til ham.
• 4 Mos 31:50-54 : 50 Derfor offre vi Herrens Offer, hver, som haver fundet Guldkar, Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Brystbælter, til at gjøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt. 51 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge samme Guld af dem, ja allehaande gjort Tøi. 52 Og alt Opløftelsens Guld, som de opløftede for Herren, var sexten tusinde, syv hundrede og halvtredsindstyve Sekel, af Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede. 53 Stridsmændene havde røvet det, hver for sig. 54 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet af Fyrsterne over de Tusinde og de Hundrede, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun, til en Ihukommelse for Israels Børn for Herrens Ansigt.
• 2 Kor 8:2-3 : 2 at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie. 3 Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,
• 2 Kor 8:8-9 : 8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed. 9 Thi I kjende vor Herres Jesu Christi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, der han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
• 1 Joh 3:17-18 : 17 Men den, som haver Verdens Gods, og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? 18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.
• Luk 14:13-14 : 13 Men naar du gjør et Gjæstebud, da indbyd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde; 14 saa skal du være salig; thi de have ikke at betale dig igjen, men det skal igjen gives dig i de Retfærdiges Opstandelse.
• 1 Mos 28:22 : 22 da skal denne Steen, som jeg haver opreist til et Kjendemærke, være et Guds Huus; og jeg vil visseligen give dig Tiende af alt det, du giver mig.
• 1 Mos 14:18-21 : 18 Og Melchizedek, Kongen af Salem, udførte Brød og Viin; og han var den høieste Guds Præst. 19 Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord. 20 Og velsignet være den høieste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og (Abram) gav ham Tiende af Alt. 21 Og Kongen af Sodoma sagde til Abram: Giv mig Folket, og tag Godset til dig.
• Mark 14:10-21 : 10 Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem. 11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham. 12 Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelammet, sagde hans Disciple til ham: Hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet? 13 Og han sendte to af sine Disciple hen og sagde til dem: Gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham. 14 Og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple? 15 Og han skal vise eder en stor Sal, (hvor der er) dækket (og) beredt; bereder det der for os. 16 Og hans Disciple gik ud, og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet. 17 Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv. 18 Og da de sadde tilbords og aade, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder, som æder med mig, skal forraade mig. 19 Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, Een efter den Anden: Mon jeg er den? og en Anden: Mon jeg er den? 20 Men han svarede og sagde til dem: Een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet, (er det). 21 Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.