Salmenes bok 17:15
(Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.
(Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,
27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.
8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.
26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv, og lade ham see paa min Salighed.
7 Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt beskuer en Oprigtig.
17 Dine Øine skulle beskue Kongen i hans Deilighed, de skulle see et langt fraliggende Land.
28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
20 Ligesom en Drøm, naar En er opvaagnet, skal du, o Herre! naar du vaagner op, foragte deres Billede.
4 Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.
8 Gud! mit Hjerte er rede, mit Hjerte er rede; jeg vil synge, ja jeg vil synge (Psalmer).
2 Gud! mit Hjerte er beredt, jeg vil synge, ja, jeg vil synge Psalmer, ogsaa min Ære (skal synge).
3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
2 Gud! du er min Gud, jeg vil søg aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kjød længes efter dig udi et tørt og træt Land, hvor intet Vand er.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
9 Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig.
13 Jeg veed, at Herren skal udføre den Elendiges Sag (og) de Fattiges Ret.
11 Men du skal ophøie mit Horn som en Eenhjørnings; jeg er overgydet med fersk Olie.
26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;
16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
25 Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
3 Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig?
9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn; Jakobs Gud! vend dit Øre dertil. Sela.
8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.
8 Dens Øie, som (nu) seer mig, skal ikke beskue mig; dine Øine skulle (see) efter mig, men jeg skal ikke (findes).
3 (men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
2 Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!