Klagesangene 3:46

Original Norsk Bibel 1866

Alle vore Fjender oplode deres Mund over os.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Klag 2:16 : 16 Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).
  • Sal 22:6-8 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
  • Sal 44:13-14 : 13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem. 14 Du gjør os til Skjændsel for vore Naboer, til Bespottelse og Haanhed for dem, (som ere) trindt omkring os.
  • Sal 79:4 : 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.
  • Sal 79:10 : 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
  • Matt 27:38-45 : 38 Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side. 39 Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde: 40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. 41 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde: 42 Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham. 43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn. 44 Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham. 45 Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
  • 2 Mos 11:7 : 7 Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge enten mod Mennesker eller Bæster; at I skulle vide, at Herren skal gjøre Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.
  • Job 30:9-9 : 9 Men nu er jeg bleven deres Strængeleg, og maa være dem til Snak. 10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt. 11 Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    16 Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).

    17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.

  • 47 Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.

  • 45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.

  • 16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,

  • 2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.

  • 74%

    3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;

    4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl;

    5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.

  • 10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

  • 6 Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.

  • 74%

    9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

    10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 74%

    61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,

    62 deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.

  • 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.

  • 2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.

  • 2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.

  • 7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

  • 3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret

  • 13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem.

  • 71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade,

  • 7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).

  • 71%

    13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;

    14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;

  • 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.

  • 4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),

  • 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

  • 21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 5 Herren var som en Fjende, han haver opslugt Israel, han haver opslugt alle dens Paladser, fordærvet dens Befæstninger og gjort Judæ Datter megen Kummer og Bedrøvelse.

  • 19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.

  • 5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).

  • 2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.

  • 19 Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.

  • 11 Og vore Modstandere sagde: De skulle ikke vide og ikke see, førend vi komme midt iblandt dem og slaae dem ihjel; og vi ville gjøre, at Gjerningen skal holde op.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

  • 10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 8 Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.

  • 4 Dine Modstandere brølede inde i din Forsamling, de satte deres Tegn til Tegn.

  • 7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.

  • 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

  • 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

  • 16 Og det skede, der alle vore Fjender havde hørt det, og alle Hedningerne, som vare trindt omkring os, saae det, da syntes (Modet) saare at falde paa dem; thi de kjendte, at denne Gjerning var gjort af vor Gud.

  • 5 Jeg, jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg haver syndet imod dig.

  • 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.