Nehemja 4:11

Original Norsk Bibel 1866

Og vore Modstandere sagde: De skulle ikke vide og ikke see, førend vi komme midt iblandt dem og slaae dem ihjel; og vi ville gjøre, at Gjerningen skal holde op.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 20:29-48 : 29 Og Israel satte Baghold hos Gibea trindt omkring. 30 Saa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredie Dag, og de rustede sig imod Gibea, som to Gange (tilforn). 31 Da gik Benjamins Børn ud imod Folket; de afdroges fra Staden, og de begyndte at slaae nogle af Folket, som bleve ihjelslagne, som (tilforn) de to Gange, paa de alfare Veie, af hvilke een løber op til Bethel, og een til Gibea paa Marken, ved tredive Mænd i Israel. 32 Da sagde Benjamins Børn: De ere slagne for vort Ansigt, ligesom forhen; men Israels Børn sagde: Lader os flye, at vi kunne afdrage dem fra Staden, paa de alfare Veie. 33 Da gjorde alle Israels Mænd sig rede af deres Sted og rustede sig i Baal-Thamar, og Israels Baghold drog ud af sit Sted, af den Hule ved Geba. 34 Og ti tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, kom tvært over for Gibea, og Krigen blev svar; men de, de vidste ikke, at det Onde skulle ramme dem. 35 Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn fordærvede af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve tusinde og hundrede Mænd; alle disse uddroge Sværd. 36 Og Benjamins Børn saae, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde sat ved Gibea. 37 Og Bagholdet skyndte sig og faldt ind paa Gibea; og Bagholdet drog frem og slog den ganske Stad med skarpe Sværd. 38 Og de Mænd af Israel havde (sat) en bestemt Tid med Bagholdet, (nemlig) naar de lode megen (og) høi Røg opgaae af Staden. 39 Da vendte Israels Mænd sig i Krigen, og Benjamin begyndte at slaae dem, som bleve ihjelslagne af Israels Mænd, ved tredive Mænd; thi de sagde: Visseligen, han, han er slagen for vort Ansigt, som i den første Krig. 40 Da begyndte en høi (Røg), en Støtte af Røg, at opgaae af Staden, og Benjamin saae om bag sig, og see, den hele Stad gik op (i Røg) mod Himmelen. 41 Og Israels Mænd vendte sig, men Benjamins Mænd forfærdedes; thi de saae, at Ondt vilde ramme dem. 42 Og de vendte sig for Israels Mænds Ansigt paa den Vei til Ørken, men Krigen forfulgte dem; og de af Stæderne fordærvede dem midt imellem sig. 43 De omgave Benjamin, de lode forfølge ham; hvor han hvilede, lode de ham nedtræde, indtil tvært over for Gibea, mod Solens Opgang. 44 Og der faldt af Benjamin atten tusinde Mænd; alle disse vare stridbare Mænd. 45 Da vendte de sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon, og de sloge her og der paa de alfare Veie fem tusinde Mænd, og de forfulgte dem indtil Gideom, og de sloge af dem to tusinde Mænd. 46 Og alle de, som faldt af Benjamin, vare fem og tyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd paa den samme Dag; alle disse vare stridbare Mænd. 47 Og sex hundrede Mænd vendte sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon; og de bleve i den Klippe Rimmon fire Maaneder. 48 Og Israels Mænd vendte tilbage til Benjamins Børn og sloge dem med skarpe Sværd, baade Folket af Stæderne og Fæet, ja alt det, som fandtes; ogsaa alle Stæderne, som fandtes, satte de Ild paa.
  • 2 Sam 17:2 : 2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham; og alt Folket, som er hos ham, skal flye, og jeg vil slaae Kongen alene.
  • Sal 56:6 : 6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
  • Jes 47:11 : 11 Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den.
  • Apg 23:12 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel.
  • Apg 23:21 : 21 Lad du dig derfor ikke overtale af dem; thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke have under Forbandelse forpligtet sig til, hverken at æde, ei heller at drikke, inden de have slaget ham ihjel; og de ere nu rede og forvente Besked fra dig.
  • 1 Tess 5:2 : 2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    12 Og det skede, der Jøderne, som boede hos dem, kom og sagde os det (vel) ti Gange, af alle Steder, af hvilke I kunde komme tilbage til os,

    13 da stillede jeg (Folket) fra de nederste Steder af til det Sted bag Muren (og) paa de høie (Steder), ja jeg stillede Folket efter Slægter med deres Sværd, deres Spyd og deres Buer.

    14 Og jeg besaae (det) og gjorde mig rede, og sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Frygter ikke for deres Ansigt; tænker paa den store og den forfærdelige Herre, og strider for eders Brødre, eders Sønner og eders Døttre, eders Hustruer og eders Huse.

    15 Og det skede, der vore Fjender hørte, at det var os tilkjendegivet, da gjorde Gud deres Raad til Intet, og vi vendte os alle til Muren igjen, hver til sin Gjerning.

    16 Og det skede fra den samme Dag af, at Halvdelen af mine unge (Karle) gjorde ved Gjerningen, og den (anden) halve Deel af dem holdt baade Spydene, Skjoldene og Buerne og Pantserne, og de Øverste (stode) bag det ganske Judæ Huus.

    17 De, som byggede paa Muren, og som bare Byrden, (og) de, som lagde paa dem, de gjorde med deres ene Haand Gjerningen, og med den anden holdt de Vaabenet.

    18 Og de, som byggede, havde hver sit Sværd bundet ved sine Lænder, og byggede (saa); og den, som blæste i Trompeten, var hos mig.

    19 Og jeg sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Gjerningen er stor og vid, men vi ere adspredte paa Murene, den Ene langt fra den Anden.

    20 Paa hvilket Sted I høre Trompetens Lyd, derhen samler eder til os; vor Gud skal stride for os.

    21 Saa gjorde vi ved Gjerningen; og Halvdelen af dem holdt paa Spydene, fra Morgenrøden gik op, indtil Stjernerne kom frem.

    22 Ogsaa sagde jeg paa den samme Tid til Folket: Hver blive med sin Tjener Natten over midt i Jerusalem, at vi maae have dem om Natten til (at holde) Vagt, og om Dagen til (at gjøre) Gjerningen.

  • Neh 4:1-10
    10 vers
    81%

    1 Og det skede, der Saneballat hørte, at vi byggede Muren, da optændtes hans (Vrede), og han blev meget fortørnet, og han bespottede Jøderne.

    2 Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte?

    3 Og Tobia, den Ammoniter, var hos ham, og han sagde: Om de end bygge, (dog) dersom en Ræv drog op, da skal den nedrive deres Steenmuur.

    4 Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og vend deres Forsmædelse tilbage paa deres Hoved, og giv dem til Rov i Fængsels Land.

    5 Og skjul ikke over deres Misgjerning, og lad deres Synd ikke udslettes fra dit Ansigt; thi de have opirret (dig) tvært over for dem, som byggede.

    6 Men vi byggede Muren, saa at den ganske Muur blev sammenføiet indtil midt derpaa; thi Folket havde Hjerte til at gjøre det.

    7 Og det skede, der Saneballat og Tobia og de Araber og de Ammoniter og de Asdoditer hørte, at Forbedringen havde taget til paa Murene i Jerusalem, og Rifterne begyndte at lukkes til, da optændtes deres (Vrede) saare.

    8 Og de gjorde alle et Forbund tilhobe, til at komme at stride imod Jerusalem og at gjøre en Forvildelse deri.

    9 Men vi bade til vor Gud, og vi stillede Vagt imod dem Dag og Nat for deres Skyld.

    10 Da sagde Juda: Deres Kraft er skrøbelig, (som bære) Byrden, og Støvet er meget, og vi, vi kunne ikke bygge paa Muren.

  • 16 Og det skede, der alle vore Fjender havde hørt det, og alle Hedningerne, som vare trindt omkring os, saae det, da syntes (Modet) saare at falde paa dem; thi de kjendte, at denne Gjerning var gjort af vor Gud.

  • 1 Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,

  • Neh 6:1-2
    2 vers
    75%

    1 Og det skede, der det hørtes af Saneballat og Tobia og Gesem, den Araber, og vore øvrige Fjender, at jeg havde bygget Muren, og der var intet Rift derpaa bleven tilovers, enddog jeg havde ikke opreist indtil denne Tid Døre i Portene,

    2 da sendte Saneballat og Gesem til mig at lade sige: Gak (med) og lad os samles tilhobe i Landsbyerne i den Dal (ved) Ono; men de tænkte at gjøre mig Ondt.

  • 75%

    4 Og det skede, at Folket i Landet gjorde, at Judæ Folk lode Hænderne synke, og de forstyrrede dem fra at bygge.

    5 Og de leiede Raadgivere imod dem for at gjøre deres Raad til Intet i alle Cyri, Kongen af Persiens, Dage, og indtil Darii, Kongen af Persiens, Rige.

  • 75%

    16 Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det.

    17 Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.

    18 Og jeg gav dem tilkjende min Guds Haand, som var god over mig, tilmed Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gjøre os rede og bygge; og de bestyrkede deres Hænder til det Gode.

    19 Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, og Gesem, den Araber, det hørte, da bespottede de os og foragtede os, og de sagde: Hvad er dette for en Ting, som I gjøre? ville I være gjenstridige mod Kongen?

    20 Da svarede jeg dem og sagde til dem: Gud i Himmelen, han skal lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vi ville gjøre os rede og bygge; men I have ikke Deel eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem.

  • 75%

    12 Det skal være Kongen vitterligt, at Jøderne, som ere dragne op fra dig (og) ere komne til os i Jerusalem, bygge den oprørske og onde Stad, og fuldkomme Muren og føie Grunden tilhobe.

    13 Saa være det nu Kongen vitterligt, at dersom den Stad bliver bygget, og Murene blive fuldkommede, da skulle de ikke ville give (dig) Skat, Told og (aarlig) Rente, og du skal lide Skade paa Kongernes Indkomme.

  • 74%

    22 Saa værer paamindede (herom, at I ikke) begaae en Forseelse herudi; hvorfor skal den Fordærvelse faae Overhaand, Kongerne til Skade?

    23 Der nu Indholdet af Kong Artaxerxes Brev blev læst for Rehum og Simsai, Skriveren, og deres Selskab, da droge de hasteligen til Jerusalem til Jøderne, og forhindrede dem med Arm og Magt.

  • 74%

    9 Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder!

    10 Der jeg, jeg kom i Semajas Huus, Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, og han var indelukket, da sagde han: Lad os forsamles i Guds Huus, midt i Templet, og lukke Templets Døre, thi de maatte komme for at slaae dig ihjel, ja de maatte komme om Natten for at slaae dig ihjel.

  • 74%

    3 Paa den Tid kom til dem Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og deres Selskab, og de sagde saaledes til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?

    4 Da sagde vi paa denne Maade til dem, (og) hvad de Mænd hedte, som byggede denne Bygning.

    5 Og deres Guds Øie var over Jødernes Ældste, og de forhindrede dem ikke, indtil man lod Sagen komme til Darius; og da fik de Brev tilbage derom.

  • 73%

    8 Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.

    9 Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?

  • 4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte.

  • 14 Min Gud! kom Tobia og Saneballat ihu efter disse hans Gjerninger, ja ogsaa den Prophetinde Noadja og de øvrige Propheter, som vilde gjøre mig frygtagtig!

  • 18 De joge (os) paa vore Gange, at vi ikke turde gaae paa vore Gader; vor Ende kom nær, vore Dage ere fyldte, thi vor Ende er kommen.

  • 9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld?

  • 12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.

  • 18 Og de raabte med høi Røst paa Jødisk til Folket i Jerusalem, som var paa Muren, for at gjøre dem frygtagtige og forfærde dem, at de kunde indtage Staden.

  • 6 Og de skulle gaae ud efter os, indtil vi faae afdraget dem fra Staden, thi de skulle tænke: De flye for vort Ansigt, ligesom i Begyndelsen, og vi ville flye for deres Ansigt.