Lukas 1:71

Original Norsk Bibel 1866

en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 106:10 : 10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
  • Sal 106:47 : 47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
  • Jes 14:1-3 : 1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus. 2 Og Folk skulle antage dem og føre dem til deres Sted, og de af Israels Huus skulle arve dem til Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land, og holde dem fangne, som havde fanget dem, og regjere over deres Plagere. 3 Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,
  • Jes 44:24-26 : 24 Saa sagde Herren, din Gjenløser, han, som haver dannet dig fra (Moders) Liv af: Jeg er Herren, som gjør Alting, som alene udbreder Himmelen, som udstrækker Jorden foruden (Hjælp) med mig, 25 som gjør løgnagtige Tegn til Intet, og gjør Spaamændene galne, som vender de Vise tilbage, og skal gjøre deres Vidskab til Daarlighed, 26 som stadfæster sin Tjeners Ord og skal fuldkomme sine Sendebuds Raad, som siger til Jerusalem: Du skal beboes, og til Judæ Stæder: I skulle bygges, og jeg vil opreise dens øde (Stæder),
  • Jes 54:7-9 : 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser. 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig. 10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer. 11 Du Elendige, som er bortdreven (som ved en Storm), som ikke er trøstet! see, jeg vil lægge dine Stene med Karbunkel, og lægge din Grundvold med Saphirer. 12 Og jeg vil sætte dine Vinduer af Krystal, og dine Porte af Rubinstene, og alle dine Landemærker af velbehagelige Stene. 13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred. 14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig. 15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde. 16 See, jeg, jeg haver skabt en Smed, som opblæser Kul i Ild og udfører Redskab til sin Gjerning, og jeg, jeg haver skabt en Fordærver til at fordærve. 17 Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal lykkes, og hver Tunge, som staaer op imod dig i Dommen, skal du fordømme; denne er Herrens Tjeneres Arv og deres Retfærdighed af mig, siger Herren.
  • Jer 23:6 : 6 I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.
  • Jer 30:9-9 : 9 Men de skulle tjene Herren, deres Gud, og David, deres Konge, hvilken jeg vil opreise dem. 10 Derfor frygt ikke, min Tjener Jakob! siger Herren, og forskrækkes ikke, Israel! thi see, jeg frelser dig af et langt fraliggende (Land), og din Sæd af deres Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage, og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde (ham). 11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.
  • Jer 32:37 : 37 See, jeg samler dem af alle Landene, hvorhen jeg fordrev dem i min Vrede og i min Grumhed og med stor Fortørnelse, og jeg vil føre dem tilbage til dette Sted og lade dem boe tryggeligen.
  • Esek 28:26 : 26 Og de skulle boe tryggeligen derudi, og bygge Huse og plante Viingaarde, ja boe tryggeligen, naar jeg udfører (mine) Domme imod alle dem, som berøvede dem trindt omkring dem, og, de skulle fornemme, at jeg, Herren, er deres Gud.
  • Esek 34:25 : 25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene.
  • Esek 34:28 : 28 Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem).
  • Esek 38:8 : 8 Du skal blive hjemsøgt efter mange Dage, i de sidste Aar skal du komme til det Land, som er tilbageført fra Sværd, som er samlet af mange Folk, (nemlig) paa Israels Bjerge, som have stedse været øde, naar det er udført fra Folkene, og de boe allesammen tryggeligen.
  • Sef 3:15-20 : 15 Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere. 16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke. 17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang. 18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kom til Høitidens Forsamling, haver jeg sanket, (fordi) de vare af dig; Forhaanelse har været en Byrde paa hende. 19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi. 20 Paa den samme Tid vil jeg lade eder komme, ja paa den Tid sanker jeg eder; thi jeg vil sætte eder til et (herligt) Navn og til en Lov iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fængsler for eders Øine, sagde Herren.
  • Sak 9:9-9 : 9 Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler. 10 Og jeg vil udrydde Vogne af Ephraim og Heste af Jerusalem, og Krigsbud skal udryddes, og han skal tale Fred til Hedningerne, og hans Herredømme skal være fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
  • 5 Mos 33:29 : 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
  • 1 Joh 3:8 : 8 Hvo, som gjør Synd, er af Djævelen; thi Djævelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger.
  • Luk 1:74 : 74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    72(for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,

    73efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,

    74at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,

    75i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.

  • 7Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

  • 75%

    68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,

    69og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,

    70saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid,

  • 73%

    23han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,

    24og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;

  • 10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

  • 46Alle vore Fjender oplode deres Mund over os.

  • 10Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

  • 77at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,

  • 35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

  • 7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 69%

    54Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed

    55— som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.

  • 9for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

  • 17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

  • 2Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.

  • 27Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.

  • 9Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.

  • 5Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 7Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

  • 40Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 23Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

  • 8Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.

  • 7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.

  • 7Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).

  • 9Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.

  • 12Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 5Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).

  • 68%

    21Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?

    22Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.

  • 7Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!

  • 10I, som elske Herren, hader det Onde! han bevarer sine Helliges Sjæle, han skal frie dem af de Ugudeliges Haand.

  • 9Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.

  • 2Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 6Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.

  • 7Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser paa dine Fjender og paa dem, som dig hade, som dig have forfulgt.

  • 13Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.

  • 39Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand.

  • 13at I ville lade min Fader og min Moder og mine Brødre og mine Søstre leve, og alt det, de have, og frie vore Sjæle fra Døden.