Lukas 1:70
saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid,
saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
66Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
69og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
71en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade,
72(for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
73efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
75i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
77at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
78formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
79for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
20og at han maa sende den eder forud forkyndte Jesum Christum,
21hvilken det bør at indtage Himmelen, indtil de Tider, da alle Ting blive gjenoprettede, om hvilke Gud haver talet ved alle sine hellige Propheters Mund fra Verdens Begyndelse af.
2— hvilket han forud havde forjættet ved sine Propheter i de hellige Skrifter —
24Men og alle Propheter fra Samuel af og derefter, saa mange som talede, have og forud forkyndt disse Dage.
54Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
55— som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
2Ligesom skrevet er i Propheterne: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig;
1Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,
2hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,
22Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
10Da talede Herren formedelst sine Tjenere, Propheterne, og sagde:
18Men Gud haver saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle sine Propheters Mund, at Christus skulde lide.
10Om hvilken Frelse Propheterne have grandsket og randsaget, de, som have spaaet om den Naade, eder (skulde vederfares),
32Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
33Og han skal være en Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.
23Af dennes Afkom opreiste Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesum;
13Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes,
48fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
50Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
51Han haver øvet Magt med sin Arm, han haver adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
2saaledes som de have overantvordet os det, der fra Begyndelsen vare Øienvidner og bleve Ordets Tjenere,
30thi mine Øine have seet din Frelse,
31hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,
15Og dermed stemme Propheternes Taler overeens, saasom skrevet er:
20som vel forud var bestemt, før Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for eder,
5Men de sagde til ham: I Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten:
26Og det var ham forudsagt af den Hellig-Aand, at han skulde ikke see Døden, førend han fik Herrens Salvede at see.
17paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
25Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
40Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
16og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
20Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
2at I skulle komme de Ord ihu, som forud ere sagte af de hellige Propheter, og vort Bud, (vi, som ere) Herrens og Frelserens Apostler.
21Thi ingensinde er nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie, men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig-Aand.
25som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?
4Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde: