Ordspråkene 29:18
Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.
Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Naar Ugudelige blive mange, bliver Overtrædelse megen, men Retfærdige skulle see paa deres Fald.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
19 En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).
14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
4 De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.
16 Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.
26 En Ulykke skal komme over den anden, og et Rygte skal være over det andet; og de skulle søge efter et Syn af en Prophet, men Lov skal være borte fra Præsten, og Raad fra de Gamle.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
15 thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.
28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
13 Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.
14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
15 Saligt er det Folk, som det saa (gaaer), saligt er det Folk, hvis Gud er Herren.
27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne, der ikke er bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.
11 at alt (deres) Syn skal være eder som en beseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaaer sig paa Skrift, og siger: Kjære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er beseglet;
20 (Ja) efter Lov og efter Vidnesbyrd; dersom de ikke sige efter dette Ord, (da siger,) at Ingen (af dem) seer Morgenrøden.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
30 Øines Lys glæder Hjertet, et godt Rygte feder Been.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
18 Forbandet være den, som kommer en Blind til at fare vild paa Veien; og alt Folket skal sige: Amen!
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
12 Men om de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet og opgive Aanden, fordi de have ikke Forstand.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
18 Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.
18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
29 Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig.
34 Retfærdighed ophøier et Folk, men Synd er en gruelig Ting iblandt Folk.