Jobs bok 29:24

Original Norsk Bibel 1866

Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 4:6 : 6 Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.
  • Sal 89:15 : 15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
  • Sal 126:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Der Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende;
  • Luk 24:41 : 41 Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?
  • 1 Mos 45:26 : 26 Og de forkyndte ham, sigende: Joseph lever endnu, og han er en Hersker over alt Ægypti Land; men hans Hjerte blev svagt, thi han troede dem ikke.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 25(Naar) jeg udvalgte deres Vei, da maatte jeg sidde øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Tropperne, som den, der trøster de Sørgende.

  • 75%

    21De hørte (mig) og ventede, og taug til mit Raad.

    22De talede ikke anden Gang efter mit Ord, og min Tale dryppede paa dem.

    23Thi de ventede paa mig som paa Regn, og de gabede med deres Munde som efter sildig Regn.

  • 7Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.

  • 72%

    14Jeg omgikkes (med ham), som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder (og var) nedbøiet som En, der sørger over (sin) Moder.

    15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

    16Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.

  • 29dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 26da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for,

  • 27Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts (sorrigfulde Fagter) fare og vederqvæge mig,

  • 3der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

  • 12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

  • 25Og jeg, jeg maa være deres Spot; (naar) de see mig, da ryste de deres Hoved.

  • 70%

    25dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,

    26dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,

  • 5Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig, og friede mig af al min megen Frygt.

  • 4Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter.

  • 10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 14Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

  • 17Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Bespottere eller frydede mig (med dem); jeg sad alene for din Haands Skyld, thi du haver fyldt mig med Harm.

  • 17fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 16Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

  • 20Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

  • 2Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?

  • 11Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.

  • 21indtil han opfylder din Mund med Latter, og dine Læber med Frydeskrig.

  • 18Ogsaa de unge Børn foragte mig; jeg staaer op, og de tale imod mig.

  • 4(Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.

  • 20Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 19De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)

  • 21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 1Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde.

  • 21Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.

  • 10De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.

  • 26Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed.

  • 4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

  • 10Og Løberne gik over fra en Stad til den anden i Ephraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men de loe ad dem og bespottede dem.

  • 7da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;

  • 51De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.

  • 13Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.

  • 19Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.

  • 5(Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 27dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.

  • 8See, de udgyde (meget) af deres Mund, (der ere) Sværd i deres Læber; thi hvo hører det?

  • 6Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.

  • 25Og er det nu ikke (saa)? hvo kan straffe mig for Løgn og gjøre min Tale til Intet?

  • 28Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • 24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 16Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,