Job 29:23

Original Norsk Bibel 1866

Thi de ventede paa mig som paa Regn, og de gabede med deres Munde som efter sildig Regn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sak 10:1 : 1 Begjærer Regn af Herren paa den sildige Regns Tid, af Herren, som gjør Lynet, saa skal han give dem Pladskregn, ja, for enhver Mand Urter paa Marken.
  • Sal 72:6 : 6 Han skal fare ned som Regn paa det afhugne (Græs), som Draaber, der vædske Jorden.
  • Hos 6:3 : 3 Da skulle vi kjende det, vi skulle jage efter at kjende Herren, hans Udgang er beredt som Morgenrøden, og han skal komme til os som en Regn, som en sildig Regn (og) tidlig Regn paa Jorden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    21 De hørte (mig) og ventede, og taug til mit Raad.

    22 De talede ikke anden Gang efter mit Ord, og min Tale dryppede paa dem.

  • 24 Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt.

  • 73%

    15 De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.

    16 Og jeg biede, men de kunde ikke tale; thi de stode, de svarede ikke ydermere.

  • 1 Begjærer Regn af Herren paa den sildige Regns Tid, af Herren, som gjør Lynet, saa skal han give dem Pladskregn, ja, for enhver Mand Urter paa Marken.

  • 14 De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse.

  • 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

  • 131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.

  • 71%

    1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.

    2 Min Lærdom skal dryppe som Regnen, min Tale skal skyde som Duggen, som Støvregnen paa Græs og som Regndraaber paa Urter.

  • 24 Og de sagde ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, han, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; han skal bevare os Ugerne, (ja) de beskikkede Høsttider.

  • 70%

    27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,

    28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.

  • 70%

    15 See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.

    16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,

  • 21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.

  • 11 See, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte (mine) Øren hen til (at høre) eders Forstand, indtil at I kunde have udsøgt, (hvad I vilde) tale.

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 68%

    5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

    6 Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.

  • 8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de have ingen Tilflugt, favne de en Klippe.

  • 10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 14 da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.

  • 23 Og I, Zions Børn! fryder og glæder eder i Herren eders Gud, thi han haver givet eder den Retfærdigheds Lærer, og han skal lade nedfare til eder Regn, ja tidlig Regn og sildig Regn i den første (Maaned).

  • 2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.

  • 10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem,

  • 17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.

  • 27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 4 Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.

  • 41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.

  • 23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.

  • 3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.

  • 16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

  • 7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør.

  • 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.

  • 23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre,

  • 19 Man seer til (dem) paa Stierne til Thema, de, som gaae til Scheba, vente paa dem.

  • 49 Mit Øie flød og kunde ikke holde stille, (fordi der er) ingen Afladelse,

  • 13 Og de, som søge efter mit Liv, sætte Snarer, og de, som søge min Ulykke, tale om, (hvorledes de kunne gjøre mig) Skade, og grunde den ganske Dag paa allehaande Svig.

  • 6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

  • 4 Thi saa haver Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og see til i min Bolig, ligesom en klar Hede over en Urt, som en tyk Sky med Dug i Høstens Hede.

  • 23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.

  • 7 Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See! Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.

  • 27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.

  • 26 Og jeg vil gjøre dem og (de Steder, som ere) trindt omkring min Høi, til en Velsignelse, og jeg vil lade Regnen nedfare i sin Tid, de skulle være Velsignelses-Regne.