Salmene 2:4
(Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
(Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 See, de udgyde (meget) af deres Mund, (der ere) Sværd i deres Læber; thi hvo hører det?
12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
13 Herren skal lee ad ham; thi han seer, at hans Dag kommer.
5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.
1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.
10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for,
19 De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
21 indtil han opfylder din Mund med Latter, og dine Læber med Frydeskrig.
2 da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang; da sagde man iblandt Hedningerne: Herren haver gjort store Ting imod disse.
6 Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.
3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.
10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
22 Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg haver hørt en (fuld) Fordærvelse, ja (den, som er) bestemt af Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.
31 Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer.
22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
27 Thi mon Israel ikke var dig en Latter? mon han var funden iblandt Tyve, siden du, saa tidt du talede imod ham, rystede med Hovedet?
14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
23 Man skal klappe med sine Hænder over ham, og hvisle over ham fra hans Sted.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
10 Herren haver siddet for (at lade) Floden (komme), ja, Herren sidder, en Konge evindeligen.
34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,
1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
22 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
25 som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
1 Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
7 (Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.
4 Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter.
11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
24 Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
1 Herren regjerer, Folkene bæve; han sidder over Cherubim, Jorden ryster.
4 Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.
23 Om han end med Svøbe dræber (Nogen) hasteligen, da spotter han de Uskyldiges Fristelse.
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.