Salmenes bok 2:1

Original Norsk Bibel 1866

Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 21:11 : 11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
  • Sal 46:6 : 6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
  • Sal 83:4-8 : 4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte. 5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes. 6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig: 7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner, 8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus.
  • Åp 17:14 : 14 Disse skulle stride mod Lammet, og Lammet skal overvinde dem, fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge, og de, (som ere) med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste.
  • Joh 11:49-50 : 49 Men En af dem, Caiphas, som var det Aars Ypperstepræst, sagde til dem: 50 I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges.
  • Apg 5:33 : 33 Men der de hørte det, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.
  • Apg 16:22 : 22 Ogsaa Mængden opstod imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befole at hudstryge dem.
  • Apg 17:5-6 : 5 Men de vantroe Jøder bleve nidkjære og toge nogle onde Mænd til sig af Dagdrivere, og gjorde et Opløb og oprørte Staden; og de stormede mod Jasons Huus og søgte at føre dem for Folket. 6 Men der de ikke fandt dem, droge de Jason og nogle Brødre for Stadens Øvrighed og raabte: Disse, som oprøre den hele Verden, ere og komne hid;
  • Apg 19:28-32 : 28 Men der de hørte dette og vare blevne fulde af Vrede, raabte de og sagde: Stor er de Ephesers Diana! 29 Og den ganske Stad blev fuld af Forvirring; og de stormede samdrægtigen til Skuepladsen og reve med sig Macedonierne Cajus og Aristarchus, som reiste med Paulus. 30 Men der Paulus vilde gaae frem til Folket, tilstedede Disciplene ham det ikke. 31 Men nogle af de Øverste i Asien, som vare hans Venner, sendte til ham, for at formane ham, at han ikke skulde begive sig hen paa Skuepladsen. 32 Da skreg den Ene det, den Anden det; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de Fleste vidste ikke, af hvilken Aarsag de vare komne tilsammen.
  • Apg 4:25-26 : 25 som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad? 26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.
  • Sal 18:42 : 42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.
  • Jes 8:9 : 9 Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste.
  • Matt 21:38 : 38 Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv.
  • Luk 18:32 : 32 Thi han skal overantvordes Hedningerne, og bespottes og forhaanes og bespyttes;
  • Luk 22:1-2 : 1 Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, var nær. 2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
  • Luk 22:22-23 : 22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt! 23 Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Sal 2:2-5
    4 vers
    87%

    2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):

    3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.

    4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.

    5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):

  • 85%

    25 som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?

    26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.

    27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,

  • 2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

  • 6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

  • 10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.

  • 2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.

  • 7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,

  • 70%

    2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.

    3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.

  • 12 Vee de store Folks Mangfoldighed, som bruse, ligesom Havet bruser! og (vee) de Folks Bulder, som buldre, som mægtige Vande buldre!

  • 70%

    19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.

    20 Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.

  • 69%

    1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

    2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.

  • 6 Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).

  • 3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.

  • 9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.

  • 13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?

  • 11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.

  • 6 Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.

  • 12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.

  • 16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.

  • 8 See, de udgyde (meget) af deres Mund, (der ere) Sværd i deres Læber; thi hvo hører det?

  • 4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?

  • 68%

    10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.

    11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.

  • 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

  • 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.

  • 8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.

  • 24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.

  • 11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!

  • 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.

  • 11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;

  • 68%

    11 og I have solgt Judæ Børn og Jerusalems Børn til Grækernes Børn, paa det I skulle føre dem langt fra deres Landemærke.

    12 See, jeg opvækker dem fra det Sted, hvor I solgte dem hen, og jeg vil igjengive eders Vederlag paa eders Hoved.

  • 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.

  • 1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde.

  • 10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

  • 15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.