Salmenes bok 2:1
Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?
Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.
4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
25 som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?
26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.
27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.
12 Vee de store Folks Mangfoldighed, som bruse, ligesom Havet bruser! og (vee) de Folks Bulder, som buldre, som mægtige Vande buldre!
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
20 Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.
1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
6 Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).
3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?
11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
6 Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.
12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
8 See, de udgyde (meget) af deres Mund, (der ere) Sværd i deres Læber; thi hvo hører det?
4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
11 og I have solgt Judæ Børn og Jerusalems Børn til Grækernes Børn, paa det I skulle føre dem langt fra deres Landemærke.
12 See, jeg opvækker dem fra det Sted, hvor I solgte dem hen, og jeg vil igjengive eders Vederlag paa eders Hoved.
10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde.
10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.