Jobs bok 31:20

Original Norsk Bibel 1866

dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 24:13 : 13 Du skal give ham Pantet tilbage, naar Solen gaaer ned, at han kan lægge sig i sit Klædebon og velsigne dig; og det skal være dig en Retfærdighed for Herrens din Guds Ansigt.
  • Job 29:11 : 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    15Haver han, som gjorde mig i (Moders) Liv, ikke (ogsaa) gjort hiin? og haver (ikke) den Ene beredt os (begge) i Moderslivet?

    16Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,

    17og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf,

    18— thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —

    19dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,

  • 81%

    21dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,

    22da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.

  • 74%

    38Jeg haver været hos dig disse tyve Aar; dine Faar og dine Gjeder have ikke været ufrugtsommelige, og Væderne af dit Qvæg haver jeg ikke ædet.

    39Hvad, som var revet, haver jeg ikke baaret til dig, jeg betalte det, du krævede det af min Haand; (iligemaade) det, som enten var stjaalet om Dagen, eller stjaalet om Natten.

    40Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine

  • 72%

    38Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen,

    39dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen,

  • 31dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød?

  • 71%

    8Naar han saa sagde: De Spættede skulle være din Løn, da fødte alt Qvæget Spættede; og naar han saa sagde: De Brogede skulle være din Løn, da fødte alt Qvæget Brogede.

    9Og Gud haver borttaget eders Faders Fæ og givet mig.

  • 71%

    30Thi det var lidet, som du havde, før jeg (kom), men nu er det mangfoldeligen udbredt, og Herren haver velsignet dig ved min Fod; og nu, naar skal jeg ogsaa gjøre Noget for mit eget Huus?

    31Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.

  • 71%

    25dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,

    26dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,

  • 71%

    12Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.

    13Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.

  • 33Saa skal min Retfærdighed svare for mig idag eller imorgen, naar det kommer til min Løn for dit Aasyn; hvad, som ikke er spættet og spraglet iblandt Gjederne, og sort iblandt Lammene, det (skal agtes) stjaalet hos mig.

  • 70%

    29Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven.

    30Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl,

  • 70%

    20Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.

    21Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).

  • 29dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 27Thi det er hans Skjul aleneste, det er hans Klædebon for hans Hud, som han skal ligge udi; og det skal skee, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.

  • 26Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Agers Værd,

  • 3Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.

  • 1Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde.

  • 13Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig,

  • 42Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud, og Isaks Rædsel havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud haver seet min Elendighed og mine Hænders Møie, og straffede dig igaar Nat.

  • 4Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.

  • 17Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.

  • 16(Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?

  • 16og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,

  • 13Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.

  • 25Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 37see, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene, og tørt paa al Jorden, da vil jeg kjende, at du vil frelse Israel ved min Haand, saasom du haver sagt.

  • 28Og du haver ikke ladet mig kysse mine Sønner og mine Døttre; nu, du haver gjort daarligen.

  • 2Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?

  • 16De have været en Muur for os baade Nat og Dag, alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene.

  • 9Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,

  • 1Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.

  • 24Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld.

  • 39Og Faarene undfik ved Kjeppene, og Faarene fødte Brogede, Spættede og Spraglede.

  • 7og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,

  • 17at man ikke dræbte mig fra (Moders) Liv, eller at min Moder (ikke) blev min Grav, og hendes Liv (ikke) frugtsommeligt evindeligen!

  • 14Haver han mange Børn, (da skulle de komme) til Sværdet, og hans Afkom skal ikke mættes af Brød.