Job 35:12

Original Norsk Bibel 1866

Der raabe de; men han svarer ikke for de Ondes Hovmodigheds Skyld.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 1:28 : 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.
  • Sal 123:3-4 : 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt. 4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
  • Joh 9:31 : 31 Men vi vide, at Gud hører ikke Syndere; men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han.
  • Jes 14:14-17 : 14 jeg vil fare op over de tykke Skyers Høie, jeg vil være den Høieste lig. 15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider. 16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve? 17 som gjorde Jorderige som en Ørk og nedbrød Stæderne deri? som ikke løste sine Bundne (at lade dem gaae) hjem?
  • Sal 18:41 : 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.
  • Sal 73:6-8 : 6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke. 7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang. 8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13 Visseligen skal Gud ikke høre Forfængelighed, og den Almægtige skal ikke beskue det.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 77%

    9 Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.

    10 Men Ingen (af dem) siger: Hvor er Gud, som gjorde mig, som giver Psalmer om Natten,

    11 som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?

  • 74%

    27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,

    28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.

    29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;

  • 4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

  • 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.

  • 42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

  • 13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.

  • 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

  • 1 Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?

  • 12 Folk af Staden sukke, og, de Ihjelslagnes Sjæl skriger; dog vil Gud ikke Gjøre noget Usædvanligt (ved dem).

  • 11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

  • 19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.

  • 28 Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.

  • 12 Da jeg (nu) haver agtet paa eder, see, da er der Ingen, som overbeviser Job, (Ingen) af eder, som kunde svare til hans Taler.

  • 20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig.

  • 70%

    14 Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.

    15 De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.

    16 Og jeg biede, men de kunde ikke tale; thi de stode, de svarede ikke ydermere.

  • 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?

  • 69%

    12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.

    13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.

  • 17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

  • 24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

  • 15 Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.

  • 22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.

  • 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.

  • 12 De skulle kalde dens Ypperste til Riget, men der er Ingen; og alle dens Fyrster skulle blive til Intet.

  • 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?

  • 7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);

  • 7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.

  • 7 Og Seerne skulle beskjæmmes, og Spaamændene blive tilskamme, og de skulle skjule Skjægget over Munden allesammen, thi der skal ikke være Guds Svar.

  • 11 Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.

  • 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.

  • 4 Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter.

  • 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,

  • 2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Machalath; Davids (Psalme), som giver Underviisning.

  • 13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.

  • 17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.

  • 4 Mon en Løve brøler i Skoven, naar den haver ikke Rov? mon en ung Løve udgiver sin Røst af sin Hule, uden den haver fanget Noget?

  • 12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?