Markus 6:52
Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var skeet med Brødene, thi deres Hjerte var forhærdet.
Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var skeet med Brødene, thi deres Hjerte var forhærdet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.
17 Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvi bespørge I eder derom, at I ikke have Brød? besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller? have I endnu eders forhærdede Hjerte?
18 Have I Øine og see ikke? og have I Øren og høre ikke? og komme I ikke ihu?
51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
53 Og der de vare farne over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.
39 Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:
40 Han haver forblindet deres Øine og forhærdet deres Hjerte, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
7 Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.
8 Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?
9 Forstaae I ikke endnu? komme I ikke heller ihu de fem Brød iblandt de fem tusinde, og hvormange Kurve I da samlede op?
10 Ikke heller de syv Brød iblandt de fire tusinde, og hvormange Kurve I da samlede op?
11 Hvorledes forstaae I da ikke, at jeg ikke taler til eder om Brød, (naar jeg siger,) at I skulle tage eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig?
12 Da forstode de, at han ikke havde sagt, at de skulde tage sig vare for Brødets Suurdeig, men for Pharisæernes og Sadducæernes Lærdom.
5 Og der hans Disciple kom over til hiin Side, havde de glemt at tage Brød med.
13 Og han lod dem fare, og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side.
14 Og de havde glemt at tage Brød med, og havde ikke mere end eet Brød med sig i Skibet.
21 Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
26 Jesus svarede dem og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte.
12 at de seende skulle see og ikke vide, og hørende høre og ikke forstaae, saa at de ikke skulle omvende sig, og Synderne maatte forlades dem.
6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
35 Og der Dagen var nu fast forløben, gik hans Disciple til ham og sagde: Det er et øde Sted, og Dagen er nu fast forløben.
36 Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.
45 Men det Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de begrebe det ikke; og de frygtede for at spørge ham om det samme Ord.
17 og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
22 Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,
48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.
49 Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.
37 Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
38 Men han sagde til dem: Hvor mange Brød have I? gaaer bort og seer. Og der de havde efterseet det, sagde de: Fem, og to Fiske.
32 Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.
32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.
24 der Folket nu saae, at Jesus ikke var der, ei heller hans Disciple, traadte og de ind i Skibene, og kom til Capernaum og søgte efter Jesum.
16 Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
33 Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
13 Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller.
10 Gjør dette Folks Hjerte fedt, og gjør deres Øren tunghørende, og tilstryg deres Øine, at det ikke seer med sine Øine og hører med sine Øren, og forstaaer med sit Hjerte og omvender sig, at man kunde læge det.
60 Hvorfor mange af hans Disciple, der de det hørte, sagde: Denne er en haard Tale, hvo kan høre ham?
6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
31 Og han sagde til dem: Kommer nu I (med) afsides til et øde Sted og hviler lidet; thi de vare mange, som gik til og fra, og de havde end ikke beleilig Tid til at æde.
32 Og de fore bort til et øde Sted i et Skib for dem selv.
27 (Men) de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen.
14 Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.