Titusbrevet 3:11
vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.
vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Unddrag dig fra et kjettersk Menneske, naar du eengang og atter haver paamindet ham,
1 Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.
2 Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.
3 Men tænker du dette, o Menneske! du, som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?
6 ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.
16 som og i alle Brevene, naar han i dem taler om disse Ting; hvoriblandt der er Noget svart at forstaae, hvilket de Ukyndige og Ubefæstede forvende, ligesom og de øvrige Skrifter, til deres egen Fordærvelse.
17 Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
19 og fordrister dig selv til at være de Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke,
11 Thi hvo, som byder ham velkommen, bliver deelagtig i hans onde Gjerninger.
5 som have Gudfrygtigheds Skin, men fornegte dens Kraft. Fly ogsaa disse!
6 Thi af dem ere de, som snige sig ind i Husene og besnære Qvindfolk, som ere betyngede med Synder og drives af mangehaande Lyster,
7 som lære altid og kunne aldrig komme til Sandheds Erkjendelse.
20 Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelse ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første.
21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de erkjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet.
10 Skjørlevnere, Syndere imod Naturen, Mennesketyve, Løgnere, Meenedere og hvad Andet, der er imod den sunde Lærdom,
13 Men onde Mennesker og Bedragere fare frem til det Værre; de forføre og forføres.
14 Men bliv du i det, som du haver lært, og som dig er betroet, efterdi du veed, af hvem du haver lært,
4 han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,
32 hvilke, enddog de kjende Guds retfærdige Dom, — at de, som gjøre saadanne Ting, ere skyldige at døe — dog ikke alene gjøre det, men have endog Velbehag i dem, som det gjøre.
6 Tilstrækkelig er for den Samme den Straf, (han) af de Fleste (haver udstaaet);
11 paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.
13 Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
10 Jeg har den Tillid til Eder i Herren, at I intet Andet ville mene; men den, som forvilder Eder, skal bære Dommen, hvo han end er.
17 Derfor, hvo, som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.
14 Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver Intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.
15 Dog holder ham ikke som en Fjende, men paaminder ham som en Broder.
12 og have den Dom, at de have sveget den første Tro.
3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
16 De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.
18 Thi dersom jeg igjen opbygger det Samme, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv at være en Overtræder.
19 holdende fast ved Troen og en god Samvittighed, hvilken Nogle kastede fra sig og lede Skibbrud paa Troen;
20 iblandt hvilke ere Hymenæus og Alexander, hvilke jeg haver overantvordet til Satan, for at de skulle revses, saa at de ikke bespotte (Gud).
4 Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.
31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
2 Og I ere opblæste? og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som haver gjort denne Gjerning, maatte udstødes fra eder?
9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
10 Derfor naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os, og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden.
4 Hvo, som gjør Synd, begaaer og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
13 Dette Vidnesbyrd er sandt. Desaarsag straffe du dem strengeligen, at de maae blive sunde i Troen
17 Dersom Nogen fordærver Guds Tempel, ham skal Gud fordærve; thi Guds Tempel er helligt, hvilket I ere.
10 Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.
11 Vee dem! thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld, og ere ødelagte ved Corahs Gjenstridighed.
6 hvorfra Nogle afvege og vendte sig til forfængelig Snak;
18 Hvo, som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo, som ikke troer, er allerede dømt; thi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
19 Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
34 Vaagner op, som ret er, og synder ikke! thi Nogle vide Intet af Gud; det siger jeg eder til Blusel.
12 Naar jeg sender Artemas til dig, eller Tychicus, da gjør din Flid at komme til mig til Nicopolis; thi jeg haver besluttet at blive der i Vinter.