2 Peters brev 2:10

Original Norsk Bibel 1866

men meest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster, og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, bæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 22:28 : 28 Du skal ikke forbande Dommerne, og den Øverste iblandt dit Folk skal du ikke bande.
  • Jud 1:10 : 10 Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.
  • Jud 1:16 : 16 Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.
  • Jud 1:18 : 18 thi de sagde eder, at i den sidste Tid skulde der være Bespottere, som vandre efter deres Ugudeligheds Lyster.
  • Rom 1:24-27 : 24 Derfor haver og Gud givet dem hen i deres Hjerters Begjæringer til Ureenhed, saa at (de) vanære deres egne Legemer indbyrdes. 25 De have forvendt Guds Sandhed til Løgn og have dyrket og tjent Skabningen over Skaberen, som er velsignet i Evighed, Amen! 26 For denne Sags Skyld haver Gud givet dem hen til skjændige Lyster; thi baade deres Qvinder forvendte den naturlige Brug til den unaturlige, 27 og desligeste bleve ogsaa Mændene, som forlode Qvindens naturlige Brug, optændte i deres Lyst til hverandre, saa at Mænd med Mænd øvede Uteerlighed og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde sig, paa dem selv.
  • Luk 19:14 : 14 Men hans (Riges) Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: Vi ville ikke, at denne skal regjere over os.
  • Apg 23:5 : 5 Og Paulus sagde: Brødre, jeg vidste ikke, at det var den Ypperstepræst; thi der er skrevet: Du skal ikke skjælde dit Folks Øverste.
  • Fork 10:20 : 20 Band ikke Kongen, endog i din Tanke, og band ikke en Rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den, som haver Vinger, kan forkynde Sagen.
  • Rom 8:12-13 : 12 Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, at vi skulle leve efter Kjødet; 13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
  • Ef 5:5 : 5 Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige.
  • Kol 3:5 : 5 Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
  • Tit 1:7 : 7 Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding,
  • Hebr 13:4 : 4 Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.
  • 2 Pet 3:3 : 3 Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster
  • Jud 1:6-8 : 6 Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom. 7 Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de i lige Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Exempel, idet de lide en evig Ilds Straf: 8 Saaledes ogsaa disse, betagne af Drømme, besmitte de Kjødet, men foragte Herredømme og bespotte Værdigheder.
  • Jud 1:4 : 4 Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.
  • 1 Pet 2:13-14 : 13 Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, være sig en Konge, som den Ypperste, 14 eller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Ros, som gjøre Godt.
  • 1 Tess 4:7 : 7 Thi Gud kaldte os ikke til Ureenhed, men til Helliggjørelse.
  • Rom 8:1 : 1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
  • Rom 8:4-5 : 4 paa det at Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden. 5 Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, (sandse) det Aandelige.
  • Rom 13:1-5 : 1 Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, haver Gud beskikket; 2 saa at hvo, som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Forordning; men de, som imodstaae, skulle faae deres Dom. 3 Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den. 4 Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig, thi den bærer ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Hevner til Straf over den, som gjør det Onde. 5 Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.
  • 1 Kor 6:9 : 9 Eller vide I ikke, at de Uretfærdige ikke skulle arve Guds Rige? Farer ikke vild? hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Horkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde mod Naturen,
  • 2 Kor 10:3 : 3 Thi idet vi omgaaes i Kjødet, stride vi ikke efter Kjødet,
  • Jer 2:31 : 31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?
  • 4 Mos 15:30 : 30 Men den Person, som gjør (Noget) af Trodsighed, være sig af Indfødt eller af Fremmed, den haver forhaanet Herren, og den samme Person skal udryddes midt udaf sit Folk.
  • 4 Mos 16:12-15 : 12 Og Mose sendte hen, at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner; og de sagde: Vi komme ikke op. 13 Er det for lidet, at du haver opført os af et Land, som flyder med Melk og Honning, for at lade os døe i Ørken? thi du vil ogsaa aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os. 14 Ja du haver ikke ført os ind i et Land, som flyder med Melk og Honning, eller givet os Agre og Viingaarde til Arv; vil du grave Øinene ud paa disse Mænd? vi ville ikke komme op. 15 Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg haver ikke taget eet Asen fra dem, og jeg haver ikke gjort Een ondt iblandt dem.
  • 5 Mos 17:12-13 : 12 Men den Mand, som gjør Noget i Hovmodighed, at han ikke vil høre Præsten, som staaer at tjene der for Herren din Gud, eller Dommeren, den samme Mand skal døe, og du skal borttage den Onde af Israel; 13 at alt Folket maa høre det og frygte, og ikke mere handle hovmodeligen.
  • 5 Mos 21:20-21 : 20 Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker. 21 Saa skulle alle Mændene i hans Stad stene ham med Stene, og han skal døe, og du skal borttage den Onde midt fra dig, at al Israel maa høre det og frygte sig.
  • 1 Sam 10:27 : 27 Men (nogle) Belials Børn sagde: Hvad skulde denne frelse os? og de foragtede ham og førte ham ikke Skjenk; men han var, som han havde været døv.
  • 2 Sam 20:1 : 1 Og det hændte sig, at der var en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bichri Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Deel i David, ei heller have vi Arv i Isai Søn; hver (skynde sig) til sine Pauluner, o Israel!
  • 1 Kong 12:16 : 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.
  • Sal 2:1-5 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem. 5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
  • Sal 12:4 : 4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),
  • Fork 10:6-7 : 6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt. 7 Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.
  • Ef 4:19 : 19 hvilke, følesløse, have hengivet sig til Uteerlighed, til al Ureenheds Bedrift for Vindings Skyld.
  • 1 Mos 49:6 : 6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mand ihjel, og i deres Egenvillighed have de ødelagt Øxne.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    6Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.

    7Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de i lige Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Exempel, idet de lide en evig Ilds Straf:

    8Saaledes ogsaa disse, betagne af Drømme, besmitte de Kjødet, men foragte Herredømme og bespotte Værdigheder.

    9Men Michael, den Overengel, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig!

    10Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.

    11Vee dem! thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld, og ere ødelagte ved Corahs Gjenstridighed.

    12Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse iblandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vindene, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod,

    13Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.

  • 80%

    11da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom imod dem for Herren.

    12Men disse, som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til at fanges og omkomme, skulle, da de bespotte, hvad de ikke kjende, ødelægges i deres egen Ødelæggelse

    13og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed; Skampletter og en Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med eder.

    14De have Øine fulde af Horeri, som ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte øvet i Gjerrighed; (de ere) Forbandelsens Børn.

  • 75%

    15for at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talet imod ham, de ugudelige Syndere.

    16Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.

    17Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;

    18thi de sagde eder, at i den sidste Tid skulde der være Bespottere, som vandre efter deres Ugudeligheds Lyster.

    19Disse ere de, som afsondre sig, sandselige, som ikke have Aand.

  • 9da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,

  • 4Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.

  • 74%

    28Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige,

    29opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab, fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart,

    30Øretudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, stortalende, kløgtige til Ondt, Forældre ulydige,

    31uforstandige, troløse, ukjærlige, uforligelige, ubarmhjertige;

  • 73%

    2Thi Menneskene skulle være egenkjærlige, pengegjerrige, overmodige, hoffærdige, Bespottere, ulydige mod Forældre, utaknemmelige, vanhellige,

    3ukjærlige, uforligelige, Bagtalere, umaadelige, umilde, uden Kjærlighed til det Gode,

    4Forrædere, fremfusende, opblæste, som mere elske Vellyst, end de elske Gud,

  • 18Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,

  • 24Derfor haver og Gud givet dem hen i deres Hjerters Begjæringer til Ureenhed, saa at (de) vanære deres egne Legemer indbyrdes.

  • 15Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig.

  • 8men dem, som ere gjenstridige og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, (skal vorde) Ugunst og Vrede.

  • 4hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);

  • 19hvilke, følesløse, have hengivet sig til Uteerlighed, til al Ureenheds Bedrift for Vindings Skyld.

  • 10Skjørlevnere, Syndere imod Naturen, Mennesketyve, Løgnere, Meenedere og hvad Andet, der er imod den sunde Lærdom,

  • 70%

    8De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.

    9De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 70%

    2Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.

    3Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke.

    4Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen,

  • 14eller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Ros, som gjøre Godt.

  • 2Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.

  • 2Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.

  • 2saa at hvo, som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Forordning; men de, som imodstaae, skulle faae deres Dom.

  • 16De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.

  • 20Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.

  • 16Men hold dig fra den vanhellige løse Snak; thi Saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed,

  • 14dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,

  • 1Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at adlyde dem, at være redebonne til al god Gjerning,

  • 6ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.

  • 4han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,

  • 23men frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel.