Salmenes bok 41:11
Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
8Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
1En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
9Du, du haver talt min Flugt; tag min Graad i din Flaske; haver du ikke Tal (derpaa)?
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
27at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
10(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
11Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.
29dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
7Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!
19Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
15Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
10See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
21Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
3Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.
4Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
11Herre! lær mig din Vei, og led mig paa den jævne Sti for mine Fjenders Skyld.
2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
28Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
5Du bereder et Bord for mig imod mine Fjender, du gjorde mit Hoved fedt af Olie, mit Bæger flyder over.
11Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
27Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.
7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
20Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
13Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.
3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
3Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
7Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
19See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
5Jeg, jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg haver syndet imod dig.