Salmenes bok 41:11

Original Norsk Bibel 1866

Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 13:4 : 4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
  • Sal 25:2 : 2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
  • Sal 31:8 : 8 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.
  • Sal 35:25 : 25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
  • Sal 86:17 : 17 Gjør et Tegn imod mig til det Gode, at de, som hade mig, maae see det og beskjæmmes, at du, Herre, du haver hjulpet mig og trøstet mig.
  • Sal 124:6 : 6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
  • Sal 147:11 : 11 Herren haver Behagelighed til dem, som ham frygte, som haabe til hans Miskundhed.
  • Jer 20:13 : 13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
  • Kol 2:15 : 15 og afvæbnede Fyrstendømmerne og Magterne, og viste dem aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumph ved sig selv.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.

  • 80%

    4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

    5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.

  • 10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

  • 77%

    7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

    8Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.

  • 77%

    40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

    41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 1En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.

  • 75%

    39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.

    40Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 9Du, du haver talt min Flugt; tag min Graad i din Flaske; haver du ikke Tal (derpaa)?

  • 49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 27at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.

  • 10(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.

  • 7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.

  • 12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

  • 11Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.

  • 29dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 73%

    14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

    15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;

  • 7Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!

  • 19Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.

  • 15Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

  • 48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,

  • 10See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.

  • 21Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.

  • 3Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.

  • 4Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,

  • 11Herre! lær mig din Vei, og led mig paa den jævne Sti for mine Fjenders Skyld.

  • 2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 28Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 5Du bereder et Bord for mig imod mine Fjender, du gjorde mit Hoved fedt af Olie, mit Bæger flyder over.

  • 11Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.

  • 11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

  • 27Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.

  • 7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.

  • 20Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!

  • 13Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.

  • 3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.

  • 3Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 7Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.

  • 19See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.

  • 13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 5Jeg, jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg haver syndet imod dig.