Lukas 1:50
Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
18 hos dem, som holde hans Pagt, og hos dem, som komme hans Befalinger ihu, at gjøre derefter.
48 fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
11 Thi saa høi Himmelen er over Jorden, er hans Miskundhed mægtig over dem, som frygte ham.
51 Han haver øvet Magt med sin Arm, han haver adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
5 Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
21 og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de Smaae med de Store.
10 og som gjør Miskundhed mod tusinde (Led), mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
9 Han sendte sit Folk en Forløsning, han befoel sin Pagt (at blive) evindelig; hans Navn er helligt og forfærdeligt.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
11 Herren haver Behagelighed til dem, som ham frygte, som haabe til hans Miskundhed.
4 han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig;
5 Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
5 Der frygte de saare, fordi Gud er med den Retfærdiges Slægt.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
4 En Slægt skal berømme for den anden dine Gjerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig,
11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —
40 paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
5 De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.
74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
75 i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
6 og den, som gjør Miskundhed mod tusinde Led, mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
77 at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
78 formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
17 han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig,
14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
9 Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som ham elske, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.