Jobs bok 28:22
Fordærvelse og Død sige: Vi hørte dens Rygte med vore Øren.
Fordærvelse og Død sige: Vi hørte dens Rygte med vore Øren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Thi den er skjult for alle Levendes Øine, den er og skjult for Fuglene under Himmelen.
47Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.
23Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.
15Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden, og gjort et forsigtigt (Forbund) med Helvede; naar en overskyllende Flod gaaer over, da skal den ikke komme til os, thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt, og ere skjulte med Falskhed,
27See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
21En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.
22og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
8Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
5De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
6Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.
22Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg haver hørt en (fuld) Fordærvelse, ja (den, som er) bestemt af Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.
23Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
21Thi Døden er opstegen i vore Vinduer, er kommen i vore Paladser, til at udrydde spæde Børn udenfor, de unge Karle af Gaderne.
22Tal: Saa siger Herren: Menneskers Kroppe skulle ligge som Møg ovenpaa Marken, og som et Neg efter Høstmanden, hvilket Ingen sanker.
22Der er en Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse.
17Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?
12Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf.
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
20Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.
21Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.
11Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
27da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
28Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
20Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.
3som vi have hørt og vide, og vore Fædre fortalte os;
7Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.
2Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
1See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
17De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
24Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
25Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes).
14De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.
18(Men) naar (Gud) opsluger ham fra hans Sted, da skal det negte ham, (sigende:) Jeg saae dig ikke.
7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
17Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
16Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.
1Til Sangmesteren; (en Psalme,) som giver Underviisning, for Korahs Børn.
22See, der kommer en Lyd, som høres, og en stor Bevægelse fra Nordenland, til at gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, til Dragers Bolig.
22thi deres Ulykke skal hastelig opkomme, og hvo kjender Begges Fordærvelse?
7Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
23Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
25Og nu, hvorfor skulle vi døe, at denne store Ild skal fortære os? dersom vi blive ydermere ved at høre Herrens vor Guds Røst, da døe vi.
21Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.
12vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
12derfor, saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, ham skulle begge hans Øren klinge.
21Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
27naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.