Jobs bok 28:21

Original Norsk Bibel 1866

Thi den er skjult for alle Levendes Øine, den er og skjult for Fuglene under Himmelen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 49:3-4 : 3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige! 4 Min Mund skal tale idel Viisdom, og mit Hjertes Betenkning (skal være) megen Forstand.
  • Matt 11:25 : 25 Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult dette for de Vise og Forstandige, og aabenbaret det for de Umyndige.
  • Matt 13:17 : 17 Thi sandelig siger jeg eder, at mange Propheter og Retfærdige begjærede at see det, I see, og saae det ikke, og at høre det, I høre, og hørte det ikke.
  • Matt 13:35 : 35 at det skulde fuldkommes, som er sagt ved Propheten, som siger: Jeg vil oplade min Mund i Lignelser, jeg vil udsige det, som haver været skjult fra Verdens Grundvold blev lagt.
  • 1 Kor 2:7-9 : 7 men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed, 8 hvilken ingen af denne Verdens Øverster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre. 9 Men (vi forkynde), som skrevet er: Hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og som ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud haver beredt dem, som ham elske. 10 Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.
  • Kol 2:3 : 3 i hvilken alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

    8De hovmodige (Dyrs) Unger have ikke traadt paa den, ingen (grum) Løve haver gaaet over den.

  • 20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?

  • 75%

    11Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.

    12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

    13Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.

    14Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.

  • 74%

    22Fordærvelse og Død sige: Vi hørte dens Rygte med vore Øren.

    23Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.

  • 11som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?

  • 24Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?

  • 21Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 14Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.

  • 8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?

  • 14Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.

  • 70%

    16Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

    17da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • 7Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);

  • 25Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine.

  • 17Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine.

  • 21dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),

  • 21Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.

  • 25den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.

  • 18Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:

  • 15Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?

  • 23den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham.

  • 26(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,

  • 11eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 21Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.

  • 23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.

  • 26Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.

  • 1Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.

  • 5Skulde du lade dine Øine flyve til det, da det ikke (bliver)? thi det skal visseligen gjøre sig Vinger, som en Ørn, der flyver til Himmelen.

  • 3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.

  • 13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 5Mon en Fugl falder i Strikken paa Jorden, naar der ikke (er sat) Snare for den? mon (Fuglefængeren) opløfter Strikken fra Jorden, naar den aldeles Intet haver fanget?

  • 19Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 68%

    27da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.

    28Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.

  • 10(Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!

  • 8Ligesom en Spurv, der vanker omkring fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring fra sit Sted.

  • 18det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,

  • 23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.

  • 4Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

  • 12at ogsaa Mennesket ikke veed sin Tid, som Fiskene, der fanges med et skadeligt Garn, og som Fuglene, der fanges med Snaren; som de, (saa) blive Menneskens Børn besnærede i en ond Tid, efter som den falder hasteligen over dem.

  • 22Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?

  • 8Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.

  • 8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

  • 13alle Himmelens Fugle skulle boe paa hans nedfaldne (Qviste), og alle (vilde) Dyr paa Marken skulle være hos hans (skjønne) Grene;

  • 9Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.