Salmenes bok 119:121
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; overgiv mig ikke til dem, som ville gjøre mig Vold.
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; overgiv mig ikke til dem, som ville gjøre mig Vold.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
122Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.
123Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.
133Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
134Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
120(Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
43Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
157Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
115Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
161Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
102Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
84Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
18at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
61De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
22Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
153See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
154Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
4De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
39Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
12Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.
175Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
137Herre! du er retfærdig, og dine Domme ere rette.
149Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
16Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
2Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
75Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.
8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
6Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.
86Alle dine Bud ere Sandhed; de forfølge mig med Løgn; hjælp mig.
12Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
106Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
51De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
108Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
110De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
9for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
78Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
3Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.