Salmenes bok 119:175
Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
156 Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.
25 Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
154 Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
109 Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
144 Dine Vidnesbyrds Retfærdighed er evindelig; underviis mig, saa lever jeg.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
129 Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
8 Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
17 Gjør vel mod din Tjener, at jeg maa leve og holde dit Ord.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; overgiv mig ikke til dem, som ville gjøre mig Vold.
17 Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
16 Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
93 Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.