Esekiel 45:9

Original Norsk Bibel 1866

Saa sagde den Herre Herre: I Israels Fyrster (have gjort for) meget (deraf); borttager Vold og Ødelæggelse, og gjører Ret og Retfærdighed, tager eders Udstødelser fra mit Folk, siger den Herre Herre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 22:3 : 3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
  • Esek 44:6 : 6 Og du skal sige til det gjenstridige (Folk), til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Israels Huus! I gjøre (for) meget (deraf) med alle eders Vederstyggeligheder,
  • Sak 8:16 : 16 Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.
  • Luk 3:14 : 14 Men Stridsmændene spurgte ham og ad og sagde: Hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: Udsuer Ingen med Vold, og gjører ei Uret med Underfundighed, og lader eder nøie med eders Sold.
  • 1 Kor 6:7-8 : 7 Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige? 8 Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!
  • 1 Pet 4:3 : 3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse;
  • Mika 2:1-2 : 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt. 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.
  • Mika 2:9 : 9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.
  • Esek 43:14-16 : 14 Og fra Foden paa Jorden indtil den nederste Afsætning (skal være) to Alen (høit) og een Alen bredt; men fra den lille Afsætning indtil den store Afsætning (skal være) fire (Alen høit) og een Alen bredt. 15 Og Harel (skal være) fire Alen, og fra Ariel og opad ere de fire Horn. 16 Og Ariel var tolv (Alen) langt (og) tolv bredt; det var fiirkantet til sine fire Kanter.
  • Neh 5:1-9 : 1 Og der var et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne. 2 Thi der vare (Nogle), som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døttre ere mange; derfor have vi optaget Korn, at vi maae æde og leve. 3 Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger. 4 Og der vare de, som sagde: Vi laane Penge til Kongens Skat paa vore Agre og vore Viingaarde. 5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre. 6 Og min (Vrede) optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord. 7 Og mit Hjerte beknyttedes udi mig, at jeg trættedes med de Ypperste og Forstanderne og sagde til dem: Ville I lægge et Paalæg, den Ene paa den Anden? og jeg førte en stor Forsamling mod dem. 8 Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa). 9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld? 10 Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, tage vi og Penge og Korn af dem? lader os dog lade dette Paalæg fare! 11 Kjære, giver dem igjen paa denne Dag deres Agre, deres Viingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse og den hundrede Part af Pengene og af Kornet, Mosten og Olien, som I kræve af dem. 12 Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord. 13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.
  • Job 20:19 : 19 Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det.
  • Job 22:9 : 9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
  • Job 24:2-9 : 2 De antaste Landemærkerne, de røve Hjorden og føde den. 3 De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant. 4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige. 5 See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge. 6 De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden. 7 De lade den Nøgne ligge om Natten foruden Klæder og foruden Dække i Kulden, 8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de have ingen Tilflugt, favne de en Klippe. 9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant. 10 De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige. 11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste. 12 Folk af Staden sukke, og, de Ihjelslagnes Sjæl skriger; dog vil Gud ikke Gjøre noget Usædvanligt (ved dem).
  • Sal 82:2-5 : 2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela. 3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed. 4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand. 5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.
  • Jes 1:17 : 17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Det skal være ham i Landet til en Eiendom i Israel; og mine Fyrster skulle ikke ydermere berøve mit Folk, men give Israels Huus Landet efter deres Stammer.

  • 6 Og du skal sige til det gjenstridige (Folk), til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Israels Huus! I gjøre (for) meget (deraf) med alle eders Vederstyggeligheder,

  • 9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret,

  • 3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.

  • 72%

    14 Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.

    15 Hvi sønderstøde I mit Folk og sønderknuse de elendige Personer? siger Herren, den Herre Zebaoth.

  • 10 I skulle have ret Vægtskaal og ret Epha og ret Bath.

  • 10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.

  • 12 (Du) Davids Huus! saa sagde Herren: Dømmer (efter) Ret om Morgenen, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand, paa det min Grumhed ikke skal maaskee udfare som en Ild og brænde, og Ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.

  • 71%

    25 Og du vanhellige (og) ugudelige Israels Fyrste, hvis Dag kommer til den Tid, naar Misgjerningen (er kommen) til Ende!

    26 saa sagde den Herre Herre: Tag bort Huen og løft Kronen af; denne skal ikke være denne, (naar jeg) ophøier den Fornedrede, og fornedrer den Høie.

  • 27 Kongen skal sørge, og Fyrsten klædes med Ødelæggelse, og Folkets Hænder i Landet skulle forfærdes; jeg vil gjøre ved dem efter deres Veie, og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?

  • 27 Dens Fyrster midt derudi ere som Ulve, der røve Rov, til at udøse Blod, at omkomme Sjæle, for at drive Gjerrighed.

  • 29 Folket i Landet undertrykke de med Vold og røve Rov, og forfordele den Elendige og Fattige, og undertrykke den Fremmede foruden Ret.

  • 70%

    13 Saa sagde den Herre Herre: Efterdi de sige til eder: Du (Land!) haver ædet Mennesker, og du haver været (et Land), som haver gjort dine Folk barnløse,

    14 derfor skal du ikke ydermere æde Folk, og ei ydermere gjøre dine Folk barnløse, siger den Herre Herre.

  • 70%

    12 De toge Skjenk i dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt, og forfordelede din Næste med Vold, og glemte mig, siger den Herre Herre.

    13 Og see, jeg haver slaget med min Haand for din Gjerrighed, som du bedrev, og over dit Blod, som var midt i dig.

  • 70%

    9 Lader det høre paa Paladserne i Asdod og paa Paladserne i Ægypti Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge, og seer mange Forstyrrelser midt i den og de Undertrykte midt i den.

    10 Thi de vidste ikke at gjøre Ret, siger Herren, de, som samle Vold og Ødelæggelse til Liggendefæ i deres Paladser.

    11 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.

  • 10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.

  • 18 Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, at fortrykke dem fra deres Eiendom; af sin (egen) Eiendom skal han lade sine Sønner arve, paa det de, (som ere) mit Folk, ikke skulle adspredes, hver fra sin Eiendom.

  • 14 Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.

  • 6 See, Fyrsterne i Israel, de vare hver i dig efter sin Arms (Styrke) til at udøse Blod.

  • 46 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg fører en Forsamling op over dem, og giver dem til Ustadighed og til Rov,

  • 16 Alle Folk i Landet skulle være (forpligtede) til denne Opløftelse for Fyrsten i Israel.

  • 10 Judæ Fyrster ere som de, der flytte Landemærke; jeg vil udøse min Grumhed over dem som Vandet.

  • 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.

  • 23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.

  • 8 Fordi du haver røvet mange Hedninger, skulle alle de, som ere tilovers af Folkene, røve dig, for Menneskers Blods Skyld og Vold imod Landet, (ja) imod Staden og Alle, som boe deri.

  • 11 Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder.

  • 30 Derfor vil jeg dømme hver af eder, o Israels Huus! efter hans Veie, siger den Herre Herre; (derfor) omvender eder og lader eder omvende af alle eders Overtrædelser, saa skal Misgjerning ikke være eder til et Stød.

  • 68%

    9 Og jeg vil udføre eder midt af den, og give eder i Fremmedes Haand, og udføre (mine) Domme over eder.

    10 I skulle falde ved Sværdet, jeg vil dømme eder i Israels Landemærke, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

    11 Den skal ikke være eder til en Gryde, ei heller I til Kjød midt derudi; jeg vil dømme eder i Israels Landemærke.

  • 68%

    7 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi at I gjøre Uro mere end Hedningerne, som ere trindt omkring eder, I vandre ikke efter mine Skikke og gjøre ikke mine Rette, og I gjøre ikke end efter Hedningernes Rette, som ere trindt omkring eder,

    8 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til dig, ogsaa jeg, og jeg vil udføre mine Domme midt i dig for Hedningernes Øine.

  • 16 Og det skal ikke ydermere være Israels Huus til en Tillid, som skal gjøre, at jeg ihukommer Misgjerning, naar de, de vende Ansigtet efter dem; og de skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre.

  • 1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.

  • 7 derfor, see, jeg, jeg udrækker min Haand over dig, og giver Hedningerne dig til Bytte, og udrydder dig fra Folkene, og lader dig omkomme af Landene; jeg vil ødelægge dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren.

  • 17 Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed.

  • 5 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg haver visseligen talet i min brændende Nidkjærhed imod det Overblevne af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke have (selv) givet sig mit Land til Eiendom med ganske Hjertes Glæde, med Røven (efter deres) Sjæls (Lyst), paa det dets Forstæder maatte vorde (dem) til Rov;

  • 9 Og jeg vil hjemsøge hver den, som springer over Dørtærskelen paa den samme Dag, de, som fylde deres Herres Huus med Vold og Svig.

  • 13 Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ til Rov, (dog) ikke for (Penges) Værd, og det for alle dine Synders Skyld og i alle dine Landemærker.

  • 13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.

  • 9 Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.