Esekiel 45:8

Original Norsk Bibel 1866

Det skal være ham i Landet til en Eiendom i Israel; og mine Fyrster skulle ikke ydermere berøve mit Folk, men give Israels Huus Landet efter deres Stammer.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 46:18 : 18 Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, at fortrykke dem fra deres Eiendom; af sin (egen) Eiendom skal han lade sine Sønner arve, paa det de, (som ere) mit Folk, ikke skulle adspredes, hver fra sin Eiendom.
  • Esek 22:27 : 27 Dens Fyrster midt derudi ere som Ulve, der røve Rov, til at udøse Blod, at omkomme Sjæle, for at drive Gjerrighed.
  • Esek 19:7 : 7 Og han kjendte Enker derudi, og lod ødelægge deres Stæder; og Landet og hvad der var derudi blev forskrækket for hans Brølens Røst.
  • Jes 11:3-5 : 3 Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre. 4 Men han skal dømme de Ringe med Retfærdighed, og straffe de Sagtmodige i Landet med Oprigtighed, og han skal slaae Jorden med sin Munds Riis, og dræbe den Ugudelige med sine Læbers Aand. 5 Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte, ogsaa skal Trofasthed være hans Hofters Bælte.
  • Jos 11:23 : 23 Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.
  • Jer 23:5 : 5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden.
  • Esek 19:3 : 3 Og hun opdrog en af sine Unger, den blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.
  • Ordsp 28:16 : 16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.
  • Jes 32:1-2 : 1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret. 2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
  • Jes 60:17-18 : 17 Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed. 18 Der skal ikke ydermere høres Vold i dit Land, (eller) Ødelæggelse og Forstyrrelse i dine Landemærker, men du skal kalde dine Mure Salighed, og dine Porte Priis.
  • Jer 22:17 : 17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.
  • Mika 3:1-4 : 1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen? 2 De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been. 3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel. 4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.
  • Sef 3:13 : 13 De Overblevne af Israel skulle ikke gjøre Uret og ei tale Løgn, og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de, de skulle fødes (som Hjorden) og lægge sig, og der skal Ingen forfærde dem.
  • Jak 2:6 : 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?
  • Jak 5:1-6 : 1 Velan nu, I Rige, græder og hyler over de Elendigheder, som komme over eder! 2 Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte; 3 eders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage. 4 See! Arbeidernes Løn, som høstede eders Marker, hvilken er bleven forholdt af eder, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren. 5 I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag. 6 I fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer eder ikke imod.
  • Åp 19:11-16 : 11 Og jeg saae Himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og strider med Retfærdighed. 12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der vare mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv; 13 og han var iført et Klæde, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord. 14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde. 15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar. 16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    16 Saa sagde den Herre Herre: Naar Fyrsten giver nogen af sine Sønner en Gave, det er hans Arv, det Samme skal være hans Sønners; (det er) deres Eiendom til Arv.

    17 Men naar han giver en af sine Tjenere en Gave af sin Arv, da skal det høre ham til indtil Frihedens Aar, og da komme til Fyrsten igjen; thi hans Arv (er) hans Børns, dem skal det høre til.

    18 Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, at fortrykke dem fra deres Eiendom; af sin (egen) Eiendom skal han lade sine Sønner arve, paa det de, (som ere) mit Folk, ikke skulle adspredes, hver fra sin Eiendom.

  • 9 Saa sagde den Herre Herre: I Israels Fyrster (have gjort for) meget (deraf); borttager Vold og Ødelæggelse, og gjører Ret og Retfærdighed, tager eders Udstødelser fra mit Folk, siger den Herre Herre.

  • 77%

    6 Og I skulle give til Stadens Eiendom fem tusinde i Bredden, og fem og tyve tusinde i Længden, tvært over for Helligdommens Opløftelse; det skal høre alt Israels Huus til.

    7 Og (I skulle give) Fyrsten paa denne og paa den (anden) Side ved Helligdommens Opløftelse og ved Stadens Eiendom, foran for Helligdommens Opløftelse og foran for Stadens Eiendom, fra det vestre Hjørne mod Vesten, og fra det østre Hjørne mod Østen, og Længden skal være tvært over for een af Delene, fra Grændsen mod Vesten til Grændsen mod Østen.

  • 73%

    16 Alle Folk i Landet skulle være (forpligtede) til denne Opløftelse for Fyrsten i Israel.

    17 Og det skal være paalagt Fyrsten (at offre) Brændoffere og Madoffer og Drikoffer paa Høitiderne og paa Nymaanederne og paa Sabbaterne, paa alle Israels Huses bestemte (Høitider); han, han skal lade lave Syndofferet og Madofferet og Brændofferet og Takofferet, til at gjøre Forsoning for Israels Huus.

  • 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.

  • 73%

    21 Men det, som er blevet tilovers paa denne og paa den (anden Side) af den hellige Opløftelse og af Stadens Eiendom, skal høre Fyrsten til, foran for de fem og tyve tusinde Opløftelses(-Rør) til det østre og vestre Landemærke, foran for de fem og tyve tusinde (Rør) ved Landemærket mod Vesten tvært over for Fyrstens Dele; og det skal være en hellig Opløftelse, og Husets Helligdom skal være midt derudi.

    22 Og fra Leviternes Eiendom, (og) fra Stadens Eiendom af, midt i det, som hører Fyrsten til, (skal det, som er) imellem Judæ Landemærke og imellem Benjamins Landemærke, være Fyrstens.

  • 28 Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.

  • 12 Og jeg vil gjøre, at Mennesker skulle gaae paa eder, (ja) mit Folk Israel, og de skulle eie dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gjøre dem barnløse.

  • 2 Og Folk skulle antage dem og føre dem til deres Sted, og de af Israels Huus skulle arve dem til Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land, og holde dem fangne, som havde fanget dem, og regjere over deres Plagere.

  • 17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,

  • 70%

    13 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv for de tolv Israels Stammer; Joseph (skal have) tvende Parter.

    14 Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.

  • 29 Dette er det Land, som I skulle lade falde Israels Stammer ved Lod til Arv, og disse ere deres Afdelinger, siger den Herre Herre.

  • 9 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere foruroliges, og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det, saasom i Begyndelsen,

  • 15 Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre, dine næste Slægtninger, og alt Israels Huus, (ja) det altsammen, ere de, til hvilke de, som boe i Jerusalem, sagde: Farer langt bort fra Herren! os er dette Land givet til Eiendom.

  • 9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.

  • 21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.

  • 18 Og en Fyrste af (hver) Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.

  • 46 Og dem skulle I arveligen beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eie dem til en Eiendom; de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den Ene ikke strengeligen regjere over den Anden.

  • 21 Og I skulle dele dette Land for eder, for Israels Stammer.

  • 3 Thi see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil vende mit Folks Israels og Judæ Fængsel, siger Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg gav deres Fædre, og de skulle eie det.

  • 15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.

  • 8 Og det skal skee, paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg sønderbryde hans Aag fra din Hals og sønderrive dine Baand, og de Fremmede skulle ikke ydermere lade sig tjene af ham.

  • 25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.

  • 9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.

  • 8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.

  • 9 og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.

  • 18 Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.

  • 7 at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.

  • 12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.

  • 19 Og de, (som boe) mod Sønden, skulle eie Esaus Bjerg, og de, som boe paa Sletten, skulle eie Philisterne, ja, de skulle eie Ephraims Mark og Samarias Mark, og Benjamin skal eie Gilead.

  • 4 Det (skal være) det Hellige af Landet, det skal høre Præsterne til, som tjene i Helligdommen, dem, som komme nær til at tjene Herren; og det skal være dem Rum til Huse, og en Helligdom til Helligdommen.

  • 24 Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.

  • 5 Og de skulle dele det imellem sig i syv Dele; Juda skal blive i sit Landemærke mod Sønden, og Josephs Huus, de skulle blive i deres Landemærke mod Norden.

  • 10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,

  • 53 Og I skulle indtage Landet og boe derudi; thi eder haver jeg givet Landet, til at eie det.

  • 8 De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.

  • 8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.

  • 2 Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.

  • 7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.

  • 18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).

  • 15 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Der skal endnu kjøbes Huse og Agre og Viingaarde i dette Land.

  • 12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.

  • 10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.