Esekiel 45:8
Det skal være ham i Landet til en Eiendom i Israel; og mine Fyrster skulle ikke ydermere berøve mit Folk, men give Israels Huus Landet efter deres Stammer.
Det skal være ham i Landet til en Eiendom i Israel; og mine Fyrster skulle ikke ydermere berøve mit Folk, men give Israels Huus Landet efter deres Stammer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Saa sagde den Herre Herre: Naar Fyrsten giver nogen af sine Sønner en Gave, det er hans Arv, det Samme skal være hans Sønners; (det er) deres Eiendom til Arv.
17 Men naar han giver en af sine Tjenere en Gave af sin Arv, da skal det høre ham til indtil Frihedens Aar, og da komme til Fyrsten igjen; thi hans Arv (er) hans Børns, dem skal det høre til.
18 Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, at fortrykke dem fra deres Eiendom; af sin (egen) Eiendom skal han lade sine Sønner arve, paa det de, (som ere) mit Folk, ikke skulle adspredes, hver fra sin Eiendom.
9 Saa sagde den Herre Herre: I Israels Fyrster (have gjort for) meget (deraf); borttager Vold og Ødelæggelse, og gjører Ret og Retfærdighed, tager eders Udstødelser fra mit Folk, siger den Herre Herre.
6 Og I skulle give til Stadens Eiendom fem tusinde i Bredden, og fem og tyve tusinde i Længden, tvært over for Helligdommens Opløftelse; det skal høre alt Israels Huus til.
7 Og (I skulle give) Fyrsten paa denne og paa den (anden) Side ved Helligdommens Opløftelse og ved Stadens Eiendom, foran for Helligdommens Opløftelse og foran for Stadens Eiendom, fra det vestre Hjørne mod Vesten, og fra det østre Hjørne mod Østen, og Længden skal være tvært over for een af Delene, fra Grændsen mod Vesten til Grændsen mod Østen.
16 Alle Folk i Landet skulle være (forpligtede) til denne Opløftelse for Fyrsten i Israel.
17 Og det skal være paalagt Fyrsten (at offre) Brændoffere og Madoffer og Drikoffer paa Høitiderne og paa Nymaanederne og paa Sabbaterne, paa alle Israels Huses bestemte (Høitider); han, han skal lade lave Syndofferet og Madofferet og Brændofferet og Takofferet, til at gjøre Forsoning for Israels Huus.
25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.
21 Men det, som er blevet tilovers paa denne og paa den (anden Side) af den hellige Opløftelse og af Stadens Eiendom, skal høre Fyrsten til, foran for de fem og tyve tusinde Opløftelses(-Rør) til det østre og vestre Landemærke, foran for de fem og tyve tusinde (Rør) ved Landemærket mod Vesten tvært over for Fyrstens Dele; og det skal være en hellig Opløftelse, og Husets Helligdom skal være midt derudi.
22 Og fra Leviternes Eiendom, (og) fra Stadens Eiendom af, midt i det, som hører Fyrsten til, (skal det, som er) imellem Judæ Landemærke og imellem Benjamins Landemærke, være Fyrstens.
28 Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.
12 Og jeg vil gjøre, at Mennesker skulle gaae paa eder, (ja) mit Folk Israel, og de skulle eie dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gjøre dem barnløse.
2 Og Folk skulle antage dem og føre dem til deres Sted, og de af Israels Huus skulle arve dem til Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land, og holde dem fangne, som havde fanget dem, og regjere over deres Plagere.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,
13 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv for de tolv Israels Stammer; Joseph (skal have) tvende Parter.
14 Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.
29 Dette er det Land, som I skulle lade falde Israels Stammer ved Lod til Arv, og disse ere deres Afdelinger, siger den Herre Herre.
9 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere foruroliges, og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det, saasom i Begyndelsen,
15 Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre, dine næste Slægtninger, og alt Israels Huus, (ja) det altsammen, ere de, til hvilke de, som boe i Jerusalem, sagde: Farer langt bort fra Herren! os er dette Land givet til Eiendom.
9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.
18 Og en Fyrste af (hver) Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.
46 Og dem skulle I arveligen beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eie dem til en Eiendom; de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den Ene ikke strengeligen regjere over den Anden.
21 Og I skulle dele dette Land for eder, for Israels Stammer.
3 Thi see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil vende mit Folks Israels og Judæ Fængsel, siger Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg gav deres Fædre, og de skulle eie det.
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
8 Og det skal skee, paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg sønderbryde hans Aag fra din Hals og sønderrive dine Baand, og de Fremmede skulle ikke ydermere lade sig tjene af ham.
25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
9 og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.
18 Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
7 at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.
12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.
19 Og de, (som boe) mod Sønden, skulle eie Esaus Bjerg, og de, som boe paa Sletten, skulle eie Philisterne, ja, de skulle eie Ephraims Mark og Samarias Mark, og Benjamin skal eie Gilead.
4 Det (skal være) det Hellige af Landet, det skal høre Præsterne til, som tjene i Helligdommen, dem, som komme nær til at tjene Herren; og det skal være dem Rum til Huse, og en Helligdom til Helligdommen.
24 Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.
5 Og de skulle dele det imellem sig i syv Dele; Juda skal blive i sit Landemærke mod Sønden, og Josephs Huus, de skulle blive i deres Landemærke mod Norden.
10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,
53 Og I skulle indtage Landet og boe derudi; thi eder haver jeg givet Landet, til at eie det.
8 De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.
8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
2 Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
15 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Der skal endnu kjøbes Huse og Agre og Viingaarde i dette Land.
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.