Jeremia 21:12

Original Norsk Bibel 1866

(Du) Davids Huus! saa sagde Herren: Dømmer (efter) Ret om Morgenen, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand, paa det min Grumhed ikke skal maaskee udfare som en Ild og brænde, og Ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 1:17 : 17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
  • Jer 4:4 : 4 Omskjærer eder for Herren og borttager eders Hjertes Forhuder, Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere! paa det min Grumhed skal ikke udfare som Ilden og brænde, og der skal Ingen være, som udslukker, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
  • Jer 36:7 : 7 Maaskee deres (ydmyge) Begjæring kunde falde for Herrens Ansigt, og de maatte omvende sig, hver fra sin onde Vei; thi Vreden og Grumheden er stor, som Herren haver talet imod dette Folk.
  • Jer 22:2-3 : 2 og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte! 3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
  • Jes 1:31 : 31 Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.
  • Sal 101:8 : 8 Aarle vil jeg udslette alle Ugudelige i Landet, at udrydde af Herrens Stad alle dem, som gjøre Uret.
  • Ordsp 31:8-9 : 8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme. 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
  • Sef 3:5 : 5 Den retfærdige Herre er midt i den, han skal ikke gjøre Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke (derpaa), men en Uretfærdig veed ikke at skamme sig.
  • Sak 7:9-9 : 9 Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dømmer Sandheds Dom, og gjører Miskundhed og Barmhjertighed hver med sin Broder. 10 Og undertrykker ikke Enke eller Faderløs, Fremmed eller Elendig, og tænker ikke Ondt, Nogen imod sin Broder, i eders Hjerte. 11 Men de vægrede sig for at give Agt derpaa, og vendte Ryg modvilligen, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre.
  • Nah 1:6 : 6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
  • Jes 7:2 : 2 Da blev det kundgjort for Davids Huus, saa der sagdes: De Syrer forlade sig tryggeligen paa Ephraim; og hans Hjerte blev hart bevæget, og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bevæges (hid og did) af Veiret.
  • Jes 7:13 : 13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Huus! er det eder Lidet, at I bemøie Folket, at I ville ogsaa bemøie min Gud?
  • Jer 22:15-17 : 15 Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? haver din Fader ikke ædet og drukket? og han gjorde (alligevel) Ret og Retfærdighed, da (gik det) ham vel. 16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren. 17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.
  • Jer 5:28 : 28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
  • Jer 7:20 : 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.
  • Jer 17:4 : 4 Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.
  • Esek 20:47-48 : 47 Og du skal sige til Skoven imod Sønden: Hør Herrens Ord: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil antænde en Ild i dig, og den skal fortære alle grønne Træer og alle tørre Træer i dig, den heftige Lue skal ikke udslukkes, men alle Ansigter fra Sønden til Norden skulle blive forbrændte ved den. 48 Og alt Kjød, de skulle see, at jeg, Herren, jeg haver optændt den; den skal ei udslukkes.
  • Esek 22:18-22 : 18 Du Menneskesøn! Israels Huus er blevet mig til Skum; alle de ere (som) Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, de ere (som) Sølvskum. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at I alle ere blevne til Skum, derfor, see, jeg vil samle eder midt i Jerusalem. 20 (Ligesom) man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn til at blæse Ild over dem til at smelte, saa vil jeg samle (eder) i min Vrede og i min Grumhed, og lade eder blive (der) og smelte eder. 21 Ja, jeg vil samle eder og blæse med min Grumheds Ild over eder, og I skulle smeltes derinde. 22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
  • Esek 22:31 : 31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
  • Esek 24:8-9 : 8 Paa det jeg skulde lade (min) Grumhed opstige til at hevne strengeligen, haver jeg ladet dens Blod være paa en høi Klippe, at det skulde ikke skjules. 9 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Vee den blodskyldige Stad! jeg, jeg vil ogsaa gjøre Baalet stort. 10 Bær meget Træ til, optænd Ilden, gjør, at Kjødet fortæres, og tilbered det vel med Urter, og lad Marvbenene brænde. 11 Og seet den tom paa dens Gløder, paa det den kan blive hed, og dens Kobber brændes, og dens Ureenhed smeltes midt i den, at dens Skum kan fortæres. 12 Den gjorde (mig) Møie med (idel) Uret, og dens meget Skum udkom ikke af den, dens Skum (skal fortæres) i Ilden. 13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig. 14 Jeg, Herren, jeg haver talet det, det kommer, og jeg haver gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ei heller angre; efter dine Veie og efter dine Handeler skulle de dømme dig, siger den Herre Herre.
  • Klag 2:3-4 : 3 Han afhuggede hvert Israels Horn i (sin) fnysende Vrede, han drog sin høire Haand tilbage for Fjendens Ansigt, og der brænder i Jakob som en Ildslue; den haver fortæret trindt omkring. 4 Han haver spændt sin Bue som en Fjende, han stillede sig med sin høire Haand som en Modstander, og haver ihjelslaget Alle, som vare ønskelige for Øinene; han udøste sin Grumhed i Zions Datters Paulun som en Ild.
  • Klag 4:11 : 11 Herren haver fuldkommet sin Grumhed, udøst sin grumme Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvolde.
  • Jer 5:14 : 14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
  • Jer 21:5 : 5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Grumhed og med stor Fortørnelse.
  • Jer 23:5 : 5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden.
  • Jer 23:19 : 19 See, Herrens Storm skal udkomme med Grumhed, ja en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.
  • Jes 16:3-5 : 3 Giv Raad, hold Dom, gjør din Skygge som Natten midt om Middagen, skjul de Fordrevne, forraad ikke den, som flyer. 4 Lad mine Fordrevne have Herberge hos dig, Moab! vær dem et Skjul for Forstyrrerens Ansigt, thi Undertrykkeren er borte, Ødelæggelsen har faaet Ende, de ere omkomne af Landet, (hver), som nedtraadte (Andre). 5 Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed.
  • Jes 31:1-2 : 1 Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren! 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
  • Fork 10:16-17 : 16 Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen. 17 Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
  • Ordsp 24:11-12 : 11 Red dem, som ere grebne til Døden, som ere snublende (og nær ved) at ihjelslaaes, dersom du vilde holde dig tilbage (fra dem). 12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.
  • 2 Mos 18:13 : 13 Og det skede om anden Dagen, at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.
  • 3 Mos 26:28 : 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.
  • 5 Mos 32:22 : 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
  • 2 Sam 8:15 : 15 Saa var David Konge over al Israel, og David gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.
  • Job 29:17 : 17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.
  • Sal 72:1-4 : 1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed, 2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom. 3 Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed. 4 Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
  • Sal 72:12-14 : 12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper. 13 Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle. 14 Han skal gjenløse deres Sjæl fra Bedrageri og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øine.
  • Sal 82:2-4 : 2 Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela. 3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed. 4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
  • Sef 1:18 : 18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
  • Mark 9:43-48 : 43 Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae som en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede, i den Uslukkelige Ild, 44 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. 45 Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild, 46 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. 47 Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild, 48 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
  • Luk 1:69 : 69 og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
  • Luk 18:3-5 : 3 Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modstander. 4 Og han vilde længe ikke; men derefter sagde han ved sig selv: Ihvorvel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske, 5 dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke idelig skal komme og plage mig.
  • Rom 13:4 : 4 Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig, thi den bærer ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Hevner til Straf over den, som gjør det Onde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 11 Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:

  • 78%

    1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

    2 og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!

    3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.

  • 74%

    13 See, jeg kommer til dig, (du Qvinde,) som boer i Dalen, i en Klippe, paa Sletten, siger Herren, (I,) som sige: Hvo vil komme ned til os, og hvo vil komme i vore Boliger?

    14 Og jeg vil hjemsøge eder efter eders Idrætters Frugt, siger Herren, og antænde en Ild i hendes Skov, og den skal fortære Alting trindt omkring hende.

  • 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 73%

    14 Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.

    15 Hvi sønderstøde I mit Folk og sønderknuse de elendige Personer? siger Herren, den Herre Zebaoth.

  • 31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.

  • 14 Saa sagde Herren imod alle mine onde Naboer, de, som antaste den Arv, som jeg uddeler iblandt mit Folk Israel: See, jeg oprykker dem af deres Land, og oprykker Judæ Huus midt fra dem.

  • 3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.

  • 5 Derfor vil jeg sende en Ild i Juda, og den skal fortære Paladserne i Jerusalem.

  • 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 8 Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:

  • 27 Men dersom I ikke høre mig, til at hellige Sabbatens Dag og til ikke at bære Byrde og indgaae igjennem Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg lade antænde Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.

  • 12 Og det skal skee paa den samme Tid, da vil jeg randsage Jerusalem med Lygterne, og jeg vil hjemsøge de Folk, som ligge paa deres Bærme, dem, som sige i deres Hjerte: Herren skal ikke gjøre Godt, og ei gjøre Ondt.

  • 1 Thi see, Dagen kommer, der brænder som en Ovn; da skulle alle Hovmodige og hver, som gjør Ugudelighed, være Halm, og den Dag, den, som kommer, skal optænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ikke lade dem Rod eller Green.

  • 11 Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder.

  • 8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.

  • 17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).

  • 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.

  • 6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.

  • 18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.

  • 23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.

  • 5 Den retfærdige Herre er midt i den, han skal ikke gjøre Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke (derpaa), men en Uretfærdig veed ikke at skamme sig.

  • 5 Derfor huggede jeg (hart) paa ved Propheterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler, og dine Domme ere (som) et Lys, (der) udkommer.

  • 14 Derfor vil jeg antende en Ild paa Rabbas Muur, og den skal fortære dens Paladser, under Skrig paa Krigens Dag, i Storm paa den Dag, (der er) Hvirvelvind.

  • 18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.

  • 1 Saa sagde Herren: Holder Ret og gjører Retfærdighed; thi min Salighed er nær til at komme, og min Retfærdighed til at aabenbares.

  • 20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 11 Herren haver fuldkommet sin Grumhed, udøst sin grumme Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvolde.

  • 8 (Det er) nu nær, (at) jeg vil udøse min Grumhed over dig, og fuldende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer).

  • 8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.

  • 37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 6 Paa den samme Dag vil jeg gjøre Judæ Fyrster som en Ovn med Ild iblandt Træer og som et brændende Blus iblandt Neg, og de skulle fortære paa den høire og paa den venstre Side alle Folk trindt omkring, og Jerusalem skal blive fremdeles paa sit Sted i Jerusalem.

  • 9 Saa sagde den Herre Herre: I Israels Fyrster (have gjort for) meget (deraf); borttager Vold og Ødelæggelse, og gjører Ret og Retfærdighed, tager eders Udstødelser fra mit Folk, siger den Herre Herre.

  • 14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.

  • 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.

  • 29 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.

  • 12 Derfor vil jeg sende en Ild i Theman, og den skal fortære Bozras Paladser.

  • 9 Og jeg vil hjemsøge hver den, som springer over Dørtærskelen paa den samme Dag, de, som fylde deres Herres Huus med Vold og Svig.

  • 9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret,

  • 12 Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.

  • 4 Jeg lod denne (Forbandelse) udgaae, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Huus og til hans Huus, som sværger ved mit Navn falskeligen, og den skal blive om Natten midt i hans Huus og fortære det, ja baade dets Træ og dets Stene.

  • 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.

  • 16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;

  • 17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.

  • 20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges: