5 Mosebok 15:11
Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.
8 Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes.
9 Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
2 Og denne er Eftergivelsens Handel: Hver Eiermand, som haver laant Noget ud af sin Haand, skal eftergive det, som han haver laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, derfor kalder man det Eftergivelse for Herren.
3 Den Fremmede maa du kræve, men det, som du haver hos din Broder, skal din Haand eftergive;
4 efterdi der ikke skal være en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, til at eie det;
5 kun at du hører Herrens din Guds Røst, at tage vare paa at gjøre alle disse Bud, som jeg byder dig idag.
35 Og naar din Broder forarmes, og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham som en Fremmed og en Gjæst, at han kan leve med dig.
36 Du skal ikke tage Aager eller Overgift af ham, men du skal frygte for din Gud; at din Broder kan leve med dig.
37 Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
14 Du skal ikke gjøre en nødtørftig eller en fattig Daglønner Vold, (være sig) af dine Brødre eller af din Fremmede, som er i dit Land inden dine Porte.
15 Du skal give ham sin Løn paa sin Dag, og Solen skal ikke gaae ned derover, thi han er nødtørftig, og dermed opholder han sit Liv; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
29 Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.
12 Naar din Broder, en Ebræer eller en Ebræerinde, sælges til dig, da skal han tjene dig i sex Aar, og paa det syvende Aar skal du lade ham fri fra dig.
13 Og naar du lader ham fri fra dig, da skal du ikke lade ham gaae tomhændet.
14 Du skal rigeligen begave ham af dit smaae Qvæg og af din Lade og af din Perse; med hvilket Herren din Gud velsigner dig, deraf skal du give ham.
15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og at Herren din Gud forløste dig; derfor byder jeg dig dette Ord idag.
9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
11 Men i det syvende skal du overgive det og lade det ligge, at de Fattige iblandt dit Folk maae æde deraf, og hvad deraf overbliver, maae vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gjøre med din Viingaard og med din Oliegaard.
22 Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke skjære det Yderste aldeles op paa din Ager, naar du høster, og ei sanke nøie i din Høst; du skal lade det blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud.
19 Naar du haver høstet din Høst paa din Ager og glemt et Neg paa Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det, det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al dine Hænders Gjerning.
25 Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
10 Du skal ikke heller eftersanke (Viindruerne) af din Viingaard, og ikke sanke de Bær, som ere nedfaldne i din Viingaard, du skal lade dem blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud.
6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
39 Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.
12 Herren skal oplade for dig sit gode Liggendefæ, nemlig Himmelen, at give dit Land Regn i sin Tid, og at velsigne al din Haands Gjerning; og du skal laane til mange Folk, og du skal ikke tage tillaans.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
11 Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid.
3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).
15 I skulle ikke gjøre Uret i Dommen, du skal ikke ansee den Ringes Person, og ei hædre den Vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
12 Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.
10 Og undertrykker ikke Enke eller Faderløs, Fremmed eller Elendig, og tænker ikke Ondt, Nogen imod sin Broder, i eders Hjerte.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
8 Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid.
12 Naar du haver fuldendt at tiende al Tienden af dit Indkomme i det tredie Aar, som er Tiendens Aar, og du haver givet Leviten, den Fremmede, den Faderløse og Enken, at de maae æde inden dine Porte og blive mætte,
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
7 Thi I have altid Fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid.
47 Og naar en Fremmeds eller Gjæsts Haand hos dig formaaer meget, og din Broder forarmes hos ham, saa at han sælger sig til den Fremmede, som er Gjæst hos dig, eller til den Fremmedes Slægts Stamme,
4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.