Salmenes bok 35:11
Der opstaae fortrædelige Vidner, de spørge mig om det, som jeg ikke vidste.
Der opstaae fortrædelige Vidner, de spørge mig om det, som jeg ikke vidste.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.
16Naar et fortrædeligt Vidne opstaaer imod Nogen, at svare imod ham om Afvigelse,
56Thi Mange bare falske Vidnesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene kom ikke overeens.
57Og Nogle stode op og bare falskt Vidnesbyrd mod ham og sagde:
15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
16Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.
12De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.
2Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
3Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
12Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
5Et trofast Vidne lyver ikke, men et falskt Vidne udblæser Løgn.
10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
59Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet.
60Og alligevel at der gik mange falske Vidner frem, fandt de dog Intet. Men paa det Sidste traadte to falske Vidner frem og sagde:
19Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
20Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
5Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal ikke undkomme.
3Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
11Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
17Du fornyer dine Vidner imod mig, og lader din Fortørnelse være megen imod mig; (der ere) Omskiftelser, ja en Hær imod mig.
13Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
19Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
19Og jeg var som et Lam, ja en Oxe, der føres hen til at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde betænkt Anslag imod mig (og sagt): Lader os fordærve Træet med dets Føde og udrydde ham af de Levendes Land, at hans Navn skal ikke ydermere ihukommes.
20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
3Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
17Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
16Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
1Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
35De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.
7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
20Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
25Et trofast Vidne redder Sjæle, men et svigefuldt (Vidne) udblæser Løgn.
10Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
1Du skal ikke antage falskt Rygte (om Nogen); du skal ikke tage din Haand i med den Ugudelige, at være et ubilligt Vidne.
11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
8At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.
7Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
27See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig;
62deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.
13de kunne ei heller bevise de Ting, som de nu anklage mig for.