Jobs bok 10:17
Du fornyer dine Vidner imod mig, og lader din Fortørnelse være megen imod mig; (der ere) Omskiftelser, ja en Hær imod mig.
Du fornyer dine Vidner imod mig, og lader din Fortørnelse være megen imod mig; (der ere) Omskiftelser, ja en Hær imod mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Thi den voxer, (og) du jager mig, som en (grum) Løve; og du kommer igjen, du handler underligen imod mig.
7 Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.
8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig.
21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.
22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
12 Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.
2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
18 Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!
10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
26 Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.
3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
17 Thi han sønderknuser mig med en Storm, og gjør mig mange Saar uden Aarsag.
27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
12 Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.
2 Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
14 Han gjorde mig en Sønderrivelse over den anden; han haver løbet imod mig som en vældig (Krigsmand).
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
20 Du overvælder ham i Evighed, og han farer hen, du forvender hans Ansigt og lader ham fare.
10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
11 Der opstaae fortrædelige Vidner, de spørge mig om det, som jeg ikke vidste.
10 Haver du ei udgydt mig som Melk, og ladet mig løbe tilhobe som Ost?
18 Ogsaa de unge Børn foragte mig; jeg staaer op, og de tale imod mig.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?