Jesaja 37:23

Original Norsk Bibel 1866

Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 39:7 : 7 Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.
  • Dan 5:20-23 : 20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham. 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil. 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt. 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
  • Dan 7:25 : 25 Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid.
  • Hab 1:12-13 : 12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os). 13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
  • 2 Tess 2:4 : 4 han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være Gud.
  • Åp 13:1-6 : 1 Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn. 2 Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt. 3 Og jeg saae et af dets Hoveder ligesom saaret til Døden, og dets dødelige Saar blev lægt, og al Jorden forundrede sig (og fulgte) efter Dyret. 4 Og de tilbade Dragen, som havde givet Dyret Magt, og de tilbade Dyret og sagde: Hvo er Dyret lig? hvo kan stride imod det? 5 Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder. 6 Og det oplod sin Mund til Bespottelse imod Gud, at bespotte hans Navn og hans Paulun og dem, som boe i Himmelen.
  • 2 Mos 5:2 : 2 Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.
  • 2 Mos 9:17 : 17 Ophøier du dig endnu over mit Folk, at du ikke vil lade dem fare?
  • 2 Mos 15:11 : 11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
  • 2 Kong 19:4 : 4 Maaskee Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for de Overblevne, som findes.
  • 2 Kong 19:22 : 22 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit mod Israels Hellige.
  • 2 Krøn 32:17 : 17 Han skrev og Breve til at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale mod ham, sigende: Ligesom Hedningernes Guder i Landene, som ikke friede deres Folk af min Haand, saa skal ikke heller Ezechias Gud frie sit Folk fra min Haand.
  • Sal 44:16 : 16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,
  • Sal 73:9 : 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
  • Sal 74:18 : 18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
  • Sal 74:23 : 23 Glem ikke dine Modstanderes Røst, deres Bulder, som staae op imod dig, som stiger altid (høiere).
  • Ordsp 30:13 : 13 en Slægt, hvis Øine ere (heel) høie, og dens Øienlaage ere opløftede,
  • Jes 2:11 : 11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
  • Jes 10:13-15 : 13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige. 14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede. 15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?
  • Jes 10:20 : 20 Og det skeer paa den samme Dag, da skal det Overblevne i Israel og Undkomne af Jakobs Huus ikke mere (fast) forlade sig paa den, som slaaer det, men det skal (fast) forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Sandhed.
  • Jes 12:6 : 6 Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.
  • Jes 14:13-14 : 13 Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden; 14 jeg vil fare op over de tykke Skyers Høie, jeg vil være den Høieste lig.
  • Jes 17:7 : 7 Paa den samme Dag skal Mennesket see hen til den, som har gjort ham, og hans Øine skulle see til den Hellige i Israel.
  • Jes 30:11-12 : 11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn. 12 Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,
  • Jes 37:4 : 4 Maaskee Herren din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og han skal straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for det Overblevne, som findes.
  • Jes 37:10-13 : 10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand. 11 See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet? 12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar? 13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?
  • Jes 41:14 : 14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
  • Jes 41:16 : 16 Du skal bortsprede dem, og Veiret skal opløfte dem, og en Storm skal adsprede dem; men du, du skal fryde dig i Herren, du skal rose dig i Israels Hellige,
  • Jes 43:3 : 3 Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg gav Ægypten til Forsoning for dig, Morland og Seba i dit Sted.
  • Jes 43:14 : 14 Saa sagde Herren, eders Gjenløser, Israels Hellige: For eders Skyld sendte jeg til Babel og lod nedslaae alle Stængerne, og Chaldæerne paa Skibene, som de frydede sig paa.
  • Esek 28:2 : 2 Du Menneskesøn! siig til Tyri Fyrste: Saa sagde den Herre Herre: Fordi dit Hjerte er ophøiet, og du sagde: Jeg er Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet; (fordi) du er et Menneske og ikke Gud, (og) dog holdt dit Hjerte som Guds Hjerte;
  • Esek 28:9 : 9 Mon du (da) vel skulde sige for den, som ihjelslaaer dig: Jeg er Gud? da du (dog) er et Menneske og ikke Gud i hans Haand, som ihjelslaaer dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 97%

    21 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.

    22 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit mod Israels Hellige.

    23 Du bespottede Herren formedelst dine Bud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens yderste Herberge, til dens frugtbare Marks Skov.

  • 24 Du bespottede Herren formedelst dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed, ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme paa det Høie yderst paa den, til dens frugtbare Marks Støv.

  • 22 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.

  • 25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige.

  • 75%

    12 Og du skal fornemme, at jeg er Herren, jeg haver hørt alle dine Bespottelser, som du sagde imod Israels Bjerge, sigende: De ere ødelagte, de ere os givne til Spise.

    13 Og I have gjort eder store imod mig med eders Mund, og forøget eders Ord imod mig; jeg, jeg haver hørt det.

  • 27 Thi mon Israel ikke var dig en Latter? mon han var funden iblandt Tyve, siden du, saa tidt du talede imod ham, rystede med Hovedet?

  • 74%

    11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.

    12 Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,

  • 74%

    2 See, jeg haver gjort dig ringe iblandt Hedningerne; du er saare foragtet.

    3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

    4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 10 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed,

  • 13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

  • 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.

  • 3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

  • 6 Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

  • 19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.

  • 51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,

  • 7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.

  • 16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,

  • 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.

  • 1 Hvorledes haver Herren formørket Zions Datter (med en tyk Sky) i sin Vrede? han haver kastet Israels Herlighed fra Himmelen til Jorden, og han kom ikke sine Fødders Fodskammel ihu paa sin Vredes Dag.

  • 6 Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land,

  • 31 See, (jeg vil) til dig, du Hovmodige! siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, (paa hvilken) jeg vil hjemsøge dig.

  • 11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?

  • 8 Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes?

  • 2 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Fjenden sagde over eder: Ha! og: De evige Høie ere blevne os til Eiendom,

  • 10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.

  • 13 Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden;

  • 27 Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Eders Fædre have endnu hermed forhaanet mig, idet de have forgrebet sig saare imod mig.

  • 17 Herre! bøi dit Øre og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør alle Senacheribs Ord, som sendte (hid) til at forhaane den levende Gud.

  • 5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.

  • 10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?

  • 8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.

  • 3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

  • 18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.

  • 6 Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!

  • 57 førend din Ondskab blev aabenbaret som paa den Tid, (da) Syrias Døttre og alle de, som (ere) trindt omkring dem, forhaanede (dig), ja (ogsaa) Philisternes Døttre, hvilke berøvede dig trindt omkring.

  • 16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?

  • 12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed,

  • 29 Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

  • 28 Derfor vil jeg vanhellige Helligdommens Fyrster, og give Jakob til Band, og Israel til Forhaanelse.

  • 17 Dit Hjerte er ophøiet for din Deiligheds Skyld, du haver fordærvet din Viisdom (tillige) med din Herlighed; jeg haver kastet dig paa Jorden, hengivet dig for Kongers Ansigt, at de skulle see paa dig.

  • 17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.

  • 3 Opløft dine (Fødders) Trin til at ødelægge evindelig; Fjenden haver handlet ilde med Alting i Helligdommen.

  • 4 Imod hvem forlyste I eder? imod hvem udvide I Munden, udrække Tungen langt? ere I ikke Overtrædelsens Børn, en falsk Sæd?