Jesaja 19:11
Sandeligen, Fyrsterne i Zoan ere Daarer, Pharaos vise Raadgiveres Raad (er blevet) ufornuftigt; hvorledes ville I sige til Pharao: Jeg er de Vises Søn, de gamle Kongers Søn.
Sandeligen, Fyrsterne i Zoan ere Daarer, Pharaos vise Raadgiveres Raad (er blevet) ufornuftigt; hvorledes ville I sige til Pharao: Jeg er de Vises Søn, de gamle Kongers Søn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Hvor ere de (nu), hvor ere, Kjære, dine Vise? lad dem kundgjøre dig, og lad dem kjende, hvad den Herre Zebaoth haver raadslaget over Ægypten.
13Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer.
14Herren haver blandet (og udøst) en (saare) forvendt Aand inden i dem, og de have forvildet Ægypten i al dens Gjerning, ligesom en Drukken er forvildet, naar han spyer.
2Du Menneskesøn! siig til Pharao, Kongen i Ægypten, og til hans Mangfoldighed: Hvem er du lig i din Storhed?
19Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk,
10Og de skulle blive knuste (tilligemed) deres Grundvolde, (ja) alle de, som arbeide for Løn paa de behagelige Søer.
8Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
2dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
3Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.
4Naar hans Fyrster have været i Zoan, og hans Bud ere ankomne til Hanes,
22Og du skal sige til Pharao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min Førstefødte.
39Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du.
2Du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Pharao, Kongen af Ægypten, og du skal sige til ham: Du var lig en ung Løve iblandt Hedningerne, og du var som en Drage i Havene, og du drog ind i dine Floder, og rørte Vandet med dine Fødder, og gjorde deres Floder skidne (med) Fødderne.
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Pharao, Kongen, af Ægypten, og spaa imod ham og imod al Ægypten.
3Tal, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg (kommer) over dig, Pharao, Konge i Ægypten! du, som er den store Drage, der ligger midt i sine Strømme, som sagde: Min Strøm er min, og jeg, jeg haver gjort mig den.
17Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
22Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
33Saa see Pharao sig nu om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægypti Land.
8Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
9De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?
18Hvem er du bleven lig, (du, som var) saadan i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du maa nedfare med Edens Træer hen under i Jorden; midt iblandt dem, som have Forhud, skal du ligge med de Ihjelslagne ved Sværdet; denne er Pharao og al hans Mangfoldighed, siger den Herre Herre.
9Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
7Da sagde Pharaos Tjenere til ham: Hvor længe skal denne være os til en Snare? lad de Mænd fare, at de maae tjene Herren deres Gud; mon du endnu ikke veed, at Ægypten er fordærvet?
10Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!
9Og han sagde til sit Folk: See, Israels Børns Folk ere flere og stærkere end vi.
19Og jeg vil udføre (mine) Domme i Ægypten, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
6Skulle I vederlægge Herren dette, du daarlige og uvise Folk? er han ikke din Fader, som haver kjøbt dig? han, han gjorde dig og beredte dig.
8Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?
4Og jeg vil overantvorde de Ægypter i haarde Herrers Haand, og en stærk Konge skal herske over dem, sagde Herren, den Herre Zebaoth.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
16Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.
22at binde hans Fyrster til sin Villie, og han skulde lære hans Ældste Viisdom.
6Og alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi de have været Israels Huus en Rørkjæp.
4Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.
43hvorledes han havde sat sine Tegn i Ægypten, og sine underlige Ting paa Zoans Mark,
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
7Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.