Høysangen 8:8

Original Norsk Bibel 1866

Vi have en liden Søster, og hun haver ikke Bryster; hvad skulle vi gjøre ved vor Søster paa den Dag, man skal tale for hende?

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

אָח֥וֹת לָ֙נוּ֙ קְטַנָּ֔ה וְשָׁדַ֖יִם אֵ֣ין לָ֑הּ מַֽה־נַּעֲשֶׂה֙ לַאֲחֹתֵ֔נוּ בַּיּ֖וֹם שֶׁיְּדֻבַּר־בָּֽהּ׃

Translitterasjon

ʾāḥôt to-us qĕṭannâ and-šādayim ʾên to-her what-naʿăśeh for-ʾăḥōtēnû in-the-yôm šeyyĕdubbar-in-her

Grammatikkdetaljer

• *ʾāḥôt*: feminine singular noun - sister
• *lānû*: preposition + 1st person plural suffix - to us/we have
• *qĕṭannâ*: adjective feminine singular - little/young/small
• *šādayim*: masculine dual noun - breasts
• *ʾên*: particle of negation - there are not
• *lāh*: preposition + 3rd feminine singular suffix - to her/she has
• *naʿăśeh*: qal imperfect 1st person plural - we will do
• *ʾăḥōtēnû*: feminine singular noun + 1st person plural suffix - our sister
• *yôm*: masculine singular noun with definite article - the day
• *šeyyĕdubbar*: conjunction + pual imperfect 3rd masculine singular - when it is spoken
• *bāh*: preposition + 3rd feminine singular suffix - about her

Ordbetydninger

• *ʾāḥôt lānû*: we have a sister/our sister
• *qĕṭannâ*: little/young/small
• *šādayim ʾên lāh*: she has no breasts/her breasts are not developed
• *yôm šeyyĕdubbar-bāh*: day when she is spoken for/day when she is sought in marriage

Henviste vers

• Esek 16:55-56 : 55 Og din Søster Sodom og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og Samaria og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og du og dine Døttre, I skulle omvendes til eders forrige (Tilstand). 56 Og Sodom, din Søster, blev ikke hørt i din Mund paa din (megen) Hovmodigheds Dag,
• Sal 2:8 : 8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
• 1 Pet 2:12 : 12 og lade eders Omgjængelse iblandt Hedningerne være god, saa at de, idet de bagtale eder som Misdædere, kunne see eders gode Gjerninger og formedelst dem prise Gud paa Besøgelsens Dag.
• Sal 72:17-19 : 17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig. 18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting! 19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
• Sal 147:19-20 : 19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette. 20 Han haver ikke gjort saaledes ved noget Folk, og de Rette, dem kjende de ikke. Halleluja!
• Høys 4:5 : 5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.
• Høys 7:3 : 3 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.
• Høys 8:10 : 10 Jeg er en Muur, og mine Bryster ere ligesom Taarne; da var jeg for hans Øine som hun, der finder Fred.
• Jes 49:6 : 6 og han sagde: Det er (for) ringe (en Ting), at du er min Tjener til at opreise Jakobs Stammer og omvende de Bevarede af Israel; men jeg satte dig til Hedningernes Lys, at være min Salighed indtil Jordens Ende.
• Jes 60:1-5 : 1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig. 2 Thi see, Mørket skal skjule Jorden, og Dunkelhed Folkene; men Herren skal oprinde over dig, og hans Herlighed skal sees over dig. 3 Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig. 4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden. 5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig.
• Jes 60:10-11 : 10 Og den Fremmedes Børn skulle bygge dine Mure, og deres Konger tjene dig; thi jeg slog dig i min Vrede, men jeg forbarmer mig over dig i min Velbehagelighed. 11 Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil).
• Esek 16:7 : 7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Grøde paa Marken, og du blev mangfoldig, og du blev stor og kom i den ypperste Prydelse; Brysterne bleve stive, og dit Haar voxede, men du var nøgen og blot.
• Esek 16:46 : 46 Og Samaria med hendes Døttre er din større Søster, hun, som boer ved din venstre Side, og Sodom med hendes Døttre er din Søster, den mindre end du, som boer ved din høire Side.
• Esek 16:61 : 61 Og du skal ihukomme dine Veie og skamme dig, naar du tager dine Søstre, som ere større end du, til de mindre end du; og jeg vil give dig dem til Døttre, dog ikke af din Pagt.
• Esek 23:33 : 33 Du skal fyldes med Drukkenskab og Bedrøvelse, af Forskrækkelses og Ødelæggelses Bæger, af din Søsters, Samarias, Bæger.
• Luk 19:44 : 44 Og de skulle lægge dig slet øde, og dine Børn i dig, og ikke lade Steen paa Steen i dig, fordi du ikke kjendte din Besøgelses Tid.
• Joh 10:16 : 16 Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
• Apg 7:38 : 38 Denne er den, som i Menigheden udi Ørkenen stod mellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre, den, som annammede de levende Ord, for at give os (dem);
• Apg 10:1-11:18 : 1 Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske; 2 han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud. 3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius! 4 Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud. 5 Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus. 6 Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre. 7 Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham, 8 og han fortalte dem det altsammen og udsendte dem til Joppe. 9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time. 10 Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise. Men imedens de lavede (det) til, overfaldt ham en Henrykkelse; 11 og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden, 12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13 Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd! 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent! 16 Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen. 17 Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus; 18 og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge. 19 Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig; 20 men staa op, stig ned og drag med dem, uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem. 21 Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her? 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord. 23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham. 24 Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner. 25 Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad. 26 Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske. 27 Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen. 28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent. 29 Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig. 30 Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon; 31 og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. 32 Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer. 33 Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud. 34 Men Petrus oplod Munden og sagde: Jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer; 35 men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig. 36 Hvad det Ord angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han i Evangeliet lod forkynde Fred ved Jesum Christum, — han er Alles Herre — 37 da vide I, hvad der er skeet over al Judæa, hvilket begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede; 38 angaaende Jesum af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig-Aand og Kraft; han, som drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare overvældede af Djævelen, thi Gud var med ham; 39 og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, (han,) hvilken de sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ, 40 ham opreiste Gud den tredie Dag og lod ham aabenbares, 41 ikke for alt Folket, men for de Vidner, som forud vare udvalgte af Gud, for os nemlig, vi som aade og drak med ham, efterat han var opstanden fra de Døde. 42 Og han haver budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Dødes Dommer. 43 Denne give alle Propheterne det Vidnesbyrd, at hver den, som troer paa ham, skal faae Syndernes Forladelse ved hans Navn. 44 Der Petrus endnu talede disse Ord, faldt den Hellig-Aand paa alle dem, som hørte Ordet. 45 Og de af Omskjærelsen, som troede, saa Mange, som vare komne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Hellig-Aands Gave blev og udøst over Hedningerne; 46 thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud. 47 Da svarede Petrus: Mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig-Aand, ligesom og vi? 48 Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage. 1 Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord. 2 Og der Petrus kom op til Jerusalem, tvistede de, som vare af Omskjærelsen, med ham og sagde: 3 Du gik ind til Mænd, som have Forhud, og aad med dem. 4 Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde: 5 Jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, nemlig Noget, som kom ned, ligesom en stor linned Dug, som nedlodes fra Himmelen ved dens fire Hjørner, og det kom hen til mig. 6 Der jeg stirrede paa det, blev jeg vaer og saae Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 7 Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: Staa op, Petrus, slagt og æd! 8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund. 9 Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for Ureent. 10 Men dette skede tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen. 11 Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig. 12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus. 13 Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; 14 han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses. 15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig-Aand paa dem, ligesom og paa os i Begyndelsen. 16 Men jeg kom Herrens Ord ihu, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand. 17 Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud? 18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
• Apg 15:14-17 : 14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først saae til Hedningerne, for at tage af dem et Folk efter sit Navn. 15 Og dermed stemme Propheternes Taler overeens, saasom skrevet er: 16 Derefter vil jeg komme tilbage og igjen opbygge Davids nedfaldne Paulun, og det Nedbrudte deraf vil jeg atter opbygge og oprette det igjen, 17 paa det at de Øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedninger, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gjør alle disse Ting.
• Apg 16:9 : 9 Og et Syn blev seet af Paulus om Natten: Der stod en Mand fra Macedonien, som bad ham og sagde: Kom over til Macedonien og hjælp os.
• Apg 22:21 : 21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne.
• Apg 26:17-18 : 17 idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig, 18 for at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det at de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
• Rom 3:1-2 : 1 Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskjærelsen? 2 Meget i alle Maader, fornemmeligen at Guds Ord ere dem betroede.
• Rom 10:12-15 : 12 Thi der er ikke Forskjel paa Jøde eller Græker; thi den Samme er Alles Herre, han, som er rig nok for alle dem, som paakalde ham. 13 Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal vorde salig. 14 Hvorledes skulle de da paakalde den, paa hvem de ikke have troet? men hvorledes skulle de troe paa den, om hvem de ikke have hørt? men hvorledes skulle de høre, uden der er Nogen, som prædiker? 15 Men hvorledes skulle de prædike, dersom de ikke blive udsendte? som skrevet er: Hvor deilige ere deres Fødder, som forkynde Fred, som forkynde godt Budskab!
• Rom 15:9-9 : 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. 10 Og atter siger han: Fryder eder, I Hedninger! med hans Folk. 11 Og atter: Lover Herren, alle Hedninger! og priser ham, alle Folk! 12 Og atter siger Esaias: Der skal være den Rod af Isai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne; paa ham skulle Hedningerne haabe.
• Ef 2:12-15 : 12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden; 13 men i Christo Jesu ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod. 14 Thi han er vor Fred, som gjorde Eet af Begge og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg, 15 da han ved sit Kjød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han i sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske og gjøre Fred,
• Ef 2:19-22 : 19 Saa ere I da ikke mere Gjæster og Fremmede, men de Helliges Medborgere og Guds Huusfolk, 20 opbyggede paa Apostlernes og Propheternes Grundvold, saa at Jesus Christus selv er Hovedhjørnestenen, 21 paa hvilken den ganske Bygning sammenføiet voxer til et helligt Tempel i Herren, 22 paa hvilken ogsaa I tillige blive byggede til Guds Bolig i Aanden.