Høysangen 8:7
Mange Vande kunne ikke slukke Kjærligheden, ei heller Strømme overskylle den; om Nogen vilde give alt sit Huses Gods for Kjærlighed, man skulde dog aldeles foragte ham.
Mange Vande kunne ikke slukke Kjærligheden, ei heller Strømme overskylle den; om Nogen vilde give alt sit Huses Gods for Kjærlighed, man skulde dog aldeles foragte ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Sæt mig som et Indsegl paa dit Hjerte, som et Indsegl paa din Arm, thi Kjærlighed er stærk som Døden, Nidkjærhed er haard som Helvede; dens Gløder ere gloende Gløder, Herrens Lue.
8Vi have en liden Søster, og hun haver ikke Bryster; hvad skulle vi gjøre ved vor Søster paa den Dag, man skal tale for hende?
9Dersom hun er en Muur, (da ville) vi bygge et Palads af Sølv paa hende, og dersom hun er en Dør, (da ville) vi indfatte den med Cederfjæle.
12Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.
18Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;
2Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
3Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.
15O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
27Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes?
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
9Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
10Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!
10Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.
6Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
18Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
19(Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.
20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
1Gid du var min Broder, som diede min Moders Bryst! (gid) jeg maatte finde dig paa Gaden! (da) skulde jeg kysse dig, og de skulde ikke foragte mig.
2Jeg vilde lede dig, jeg vilde føre dig til min Moders Huus, du skal oplære mig; jeg vil give dig at drikke af krydret Viin, af mit Granatæbles Most.
3Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!
4Jeg haver besvoret eder, I Jerusalems Døttre! hvi vilde I opvække, og hvi vilde I komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil)?
8Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! om I finde min Kjæreste, hvad skulle I forkynde ham? —at jeg er syg af Kjærlighed.
9Hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, du deiligste iblandt Qvinderne! hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, at du haver saa besvoret os?
4Han fører mig til Viinhuset, og Kjærlighed er hans Banner over mig.
12Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.
16Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.
4Der jeg kom lidet frem fra dem, fandt jeg den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham, og vil ikke lade ham fare, indtil jeg faaer ledet ham til min Moders Huus, og til hendes inderste Kammer, som undfangede mig.
13Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.
14Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.
9Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.
7Alle Bække løbe i Havet, dog (bliver) Havet ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen gaae de igjen tilbage.
6Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!
7Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).
4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
1Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!
2Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.
7MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.
15Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
10Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
25Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en Klippe.
9(men) een er min Due, min Fuldkomne, hun er sin Moders Eneste, hun er reen for den, som hende fødte; (naar) Døttre see hende, (da) skulle de prise hende salig, (ja) Dronninger og Medhustruer skulle og rose hende.
15Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
16(Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.
7Giv mig tilkjende, du, hvilken min Sjæl elsker! hvor du føder (Hjorden), hvor du lader den ligge om Middagen; thi hvorfor skulde jeg være som den, der skjuler sig hos dine Medbrødres Hjorde?
26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
11(Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,