Ordspråkene 5:16
Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.
Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd.
15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.
18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
4 Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
24 Men lad Ret hidvælte sig som Vandene, og Retfærdighed som en stærk Bæk.
10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.
18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.
11 Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
7 Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
18 Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
14 men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.
4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
26 (Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
6 Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, i hvis Hjerte de rette Veie ere.
3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.
4 Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød (langs) midt i Landet, og sagde: Hvorfor skulde Kongen af Assyrien komme og finde meget Vand?
41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
6 Han skal komme sine ypperlige (Mænd) ihu, (dog) de skulle falde, naar de gaae frem; de skulle haste til dens Muur, naar det, som bedækker, er beredt.
5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
38 Hvo, som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.
12 Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.
1 Kast dit Brød ovenpaa Vandet, thi du skal finde det længe derefter.
11 Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil.
8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
7 Alle Bække løbe i Havet, dog (bliver) Havet ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen gaae de igjen tilbage.
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
136 Der nedfløde Vandstrømme af mine Øine, fordi de ikke holdt din Lov.
8 Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
9 De skulle blive drukne af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Vellysters Bæk.
21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
20 Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!
10 saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.
6 Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.
25 Og det skal skee, at paa hvert høit Bjerg og paa hver ophøiet Høi (skulle gaae) Bække (og) Vandstrømme, paa den store Slagtningsdag, naar Taarnene falde.
6 Ligesom Bække ere de udbredte, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, dem Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet.