Høysangen 2:6
Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Jes 54:5-9 : 5 Thi den, som haver gjort dig, er din Mand, Herren Zebaoth er hans Navn, og din Gjenløser er Israels Hellige, han skal kaldes al Jordens Gud. 6 Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud. 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser. 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig. 10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer.
- Sef 3:17 : 17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang.
- Jer 32:41 : 41 Og jeg vil glæde mig over dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.
- Joh 3:29 : 29 Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen.
- Ef 5:25-29 : 25 I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26 paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, 27 for at han selv maatte fremstille sig en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget Deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. 28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer som deres egne Legemer; hvo, som elsker sin Hustru, elsker sig selv. 29 Thi Ingen hadede nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederqvæger det, ligesom og Herren Menigheden.
- Jes 62:4-5 : 4 Man skal ikke ydermere kalde dig en Forladt, ei heller skal dit Land kaldes ydermere ødelagt, men du skal kaldes min Lyst i det, og dit Land (skal kaldes) en Ægtehustru; thi Herren haver Lyst til dig, og dit Land skal være en Ægtehustru. 5 Thi som en ung Karl holder Ægteskab med en Jomfru, (saa) skulle dine Børn holde Ægteskab hos dig, og (som) en Brudgom glæder sig ved en Brud, skal din Gud glæde sig ved dig.
- Ordsp 4:8 : 8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
- Høys 8:3-5 : 3 Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig! 4 Jeg haver besvoret eder, I Jerusalems Døttre! hvi vilde I opvække, og hvi vilde I komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil)? 5 Hvo er hun, som opfarer af Ørken og hælder sig til sin Kjæreste? Jeg opvakte dig under Æbletræet, der undfangede din Moder dig, der undfangede hun, som fødte dig.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Høys 8:2-65 vers95%
2 Jeg vilde lede dig, jeg vilde føre dig til min Moders Huus, du skal oplære mig; jeg vil give dig at drikke af krydret Viin, af mit Granatæbles Most.
3 Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!
4 Jeg haver besvoret eder, I Jerusalems Døttre! hvi vilde I opvække, og hvi vilde I komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil)?
5 Hvo er hun, som opfarer af Ørken og hælder sig til sin Kjæreste? Jeg opvakte dig under Æbletræet, der undfangede din Moder dig, der undfangede hun, som fødte dig.
6 Sæt mig som et Indsegl paa dit Hjerte, som et Indsegl paa din Arm, thi Kjærlighed er stærk som Døden, Nidkjærhed er haard som Helvede; dens Gløder ere gloende Gløder, Herrens Lue.
- Høys 2:3-53 vers80%
3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.
4 Han fører mig til Viinhuset, og Kjærlighed er hans Banner over mig.
5 Vederqvæger mig med Balsamflasker, reder (under) mig med Æbler; thi jeg er syg af Kjærlighed.
- Høys 2:7-104 vers79%
7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).
8 (Det er) min Kjærestes Røst; see, han kommer, springende over Bjergene, hoppende over Høiene.
9 Min Kjæreste er lig en Raa eller en ung Hind; see, han staaer bag vor Væg, han seer ned udaf Vinduerne, han kiger igjennem Sprinklerne.
10 Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
- Høys 1:13-142 vers78%
13 Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.
14 Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.
- Høys 7:6-127 vers77%
6 Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
7 Denne din Høide er lig et Palmetræ, og dine Bryster Viinklaserne.
8 Jeg sagde: Jeg vil opstige paa Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene, og dine Bryster skulle være som Viinklaser paa Viintræet, og din Næses Lugt som Æbler,
9 og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.
10 Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.
11 Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.
12 Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.
- Høys 3:3-64 vers77%
3 Vægterne, de, som gik omkring i Staden, fandt mig; (til dem sagde jeg:) Have I seet den, som min Sjæl elsker?
4 Der jeg kom lidet frem fra dem, fandt jeg den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham, og vil ikke lade ham fare, indtil jeg faaer ledet ham til min Moders Huus, og til hendes inderste Kammer, som undfangede mig.
5 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).
6 Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?
- Høys 5:1-22 vers76%
1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!
2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.
- Høys 2:16-172 vers75%
16 Min Kjæreste er min, og jeg er hans, som føder (Hjorde) iblandt Lilierne.
17 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, gak omkring, bliv lig en Raa, min Kjæreste! eller som en ung Hind paa Bethers Bjerge.
- 75%
2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
- Høys 4:5-62 vers75%
5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.
6 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.
- Høys 6:1-33 vers74%
1 Hvor er din Kjæreste hengangen, o du deiligste iblandt Qvinderne! hvor haver din Kjæreste vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.
2 Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.
3 Jeg er min Kjærestes, og min Kjæreste er min, som føder (Hjorden) iblandt Lilierne.
- 74%
16 Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
- 74%
18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;
- Høys 5:4-63 vers73%
4 Min Kjæreste stak sin Haand igjennem Hullet, og mine Indvolde bevægedes for hans Skyld.
5 Da stod jeg op at lade op for min Kjæreste, og mine Hænder dryppede af Myrrha, og mine Fingre af Myrrha, som løb over paa Haandfangene paa Laasen.
6 Jeg, jeg lod op for min Kjæreste, men min Kjæreste havde vendt sig bort, han var gaaen forbi; (da) udgik min Sjæl ved det, han havde talet, jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke, jeg kaldte ad ham, men han svarede mig ikke.
- 73%
9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
- 73%
4 Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.
- 73%
19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.
- 73%
7 Giv mig tilkjende, du, hvilken min Sjæl elsker! hvor du føder (Hjorden), hvor du lader den ligge om Middagen; thi hvorfor skulde jeg være som den, der skjuler sig hos dine Medbrødres Hjorde?
- Høys 5:8-92 vers72%
8 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! om I finde min Kjæreste, hvad skulle I forkynde ham? —at jeg er syg af Kjærlighed.
9 Hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, du deiligste iblandt Qvinderne! hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, at du haver saa besvoret os?
- 72%
5 Vend dine Øine om fra mig, thi de, de gjøre mig heftig; dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gilead.
- Høys 2:13-142 vers72%
13 Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
14 Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.
- 71%
12 Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.