Høysangen 2:15

Original Norsk Bibel 1866

Griber os Rævene, de smaae Ræve, som fordærve Viingaardene; thi vore Viingaarde have smaae (Druer).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Høys 2:13 : 13 Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
  • Høys 7:12 : 12 Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.
  • Esek 13:4-9 : 4 Som Ræve i Ørkener ere dine Propheter, o Israel! 5 I traadte ikke op for Rifterne eller gjærdede Gjærde om Israels Huus, til at staae i Krigen paa Herrens Dag. 6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes. 7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)? 8 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre. 9 Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre, 10 fordi, ja fordi de forførte mit Folk, sigende: Fred! og (der var) ikke Fred; og denne bygger en Væg, og see, de stryge den an med løs (Kalk). 11 Siig til dem, som anstryge med løs (Kalk), saa den maa falde: Der kommer en overskyllende Regn, og I, I Hagelstene! I skulle falde, og et (svart) Stormveir skal adskille den. 12 Og see, naar Væggen er falden, mon der da ikke skal siges til eder: Hvor er det Anstrøgne, som I have anstrøget? 13 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ja, jeg vil lade et (svart) Stormveir adskille den i min Grumhed, og der skal være en overskyllende Regn i min Vrede, og Hagelstene i (min) Grumhed, til at fuldende det. 14 Og jeg vil nedbryde Væggen, som I have anstrøget med løs (Kalk), og drage den ned til Jorden, og dens Grundvold skal blottes; og den skal falde, og I skulle faae Ende midt derudi og fornemme, at jeg er Herren. 15 Og jeg vil fuldende min Grumhed paa Væggen og paa dem, som have anstrøget den med løs (Kalk), og jeg vil sige til eder: (Her er) ingen Væg, og Ingen af dem, som anstrøge den. 16 (Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.
  • Luk 13:32 : 32 Og han sagde til dem: Gaaer bort og siger den Ræv: See, jeg uddriver Djævle og fuldfører Helbredelser idag og imorgen, og paa den tredie Dag fuldendes jeg.
  • 2 Pet 2:1-3 : 1 Men der vare og falske Propheter iblandt Folket, ligesom der og iblandt eder skulle komme falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Secter og negte den Herre, som dem kjøbte; hvilke skulle føre over sig selv en hastig Fordærvelse. 2 Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes. 3 Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke.
  • Åp 2:2 : 2 Jeg veed dine Gjerninger og dit Arbeide og din Taalmodighed, og at du ikke kan fordrage de Onde; og du prøvede dem, som sige sig at være Apostler og ere det ikke, og haver befundet dem at være Løgnere;
  • Sal 80:13 : 13 Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    16 Min Kjæreste er min, og jeg er hans, som føder (Hjorde) iblandt Lilierne.

    17 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, gak omkring, bliv lig en Raa, min Kjæreste! eller som en ung Hind paa Bethers Bjerge.

  • 76%

    12 Blomsterne ere seede i Landet, Sangens Tid er kommen an, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.

    13 Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

    14 Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.

  • 75%

    8 Jeg sagde: Jeg vil opstige paa Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene, og dine Bryster skulle være som Viinklaser paa Viintræet, og din Næses Lugt som Æbler,

    9 og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.

    10 Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.

    11 Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.

    12 Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.

  • Jes 5:1-2
    2 vers
    72%

    1 Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi.

    2 Og han havde gjort Gjærde omkring den, og kastet Stenene af den, og plantet den med (ædle) Viinqviste, byggede og et Taarn midt derudi, og udhuggede ogsaa en Viinperse derudi, og forventede, at den skulde bære (gode) Druer, men den bar vilde Druer.

  • 71%

    14 Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.

    15 See, du, min Veninde! er deilig, see, du er deilig, dine Øine ere (som) Duers (Øine).

  • 71%

    13 O du, som boer i Haverne! Medbrødre agte paa din Røst, lad mig høre (den).

    14 Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.

  • 71%

    7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

    8 (Det er) min Kjærestes Røst; see, han kommer, springende over Bjergene, hoppende over Høiene.

    9 Min Kjæreste er lig en Raa eller en ung Hind; see, han staaer bag vor Væg, han seer ned udaf Vinduerne, han kiger igjennem Sprinklerne.

    10 Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).

  • 71%

    15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!

    16 Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!

  • 12 Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.

  • 70%

    1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!

    2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

  • 70%

    8 Med mig fra Libanon, (min) Brud! med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvernes Boliger, fra Pardernes Bjerge.

    9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

  • 18 for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe derpaa.

  • 18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

  • 5 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).

  • 69%

    1 Hvor er din Kjæreste hengangen, o du deiligste iblandt Qvinderne! hvor haver din Kjæreste vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.

    2 Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.

    3 Jeg er min Kjærestes, og min Kjæreste er min, som føder (Hjorden) iblandt Lilierne.

  • 69%

    12 Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden.

    13 Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?

  • 2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.

  • 19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

  • 69%

    7 Giv mig tilkjende, du, hvilken min Sjæl elsker! hvor du føder (Hjorden), hvor du lader den ligge om Middagen; thi hvorfor skulde jeg være som den, der skjuler sig hos dine Medbrødres Hjorde?

    8 Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.

  • 3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.

  • 8 Vi have en liden Søster, og hun haver ikke Bryster; hvad skulle vi gjøre ved vor Søster paa den Dag, man skal tale for hende?

  • 5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.

  • 68%

    5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.

    6 Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.

  • 5 Vederqvæger mig med Balsamflasker, reder (under) mig med Æbler; thi jeg er syg af Kjærlighed.

  • 4 Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.

  • 4 Som Ræve i Ørkener ere dine Propheter, o Israel!

  • 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes.

  • 5 Vend dine Øine om fra mig, thi de, de gjøre mig heftig; dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gilead.

  • 1 See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.