Matteus 6:16
Men naar I faste, skulle I ikke see bedrøvede ud, som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, at de kunne sees af Menneskene at faste; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.
Men naar I faste, skulle I ikke see bedrøvede ud, som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, at de kunne sees af Menneskene at faste; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Men naar du faster, da salv dit Hoved og to dit Ansigt,
18 at du skal ikke sees af Menneskene at faste, men af din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
19 Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.
1 Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
2 Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øienskalkene gjøre i Synagogerne og paa Gaderne, paa det de kunne æres af Menneskene; sandelig siger jeg eder: De have alt faaet deres Løn.
3 Men naar du gjør Almisse, saa lad din venstre Haand ikke vide, hvad den høire gjør,
4 paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare.
5 Og naar du beder, skal du ikke være som Øienskalkene; thi de staae gjerne og bede i Synagogerne og paa Gadernes Hjørner, paa det de kunne ansees af Menneskene; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.
6 Men du, naar du beder, gak ind i dit Kammer og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
7 Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord, som Hedningerne; thi de mene at blive bønhørte, naar de bruge mange Ord.
8 Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
3 Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.
4 See, I faste til Kiv og Trætte og til at slaae ugudeligen med Næve; faster ikke, som (I gjøre) paa denne Dag, at eders Røst høres i det Høie!
5 Skulde (Saadant) som dette være en Faste, som jeg haver udvalgt, at et Menneske plager sit Liv en Dag, eller at han hælder sit Hoved ned som et Siv, eller ligger i Sæk og Aske? vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?
6 Er denne ikke den Faste, som jeg haver udvalgt: at oplade Ugudeligheds Baand, at løse Aagets Knipper og udlade de Fortrykte frie, og at I skulle sønderbryde alt Aag?
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
15 Men forlade I Menneskene ikke deres Overtrædelser, skal eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
5 Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremmer brede og Qvasterne store paa deres Klæder.
14 Da kom Johannis Disciple til ham og sagde: Hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke.
15 Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
33 Men de sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple saa ofte og bede, og Pharisæernes ligesaa, men dine æde og drikke?
34 Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?
35 Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage.
18 Og Johannis Disciple og Pharisæernes fastede; og de kom og sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?
19 Og Jesus sagde til dem: Mon Bryllupsfolkene kunne faste den Stund, Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
20 Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.
16 Lader saa eders Lys skinne for Menneskene, at de see eders gode Gjerninger, og ære eders Fader, som er i Himlene.
7 I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde:
8 Dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund og ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de forstøde eder og bespotte eder og forskyde eders Navn, som ondt, for Menneskens Søns Skyld.
23 Glæder eder paa den samme Dag og springer (af Fryd); thi see, eders Løn er stor i Himmelen. Lige det samme gjorde deres Fædre ved Propheterne.
28 Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.
6 Men han svarede og sagde til dem: Esaias haver spaaet ret om eder, I Øienskalke! som skrevet er: Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
11 Salige ere I, naar man bespotter og forfølger eder, og taler allehaande Ondt imod eder for min Skyld, og lyver det.
12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for eder.
9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
25 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.
26 Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent.
26 Vee eder, naar alle Mennesker tale vel om eder! lige det samme gjorde deres Fædre ved de falske Propheter.
36 Derfor, værer barmhjertige, som eders Fader og er barmhjertig.
37 Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier.
56 I Øienskalke! Jordens og Himmelens Skikkelse vide I at skjønne; men hvi skjønne I ikke denne Tid?
29 Hvo, som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til; og hvo som tager Kappen fra dig, forhold ham heller ikke Kjortelen.
3 og om Morgenen: Det bliver Storm idag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! Himmelens Skikkelse vide I at bedømme, kunne I ikke ogsaa (bedømme) Tidernes Tegn?
5 Siig til alt Folket i Landet og til Præsterne, sigende: Der I fastede og hylede i den femte og i den syvende (Maaned), og det nu i halvfjerdsindstyve Aar, mon I da have fastet aldeles for mig selv?
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod eder, ligesaa gjører og I mod dem.
5 Du Øienskalk! drag først Bjælken ud af dit (eget) Øie, og da kan du see til at uddrage Skjæven af din Broders Øie.
10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.