Matteus 16:3
og om Morgenen: Det bliver Storm idag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! Himmelens Skikkelse vide I at bedømme, kunne I ikke ogsaa (bedømme) Tidernes Tegn?
og om Morgenen: Det bliver Storm idag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! Himmelens Skikkelse vide I at bedømme, kunne I ikke ogsaa (bedømme) Tidernes Tegn?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Pharisæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjærede, at han vilde vise dem et Tegn af Himmelen.
2 Men han svarede og sagde til dem: Naar det er blevet Aften, sige I: Det bliver en skjøn Dag, thi Himmelen er rød,
54 Men han sagde og til Folket: Naar I see Skyen opgaae i Vesten, sige I strax: Der kommer Regn; og det skeer saaledes.
55 Og naar I see Søndenveir blæse, sige I: Der kommer Hede; og det skeer.
56 I Øienskalke! Jordens og Himmelens Skikkelse vide I at skjønne; men hvi skjønne I ikke denne Tid?
57 Men hvorfor dømme I ikke og af eder selv, hvad Ret er?
4 Denne onde og utro Slægt begjærer Tegn, og der skal intet Tegn gives den, uden Jonas den Prophets Tegn. Og han forlod dem og gik bort.
7 I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde:
38 Da svarede Nogle af de Skriftkloge og Pharisæerne og sagde: Mester, vi ville see et Tegn af dig.
39 Men han svarede og sagde til dem: Den onde og utro Slægt søger efter Tegn, og der skal intet Tegn gives den, uden Jonas den Prophets Tegn.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Fiskens Bug, saa skal Menneskens Søn være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skjød.
1 Idet Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: Fornemmeligen tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.
33 Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.
18 Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?
29 Men der Folket forsamledes til ham, begyndte han at sige: Denne Slægt er ond, den begjærer et Tegn, og der skal intet Tegn gives den, uden Propheten Jonæ Tegn.
30 Thi ligesom Jonas var de Niniviter et Tegn, saa skal og Menneskens Søn være for denne Slægt.
16 Men naar I faste, skulle I ikke see bedrøvede ud, som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, at de kunne sees af Menneskene at faste; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.
22 Men han sagde til Disciplene: De Dage skulle komme, da I skulle begjære at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.
23 Og de skulle sige til eder: See her, eller see der (er han; men) gaaer ikke hen, og følger ikke heller.
24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den (ene Side) under Himmelen, skinner til den (anden Side) under Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
28 Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.
25 Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse,
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær;
29 ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene.
30 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin,
30 naar de allerede springe ud, og I see det, da skjønne I af eder selv, at Sommeren er nu nær.
31 Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da vide I, at Guds Rige er nær.
11 Og Pharisæerne gik ud, og begyndte at tviste med ham og begjærede af ham et Tegn fra Himmelen, for at friste ham.
12 Og han sukkede dybt i sin Aand og sagde: Hvi søger denne Slægt Tegn? Sandelig siger jeg eder, at intet Tegn skal gives denne Slægt.
16 Men Andre fristede ham og begjærede et Tegn af ham fra Himmelen.
13 Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.
32 Men lærer en Lignelse, (tagen) af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene, og Bladene springe ud, da vide I, at Sommeren er nær.
33 Saaledes og I, naar I see alt dette, da vider, at han er nær for Dørene.
4 Siig os, naar skulle disse Ting skee? og hvad Tegn skal der være, naar alle disse Ting skulle fuldkommes?
7 Da spurgte de ham ad og sagde: Mester! naar skal da dette være? og hvilket er Tegnet, naar det skal skee?
30 Paa denne Maade skal det gaae til paa den Dag, paa hvilken Menneskens Søn skal aabenbares.
13 Men vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I ikke at gaae ind.
15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
42 Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine.
1 Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
2 Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øienskalkene gjøre i Synagogerne og paa Gaderne, paa det de kunne æres af Menneskene; sandelig siger jeg eder: De have alt faaet deres Løn.
21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.
16 Af deres Frugter skulle I kjende dem; kan man og sanke Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Holdt, Broder! jeg vil drage Skjæven ud, som er i dit Øie, du, som ikke selv seer Bjælken i dit Øie? Du Øienskalk! uddrag først Bjælken af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjæven, som er i din Broders Øie.
26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
20 Derfor skulle I kjende dem af deres Frugter.
35 Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.
26 Vee eder, naar alle Mennesker tale vel om eder! lige det samme gjorde deres Fædre ved de falske Propheter.
33 Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.