Lukas 5:29
Og samme Levi beredte et stort Gjæstebud for ham i sit Huus; og der var en stor Hob af Toldere og Andre, som sadde med dem tilbords.
Og samme Levi beredte et stort Gjæstebud for ham i sit Huus; og der var en stor Hob af Toldere og Andre, som sadde med dem tilbords.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.
14Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæi (Søn), siddende i Toldboden, og sagde til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.
15Og det begav sig, der han sad tilbords i hans Huus, satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesu og hans Disciple; thi de vare mange, og de fulgte ham.
16Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: Hvad (er dette), at han æder og drikker med Toldere og Syndere?
17Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
9Og der Jesus gik derfra, saae han et Menneske sidde i Toldboden, som hedte Matthæus, og han siger til ham: Følg mig! og han stod op og fulgte ham.
10Og det skede, der han sad tilbords i Huset, see, da kom og mange Toldere og Syndere og sadde tilbords med Jesu og hans Disciple.
11Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans Disciple: Hvi æder eders Mester med Toldere og Syndere?
12Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Lægen behov, men de, som have ondt.
26Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
27Og derefter gik han ud, og saae en Tolder, som hedte Levi, siddende i Toldboden, og sagde til ham: Følg mig.
28Og han forlod alle Ting, og stod op og fulgte ham.
30Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: Hvorfor æde og drikke I med Toldere og Syndere?
31Og Jesus svarede og sagde til dem: De Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt.
32Jeg er ikke kommen for at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
33Men de sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple saa ofte og bede, og Pharisæernes ligesaa, men dine æde og drikke?
34Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?
1Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: Denne annammer Syndere og æder med dem.
3Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
36Men En af Pharisæerne bad ham, at han vilde æde med ham; og han gik ind i Pharisæerens Huus og sad tilbords.
37Men idet han talede, bad en Pharisæer ham, at han vilde æde Middagsmaaltid med ham; men han gik ind og satte sig tilbords.
34Menneskens Søn er kommen, æder og drikker; og I sige: See, (det Menneske er) en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven.
5Og der Jesus kom til Stedet, saae han op og blev ham vaer, og sagde til ham: Zachæus! skynd dig og stig ned; thi det bør mig idag at blive i dit Huus.
6Og han skyndte sig og steg ned, og annammede ham med Glæde.
7Og de, som det saae, knurrede alle og sagde: Han drager ind til Herberge hos en syndig Mand.
15Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
16Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.
19Menneskens Søn kom; han æder og drikker, og de sige: See, hvilken Fraadser (er det) Menneske, og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! — Og Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn.
1Og det begav sig, der han kom i en af de øverste Pharisæers Huus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge vare paa ham.
2Da beredte de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var En af dem, som sadde tilbords med ham.
49Da begyndte de, som sadde tilbords med ham, at sige ved sig selv: Hvo er denne, som endog forlader Synder?
12Men og Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester, hvad skulle vi gjøre?
12Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.
13Men naar du gjør et Gjæstebud, da indbyd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde;
14Og der Tiden kom, satte han sig ned, og de tolv Apostler med ham.
3Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4Hvorledes han gik ind i Guds Huus og aad Skuebrødene, hvilke det ikke var ham tilladt at æde, ei heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
39og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne;
29Og Jesus gik derfra frem og kom til den galilæiske Sø; og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
2Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.
7Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:
32Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.
4Hvorledes han gik ind i Guds Huus og tog Skuebrødene og aad, og gav ogsaa dem, som vare med ham; hvilke det dog ikke er tilladt Nogen at æde, uden Præsterne alene.
2Og see, der var en Mand, som hedte Zachæus, og han var Toldernes Øverste og var rig.
15Og de gjorde saa; og de lode dem alle sætte sig som tilbords.
17Og han gik ned med dem og stod paa en Slette; og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem, og Tyrus og Sidon, der ligge ved Havet,
26Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abjathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, som det ikke er tilladt Nogen at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?
20Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.
23og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.