Markus 14:40

Original Norsk Bibel 1866

Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 44:16 : 16 Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre? hvad skulle vi tale? og hvormed ville vi retfærdiggjøre os? Gud haver fundet dine Tjeneres Misgjerning; see, vi ere min Herres Tjenere, baade vi, saa og den, som Skaalen er funden hos.
  • Mark 9:33-34 : 33 Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien? 34 Men de taug; thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken (der skulde være) den Største.
  • Rom 3:19 : 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder.

    37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

    38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

    39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

    40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?

    41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

    43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede.

    44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.

    45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.

  • 86%

    32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet.

    33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.

    34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.

    35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

    36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).

    37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

    38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.

  • 84%

    41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.

    42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

  • 82%

    43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.

    44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

    45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

    46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

  • 32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

  • 36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.

  • 73%

    39 Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

    40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

    41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

  • 34 Men de forstode Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

  • 72%

    12 Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.

    13 Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.

  • 13 og sagde: Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, da vi sov.

  • 38 Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?

  • 6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.

  • 32 Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.

  • 16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.

  • 24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

  • 6 Og de kunde ikke give ham Svar derpaa.

  • 5 Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.

  • 21 Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?

  • 12 Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.

  • 48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.

  • 48 Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig.

  • 15 Men Peder svarede og sagde til ham: Forklar os denne Lignelse.

  • 49 Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?

  • 40 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?

  • 45 Men det Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de begrebe det ikke; og de frygtede for at spørge ham om det samme Ord.

  • 8 Og de kom hans Ord ihu.

  • 25 Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.