Efeserbrevet 5:14
Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Men alt det, man overbevises om, aabenbares ved Lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys.
1 Ogsaa Eder (gjorde han levende), der I vare døde i Overtrædelser og Synder,
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
15 Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
5 I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn; vi ere ikke Nattens Børn og ei Mørkets.
6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.
12 Natten er fremgangen og Dagen er kommen nær. Derfor lader os aflægge Mørkets Gjerninger og iføre Lysets Vaaben.
34 Vaagner op, som ret er, og synder ikke! thi Nogle vide Intet af Gud; det siger jeg eder til Blusel.
35 Men der maatte Nogen sige: Hvorledes opstaae de Døde? men med hvordant et Legeme komme de frem?
5 ogsaa os levende med Christo, der vi vare døde i Overtrædelserne, — af Naade ere I frelste! —
6 og opreiste os tillige og satte os tillige i det himmelske Rige i Christo Jesu,
13 Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab.
14 Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovede ved Jesum frem med ham.
15 Thi dette sige vi eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens Tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.
10 som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.
11 Men om hans Aand, der opreiste Jesum fra de Døde, boer i eder, da skal han, som opreiste Christum fra de Døde, levendegjøre ogsaa eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i eder.
12 Men naar Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle iblandt eder, at der er ikke Dødes Opstandelse?
13 Men dersom der ikke er Dødes Opstandelse, da er ikke heller Christus opstanden.
17 at vor Herres Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelses Aand udi hans Kundskab,
18 Eders Forstands oplyste Øine, at I kunne kjende, hvilket det Haab er, som han kaldte Eder til, og hvilken hans Arvs herlige Rigdom er iblandt de Hellige,
25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
18 saa ere og de fortabte, som ere hensovede i Christo.
17 Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.
20 Men nu er Christus opstanden fra de Døde og er bleven Førstegrøden af de Hensovede.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
28 Forundrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst;
16 Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er ikke heller Christus opstanden.
35 Saa see derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36 Dersom da dit ganske Legeme er lyst, saa at ingen Deel deraf er mørk, bliver det Hele lyst, som naar Lyset med et klart Skin bestraaler dig.
13 Ogsaa eder, som vare døde i Overtrædelserne og i eders Kjøds Forhud, gjorde han levende tilligemed ham, idet han tilgav eder alle Overtrædelserne,
1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.
6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
18 formørkede i Forstanden, fremmedegjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse;
10 Men om Nogen vandrer om Natten, han støder sig; thi Lyset er ikke i ham.
11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
3 Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Christo i Gud.
4 Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
35 Da sagde Jesus til dem: Lyset er endnu en liden Tid hos eder. Vandrer den Stund, I have Lyset, at Mørke ikke skal overfalde eder; og hvo, som vandrer omkring i Mørket, veed ikke, hvor han gaaer hen.
4 Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det at, ligesom Christus er opreist fra de Døde formedelst Faderens Herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet.
14 idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.
4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.
16 det Folk, som sad i Mørke, haver seet et stort Lys, og dem, som sad i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.
46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
1 Ere I altsaa opreiste med Christo, da søger det, som er oventil, hvor Christus sidder hos Guds høire Haand.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.